.
.
A R V Æ V – det forladte væv
.
For mange, mange år siden blev jeg kontaktet af en kvindelig kollega, som ønskede hjælp til sine vedvarende hovedpiner og nakkespændinger.
Hun var selv en dygtig behandler og havde modtaget mange behandlinger gennem årene. Desuden havde hun en aktiv og sund livsstil, hvor hun dagligt løb, mediterede, spiste sundt og havde en stabil yogapraksis.
Da jeg under vores første, indledende samtale som altid spurgte til hendes historik ift sygdomsforløb og skader/fald/operationer mm, fortale hun om forskellige episoder, og jeg bed især mærke i et uheld, hvor hun havde brækket begge knogler på hendes venstre underben.
.
.
Jeg spurgte mere til det, og hun fortalte, at det havde været voldsomt, men at hun havde fået en masse behandling på benet og at hun ingen problemer havde med det længere. Men noget i mig blev ved med at være nysgerrig efter selv at mærke, hvordan benet havde det.
Da hun lagde sig på briksen, gik jeg ned til benet og mærkede efter. Og det var med det samme tydeligt, at benet på ingen måde var roligt og naturligt blødt. Tværtimod mærkede jeg en intens, indre hektik og turbulens – som om alt vævet under mine hænder slog sig i tøjret efter at finde ro.
Jeg spurgte hende, hvad hun mærkede og hun medgav med det samme, at hun også mærkede den vilde, kaotiske tilstand – at den faktisk var til stede i hele hendes krop. Derfor blev arbejdet med benet det naturlige omdrejningspunkt for vores session – og de følgende 2-3 behandlinger!
Da vi afrundede vores forløb, mærkede jeg ikke længere benet som værende separat ift resten af hendes krop. Det var nu roligt og balanceret, og føltes som en naturlig del af helheden igen. Og selv om jeg kun kortvarigt havde været forbi hendes nakke og hoved under vores behandlinger, var nakkesmerterne og hovedpinen forsvundet.
.
.
EFTER DEN DAG
Forløbet med min kollega mindede mig om nogle ord, som jeg havde hørt under min uddannelse til Ida P. Rolf terapeut mange år tidligere. Ida P. Rolf var kvinden, som udviklede Rolfing – et 10 behandlinger langt forløb, hvor man behandler hele klientens bindevævssystem igennem via bestemte temaer for hver behandling.
Ida P. Rolf havde fortalt sine elever, at førend de overhovedet begyndte på at arbejde på første behandlings hovedtema (vejrtrækningen), skulle de sikre sig, at der ikke var aktivt arvæv nogen steder på klientens krop. Dèt var hendes prioritering og indsigt i arvævs betydning – glem alt om at skabe varige bedringer nogen steder, hvis ikke du først har neutraliseret evt. arvæv…
Mit forløb med min kollega gjorde det meget klart for mig, hvorfor Ida P. Rolf havde sagt som hun gjorde, og siden den dag har jeg altid indledt alle forløb med en ret nysgerrig spørgen min klient, om de mon har arvæv. Stort og småt, nyt og gammelt, synligt og usynligt – jeg er nysgerrig efter det hele ..!!
.
.
Arvæv lever ofte i det skjulte. Billedet af toppen af isbjerget passer fantastisk til netop arvæv – at det kan se så uskyldigt og stilfærdigt ud. Denne uskyldighed kan både angå selve det fysiske arvæv, men i høj grad også vores fortælling om arvævet – at vi ikke tillægger det nogen videre betydning, da det jo er så længe siden, er så småt, er så overfladisk, er så …
Arvæv forplanter sig gennem alle niveauer af det at være menneske. Når vi rammes af belastninger, der overvælder vores kapacitet og ressourcer i det give øjeblik, forplanter effekten af belastningen sig gennem alt i os – det fysiske, det følelsesmæssige og det mentale. Og hjælpes vi ikke gennem en helingsproces efterfølgende, forbliver påvirkningen i os.
