.
.
H j e r n e r y s t e l s e n
.
Kroppens skælven
Stilheden & Bevægelsen
Det forvandlende balancepunkt
.
Den kan vise sig som en sagte sitren henover en stille skovsø, flygtig som en drøm. Og den kan som en rullende lavine drage gennem vores knoglemarv, en brølende urkraft.
Livets skælven er en passage, en bro mellem verdener. Bringende og transformerende bevægelsen mellem forskellige tilstande. Dens væsen er som det frie fald – når først den er faldende, behøver den at falde sig færdigt.
.
.
En hjernerystelse er en skælven fanget i sit frie fald – ude af stand til at falde sig færdigt. Den bevægelse, der allerede er i gang, hænger hvileløst skælvende i et vakuum mellem verdener.
Måske vores største bidrag er at hjælpe den skælvende skælven til at skælve sig færdigt. Lade den falde ind i og gennem vores hænder.
.
.
Stilheden, bevægelsen & balancepunktet
Stilheden i sin naturlige balance bringer rum og inkluderer. En levende og fyldt stilhed, med bevægelsen i sin midte. I sin balancerede og normale tilstand er stilheden i stand til at skifte mellem stilhed og bevægelse.
Bevægelsen i sin naturlige balance bringer kontakt og dynamik. En harmonisk og integreret bevægelse, med stilheden i sin midte. I sin balancerede og normale tilstand er bevægelsen i stand til at skifte mellem bevægelse og stilhed.
I deres indbyrdes naturlige balance udtrykker stilheden og bevægelsen sig gennem et fælles, pulserende balancepunkt. Som magneter finder de hinanden og sig selv, samtidigt – her opstår og forløses den gave, som de hver især aldrig kan bringe, men kun skabe sammen ved at give