Aktivt arvæv tvinger os til at leve videre med en traumatiseret fortid levende, bestemmende og farvende vores oplevelse af nutiden og det har derfor naturligvis direkte effekt på, hvilken fremtid vi kan skabe.
.
.
DEN ANDEN SIDE AF MØNTEN
Forløbet med min kollega lærte mig også en anden meget vigtig ting – at forskellige former for behandling giver forskellige resultater. At især ved arvæv gælder det, at jeg bliver nødt til at adressere det fra forskellige vinkler for at arvævet kan gennemgå og forløse potentialet for den fulde og optimale helingsproces.
Min kollega havde selv arbejdet hyppigt på arbejdet, hendes daglige løben og yoga havde gjort underværker og desuden havde hun modtaget en række behandlinger af selve arvævet og benet. Det fælles for alle disse behandlinger havde været, at de aktivt gjorde noget ved arvævet og benet – masserede, strakte, mobiliserede og bragte på den måde bevægelse og flow til og i området.
Men – inden vores behandlinger var der ikke blevet arbejdet med hendes arvæv og ben fra en ikke-gørende indgang. Hendes arvæv og ben havde med andre ord ikke fået mulighed for selv at opstarte sin egen reguleringsproces, hvor der ikke blev gjort noget ind i systemet. Det var denne proces, som nu fik mulighed for at indfinde sig ved vores behandlinger.
Det betyder ikke, at den form for behandling er hverken dybere, finere eller mere effektiv. Det betyder i mine øjne, at arvæv har brug for begge processer. Både den dynamisk gørende og den ikke-gørende, hvor arvævet selv folder sin helt unikke helingsproces ud. Hver metode forløser og regulerer noget, som den anden metode ikke kan regulere.
.
.
ENERGI MØDER STRUKTUR
Alt levende består af og befinder sig inde i og i konstant udveksling med en række forskellige former for energi. Alle traditioner har til alle tider benyttet en dyb indsigt i dette ved deres fascinerende helingsarbejde, og de seneste år har især kvantefysikken understøttet den gamle visdom – at alt er i forbindelse med alt andet, og at der foregår en uafbrudt og grundlæggende udveksling mellem … alt!
Vores krop påvirkes hvert øjeblik af udefra kommende energifelter og ligeledes hviler kroppens naturlige funktion på en lang række indre energetiske kredsløb. Alle disse kredsløb påvirkes af det ydre og de påvirkes af vores indre tilstand og vores aktivitet – ændrer form og funktion, når vi hviler, bevæger os, sover, spiser, mediterer osv osv
Disse energiflows nærer og vitaliserer både knogler og bindevæv indefra. Knoglevævet, periosten og ligamenterne udgør en samlet funktionel og strukturel helhed, som er fuldstændigt afhængigt af energiens uhindrede flow igennem sig. Og tilsvarende næres alt bindevævet også af energiens flyden igennem – det gælder både bindevævslinjerne i Anatomy Trains og meridianerne, men også alt andet bindevæv i kroppen.
Det er i mødet mellem energiens flow gennem kroppen og kroppens strukturer, at en terapeutisk proces kan indfinde sig. En proces, hvor vores tagen og holden kontakten til klienten skaber rammerne for, hvorledes helingsprocessen udfolder sig – hvor dybt den kan gå og i hvor høj grader den evner at inkludere både delen og helheden.
.
.
MØDENDE ARVÆVET
Vi vil på kurset se på en række måder, hvorpå vi kan hjælpe kroppen til at regulere arvæv. Jeg vil præsentere greb, der primært via knoglerne og bindevævet får kontakt til arvæv, men igen – arvæv skelner ikke mellem forskellige vævstyper, og derfor handler grebene først og fremmest om en bestemt indgang til at arbejde med den helhed, som arvævet altid allerede er en del af.
Tensegrity og Anatomy Trains har det til fælles, at de begge har sigte på helheden – at de arbejder med det globale via det lokale. Jeg vil vise, hvordan vi ud fra Tensegrity-modellen kan kontakte kroppens knoglevæv som værende en samlet helhed, og ligeledes vil jeg vise, hvordan Anatomy Trains´ bindevævslinjer gennem kroppen skaber kontakt til helheden.
I dét lys er de begge som skræddersyede til den biodynamiske behandling, der netop til hver en tid har helheden som sit primære og eneste sigte. Men vi vil også arbejde med den biomekaniske indgang – fordi den ligeledes har sin helt egen og unikke evne til at opstarte en dyb reguleringsproces gennem helheden.
.
.
Jeg oplever det selv som en stor gave at have mulighed for at benytte de to meget forskellige metoder ved behandling – fordi mine klienter er meget forskellige! Nogle har – typisk indledningsvis – brug for at mærke en mere fysisk kontakt for at føle sig mødt. Den fysiske kontakt kan være præcis lige så blid og mødende som den biodynamiske – den er blot mere aktiv og derfor mere genkendelig og tryg for visse klienter.
.
KURSETS GREB
Fælles for kursets greb er, at de alle inkluderer det globale. Det globale – her i form af bindevævslinjer og sammenhængende knoglestrukturer – giver en støttende og nærende kontekst for det lokale arvæv at regulere sig ind i. Når man på den måde arbejder via sammenhængende strukturer, kommer det omkringliggende væv til at fungere som en ressource, der tilføjer kapacitet, kraft og dynamik til det lokale arvæv.
Lige som man kan se den biodynamiske og den biomekaniske behandling som værende forskellige, kan man indenfor dem hver især skelne mellem arbejde direkte på arvævet og arbejde på arvævet via sammenhængende strukturer. Det er min klare erfaring, at arbejdet med arvæv via sammenhængende strukturer går væsentligt dybere og regulerer arvævet mere effektivt og helt tilbage til helheden.
.
.
Kursets nye greb er som række slynger, som klienten kan hvile sig ind i – favnes, bæres, holdes og støttes i.
Jeg vil også vise, hvordan vi kan inddrage vores egen krop som en del af grebet – hvordan måden, som vi står eller sidder på, får en støttende, forstærkende og balancerende effekt. Vores egen krop kan både stå i vejen for den optimale helingsproces og den kan ligeledes åbne vejen for samme.
Grebene på kurset har desuden det til fælles, at de inddrager flere forskellige elementer, der i kombination øger den synergetiske kraft – jeg vil vise, hvordan vi i det enkelte greb kan inddrage tyngdefeltet, rotation, polaritet og meridianer som terapeutiske ressourcer, der allerede ligger latent i klientens krop. Ligger klar til at bidrage med netop deres unikke kvaliteter til den samlede helingsproces.
Et andet centralt tema gennem hele kurset vil være fokus på kroppens naturlige slack – altså løsheden i kroppens væv. Vi vil undersøge, hvordan vi blidt hjælper kroppen gennem dette slack frem til det punkt, hvor den terapeutiske proces vågner. Inde i kroppens slack er denne proces i en slags dvale – det er først idet vi når gennem løsheden i vævet, at den egentligt forvandlede dynamik aktiveres.
Vi vil begge dage have flere lange sessions ved briksen, hvor hver session vil indeholde flere greb. Vi vil bogstaveligt talt arbejde fra isse til fod – med særligt fokus på ekstremiteterne og rygsøjlen. Alle greb vil blive demonstreret og siden trænet ved briksen i både den biodynamiske og den biomekaniske version.
Jeg vil desuden vise en række øvelser, som vi/klienten selv kan lave for at understøtte energiens flow gennem kroppen. Simple greb, der let kan laves dagligt og på den måde få en kraftig og dyb indflydelse på hele kroppens samlede tilstand.
.
.
ALTID ALLEREDE
.
KROPPENS ALTID ALLEREDE
Jeg har de seneste par weekender afholdt kurser i biodynamisk kst. På begge hold var den mest forbløffende og overrumplende oplevelse for mange af kursisterne, hvordan kroppen netop altid allerede er i bevægelse.
Hvordan vi, hvis vi lytter neutralt og opmærksomt med vores hænder, mødes af en verden i bevægelse – allerede, altid. Og hvordan dette møde kan være en indgang til en naturlig, iboende terapeutisk proces – en proces, som af sig selv opstartes gennem dette møde.
.
.
Processen overrumpler mange, fordi de aldrig har mærket den før – selv ikke efter mange års arbejde som manuelle behandlere. De har aldrig mærket den, fordi den først træder frem, når der ikke tilføjes noget til processen – når vi formår at forblive mødende og støttende uden at gøre noget ind i kroppen.
Den har ligget klar altid og ventet – ventet på at blive mødt. Ventet på, at nogen ville finde den og dernæst tillade, at den fik lov til at udfolde sin helt egen, unikke proces.
.
KURSETS ALTID ALLEREDE
.
Vi vil på kurset benytte bindevævet og knoglevævet som indgange til at arbejde med kroppens bevægelse – med kroppens helhed. Jeg vil præsentere 2 metoder, som jeg har arbejdet med gennem mange år – Anatomy Trains og Tensegrity. Selv om de begge er meget specifikke, er deres vigtigste egenskab, at de i deres inderste er en indgang til at kontakte og støtte kroppens funktion som en altid allerede hel helhed.
Anatomy Trains arbejder primært gennem kroppens fasciesystem, mens Tensegrity på dette kursus vil præsenteres som en måde at arbejde med kroppens knoglestrukturer. Fælles for dem begge er dog, at de som nævnt er en indgang til kroppens helhed, og at de begge ser kroppens store led som afgørende nøgler for helhedens funktion.
.
KROPPENS LED
.
Kroppens led er dybt fascinerende af mange grunde. De er uløseligt forbundne til vores evne til bevægelse og som magiske forvandlingskugler kan de varetage modsatrettede funktioner samtidigt, og på den måde agere omdrejningspunktet for vores bevægelse gennem livet.
For skeletsystemet udgør leddene fleksibiliteten i skelettet. Knoglerne selv repræsenterer det stabile, det solide, det strukturelle – leddene mellem knoglerne er det rum, hvor fleksibiliteten findes og derved muligheden for bevægelse.
Tilsvarende kan fascievævet og især myofascien, der ligger omkring kroppens muskulatur, ses som kroppens fleksible væv, der i selvsamme led etablerer og finder en afgørende stabilitet. Senerne udgør musklernes stabiliserende aspekt – de forbinder det bevægelige og fleksible til det solide og stabile, nemlig knoglevævet.
Led har i sig den særlige dobbelthed, at de bringer os muligheden for bevægelse, og samtidigt er de ekstremt sårbare ift låsninger og traumatisering. De er særligt udsatte, når vi overvældes af udefrakommende påvirkninger i form af enten traumer eller vedvarende belastninger.
Både ved Tensegrity og Anatomy Trains vil størsteparten af grebene arbejde hen over flere led. Det er derfor afgørende, at kroppens store led er åbne – så de kan varetage både den stabiliserende og fleksible funktion samt være åbne for passagen af den energi, der ligger bag alt vævet og som desuden flyder i sit energetiske aspekt gennem kroppen.
.
ÅBNEN KROPPENS LED
.
Vi vil som det første på førstedagen arbejde med at åbne kroppens store led. Denne åbnen leddene er forudsætningen for resten af arbejdet med både knoglevævet, bindevævet og ikke mindst de forskellige energiflows, som udgør selve fundamentet for både kroppens struktur og funktion.
Disse energiflows er ligeledes forudsætningen for kroppens daglige, normale vedligeholdelse samt den helingsproces, som livets gang fra tid til anden behøver for at genfinde sin normale funktion efter traumer og andre belastninger, som tager os ud over vores egen evne til at kompensere og regulere påvirkningen.
Jeg vil vise en række greb, der alle omhandler åbning af kroppens store led – ankel, knæ, hofte, håndled, albue og skulder. Det er greb, hvor vi ikke tilføjer noget til leddet, men i stedet med grebet skaber et rum, hvori det selv naturligt åbner for flow og regulering.
De kinesiske meridianbaner er et godt billede på, hvorfor det er så vitalt for os, at der er fri passage gennem kroppens store led. Størsteparten af meridianerne enten begynder eller slutter i hænder/fødder, og derfor er det afgørende for meridianens samlede funktion, at der er åbent i alle leddene. Afgørende ikke blot for meridianens energiflow, men også de organer og andre funktioner, som energiflowet er kilden bag.
.
KURSETS GREB
.
Når jeg arbejder med såvel knoglevævet som bindevævet, benytter jeg fortrinsvis greb, der arbejder hen over flere led og som inddrager flere forskellige terapeutiske indgange. Til både knoglevævet og bindevævet vil jeg vise greb, som inkluderer vævet, energien, tyngdefeltet, rotationer, meridianer og den piezo-elektriske effekt i ét samlet greb. Det er min erfaring, at denne inkluderen flere terapeutiske kræfter øger den synergetiske kraft ved det enkelte greb.
Jeg vil ligeledes vise en sekvens af greb, hvor vi arbejder med hele rygsøjlen via greb, der har deres afsæt i rygsøjlens naturlige kurver. Hvor selve den terapeutiske kraft ligger gemt i rygsøjlens kurvatur – dens bølgede struktur skaber en indre forøgelse af energiens flow via selve knoglevævets form.
Jeg vil derudover vise –
Et greb til at åbne for brysthulen, hjertet og armene via arbejde på vores skulderblade
Et greb, hvor rygsøjlens strukturelle omdrejningspunkt åbnes
Et greb, hvor vi åbner for flowet og kommunikationen mellem over- og underkrop
.
ØVELSER
.
Både skeletsystemet, bindevævet og energiens flow gennem kroppen næres på mange forskellige måder. De påvirkes af vores kost, vores søvn, vores arbejde, vores følelsesmæssige og psykiske tilstand og ligeledes gennem bevægelser – både alle hverdagens almindelige bevægelser og de mere specifikke, der har fokus på netop at støtte og nære kroppens samlede tilstand.
Yoga, tai chi, qi gong, fascial flow, meditation, dans, gymnastik, pilates og en række andre beslægtede systemer har alle meget direkte effekt på kroppens struktur og funktion. Kropsterapeutisk behandling er endnu en måde, hvor vi kan kontakte og støtte de forskellige systemer, og hvis vi er blevet overvældet, kan netop behandling være forudsætningen for, at vi atter kan genvinde vores optimale, selvregulerende funktion.
Vi vil på kurset se på, hvordan vi selv og vores klienter kan bidrage både til vedligeholdelse og helingsprocesser i kroppen. Vi vil se på, hvordan såvel dynamiske som mere stille/a-dynamiske øvelser kan have stor effekt på vores samlede tilstand.
Jeg vil bl.a vise en række greb, hvor vi via ganske få bestemte punkter kan kontakte og støtte de grundlæggende energiflows gennem kroppen. De flows, som alle kroppens strukturer og funktioner har deres afsæt i. Ved jævnligt at åbne disse flows kan vi selv skabe muligheden for, at vores adgang til den underliggende livsenergi forbliver fri og åben.
.
.
.
.
B A L A N C E P U N K T E T
hvordan kroppens naturlige balancepunkt er forvandlingens nåleøje
.
En af osteopatiens helt store mestre, Rollin Becker, skrev i en af sine bøger et lillebitte, undseeligt afsnit om den terapeutiske proces under vores hænder. Lige så bette afsnittet er, lige så fantastisk præcist er det – samlende det hele i ganske få ord:
“ Når en læsion opstår, indeholder og “bærer” membranerne dette læsionsmønster, hvilket resulterer i, at det ”normale” fulcrum forskubbes over mod læsionspunktet. I denne læsion er der et balancepunkt. Der er et fulcrum – et punkt i relativ stilhed, hvorom alle kræfterne er samlet.
Når du bringer alle disse kræfter mod balance, går kroppen gennem et stillepunkt, et fulcrumpunkt, et øjeblik af stilhed. Og idet den går gennem dette stillepunkt, skiftes læsionens fulcrum tilbage mod det såkaldt normale for denne person. (…)
Stillepunktet er ofte tydeligt, selv om du mange gange går igennem det uden at bemærke det. I disse tilfælde vil du bemærke, at i stedet for en masse aktivitet i hovedet/området føles det let, behageligt og ofte bliver hovedet/området varmt; således ved du, at der har været et stillepunkt. “
Rollin Becker: Life in Motion – side 261. Oversat fra originalteksten (min oversættelse)
Uden på nogen måde at hævde, at jeg ved noget, som Becker ikke vidste – dér sætter jeg alligevel grænsen ; ) – så er det min oplevelse, at det ikke blot gælder membranerne, men alle strukturer, som er en del af denne læsion. Og i særdeleshed – alle funktioner i området påvirkes ved denne tilstand.
.
ET ØJEBLIKS HAVBLIK
Rollin Becker beskriver, at alle aspekter af læsionen er til stede i membranerne og at dette betyder, at den normale struktur og funktion forskubbes bort fra sin normale/optimale tilstand. Man kunne kalde den beskrivelse en definition af en læsion/ubalance.
Han skriver videre, at der midt i denne ubalance findes et balancepunkt. Et omdrejningspunkt, som alle dele af læsionen refererer til og har relation til. Når alle bevægelserne i samlet trop bringes i balance omkring dette omdrejningspunkt, opstår der et øjebliks havblik gennem hele læsionen.
Essensen af dette havblik er, at alle dele i et kort øjeblik finder fælles fodslag, finder fælles balance og harmoni – midt i ubalancen. Det er en tilstand af kohærens og når et system er kohærent, er dets evne til terapeutisk forvandling på sit højeste.
BALANCEPUNKTET
Når dette havblik indfinder sig, forvandles dette fælles balancepunkt til et stillepunkt. Et stillepunkt er en
fysiologisk proces, hvor den terapeutiske kraft endelig kan opstarte sin proces og derved skabe en ændring af læsionen/ubalancen.
Et stillepunkt er hverken stille eller et decideret punkt. Det er en intens og meget dynamisk forvandlingsproces, hvor den låste tilstand opløses og derved får mulighed for atter at balancere sig ift det normale/det optimale. Punktet er en evigt omskiftelig dynamik, som hvert øjeblik forvandles i sin direkte udveksling med helheden.
NÅLESPIDSENS NÅLEØJE
Stillepunktet opstår i det delikate, systemiske havblik, hvor stillepunktet virtuost danser og forvandler både sig og læsionen ovenpå nålespidsen. Det føles som en magisk, kalejdoskopisk vortex, som hele tiden beder vores hænder om at bibeholde dets dynamik på en nålespids´ balancepunkt. Når vi evner at lade processen ske på denne nålespids, sker forvandlingen som gennem et nåleøje.
Konsekvensen af rejsen gennem nåleøjet er, at læsionen/ubalancen transformeres og opløses indefra, og derefter naturligt re-balancerer sig ift den midtlinje, som alt struktur og funktion er skabt i relation til under dets tilblivelse i fosterstadiet.
TO HÆNDER, ÈT BALANCEPUNKT
Vi vil på kurset dykke dybere ned i denne måde at arbejde på. Vi vil ved briksene træne vores evne til at benytte denne naturlige proces som selve essensen bag alle greb/teknikker – det er denne mekanisme, som ligger til grund for alle grebenes terapeutiske kraft.
Vi vil se på, hvordan vores to hænder naturligt er skabt til at mærke det fælles balancepunkt, som befinder sig imellem dem. At det er en evne, som vi er født med – ikke en ny færdighed, men snarere en egenskab, som allerede findes lyslevende i os og som instinktivt vågner, når vi lytter til helhedens samlede udtryk.
Balancepunkt er på én og samme tid både subtilt og distinkt, sfærisk og bastant. Det føles både svævende og groundende, vildt og roligt, naturligt og ekstraordinært, flygtigt og forankrende. Og som det mest forbløffende – velkendt, når vi endelig genfinder det og samtidigt dybt inde ved, at det aldrig har været borte.
KURSETS INDHOLD
Vi vil på kurset arbejde med
– kroppens store led. De er vitale for helhedens struktur og funktion. Vores led er et fantastisk eksempel på, hvordan balancepunkter gør kroppen i stand til at favne paradokser – vores led skal både mestre stabilitet og fleksibilitet, og det er via deres dynamiske vekselvirkning gennem deres indbyrdes balancepunkt, at de kan varetage begge funktioner, samtidigt
– rygsøjlens strukturelle opbygning kan ses som bestående af en række hængebroer, hvor de naturlige kurver gennem rygsøjlen skaber en dynamisk sammenhæng, og muliggør samme dobbelte funktion som i vores led givende plads til både stabilitet og fleksibilitet
– vores 4 lemmer kan ligeledes ses som værende eksisterende omkring torsoens balancepunkt. Vores lemmer gør det muligt for os at bevæge os gennem verden – givende og modtagende, oplevende det levende liv. Vi vil på kurset arbejde med greb, hvor vi under ét lader lemmerne balancere sig i det samlede Tensegritysystem, som kroppen til hver en tid fungerer som
– kroppens bindevævslinjer er endnu et udtryk for det dynamiske Tensegrity-system, hvor linjerne giver et særligt bidrag ved at forbinde og balancere kroppen gennem både holdning, bevægelse og heling. Vi vil se på, hvordan det er muligt at lade flere linjer indgå i én samlet balancering – hvor vi via kontakt til flere linjer på en gang åbner op til, at de som én samlet struktur re-balancerer sig samtidigt omkring et fælles fulcrum
vi vil ligeledes se på, hvordan denne dynamik også kan anvendes på meridianer, muskler og knogler. Vi vil arbejde med balancering og regulering ift parvise strukturer, ift diagonaler gennem kroppen, ift forskellige vævsdybder, som strukturerne befinder sig i, og endvidere, hvordan forskellige områder og strukturer i kroppen indgår i koordinerede mønstre – herunder kraniet og bækkenets indbyrdes relation
DEN MANGLENDE / EKSTRA RYGHVIRVEL
Occiput er embryologisk set cervikalhvirvel 0. Da den er skabt i kontekst og udveksling med resten af rygsøjlen, er dens funktion for altid linket ind i den kontekst. Den har en dynamik, hvor den er afhængig af hele rygsøjlens funktion og biomekaniske bevægelse.
Occiput huser både lillehjernen, synscentret og det autonome nervesystem og bl.a vagus-nerven påvirkes meget direkte ved ubalancer ved occipital-knoglen. Også den øverste nakkehvirvel Atlas påvirkes markant ved problematikker vedr. occiput – overgangen mellem kranie og rygsøjle er en af kroppens mest skrøbelige og vitale overgange.
Occiputs relation til korsbenet er endnu et eksempel på de underliggende mønstre bag de tilsyneladende separate strukturer – det er en relation, hvor ubalancer forplanter sig begge veje og på den måde låser hinanden. Vi vil under arbejdet med rygsøjlens hængebroer inddrage dette. Vi vil kontakte occiput som værende den ryghvirvel, den blev skabt som og tagende den ind i tyngdefeltet vil vi lade den korrigere, re-balancere og aligne sig i konteksten af helheden, af hele rygsøjlens samlede dynamik.
Jeg vil på kurset både præsentere en biodynamisk og en biomekanisk indgang til disse greb. Jeg vil vise specifikke greb til skulderbladet og rygsøjlens strukturelle hængsel-led og vise flere greb, som kan benyttes til at re-balancere kroppen omkring sin midtlinje – både ifm de enkelte greb og som afrunding til den samlede behandling for at hjælpe klienten til den bedst mulige integration i tiden efter behandlingen.
.
DEN LEVENDE FORM, DENS MIDTLINJE
& BALANCEPUNKTET
Hvilket helt fantastisk billede at se for sig, at mærke i sig: at en bold er den tryggeste form ! Hvorfor er bolden den tryggeste form..? Fordi den aldrig mister sin midtlinje. Den mister aldrig orienteringen, da den altid snurrer, flyver, hviler, roterer eller hopper og danser af ren og skær begejstring om sin midtlinje.
Billedet stammer fra en video med filosoffen Alan Watts. Han sidder med en basketbold mellem sine hænder og fortæller om den uanstrengte midtlinje, som altid er til stede i os og som vi aldrig kan miste – uanset livets til tider vilde bølgegang. Pludseligt læner han sig frem og triller bolden hen ad gulvet, og selv om (fordi..) det er grotesk banalt, bliver det visuelt så tydeligt, hvordan midtlinjen forbliver intakt og balancerende i al sin dynamiske stilhed gennem alle bevægelserne.
Det er den samme midtlinje, som cellen refererer til. Cellen, som embryologen Erich Blechschmidt opløser og imploderer vores rationelle forståelse af med sin flipflopende vending: The cell is a process! Og i direkte forlængelse konstaterer manden bag Tensegrity-principperne, arkitekten Buckminster Fuller, at det forekommer ham, at det vi betegner som en genstand (kroppen) snarere ser ud til at være en aktivitet / bevægelse / begivenhed: I seem to be a verb!
Også osteopaten James Jealous vendte igen og igen tilbage til den samme antagelse:
Vi kan som kropsterapeuter lade os inspirere af deres indsigter, og være opmærksomme på, hvorvidt vi kontakter klientens krop som bestående af strukturer, eller om vi kan mærke denne living wholeness under vores hænder. Måden, som vi kontakter klientens krop bestemmer, hvilken krop vi mærker.
Og hvis vi ønsker at mærke og få kontakt til kroppens naturlige balancepunkter, må vi møde den i dens virkelige verden. Hvis vi kontakter kroppen som bestående af faste strukturer, vil vi ikke kunne mærke disse levende balancepunkter, der dynamisk bevæger sig fra øjeblik til øjeblik, og vi vil derfor naturligvis heller ikke kunne skabe rummet til den terapeutiske proces, som behøver det levende balancepunkt som sit nåleøje.
.
Der er midt i disse bevægelser mellem dine hænder et balancepunkt, der svæver og danser som på en stille, dynamisk nålespids – hele tiden kaldende på en opmærksom følgen dets næste trin. Når vi er til stede på denne nålespids, kan vi ikke kende det næste trin – vi kan udelukkende opleve balancepunktet, hvor det befinder sig fra øjeblik til øjeblik.
Hvis vi kigger frem mod næste trin, mister vi kontakten til det levende balancepunkt. Hvis vi derimod evner at lade øjeblikket være nok, vil det naturligt “tage os med” gennem de følgende trin – holdende os i hånden og visende os, hvilken vej det behøver at tage. Det er simpelt og dragende på én og samme tid…
Den store indiske digter Rabindranath Tagore fanger dilemmaet smukt og præcist med disse ord, som jeg ofte har benyttet ved undervisningen af disse kurser:
.
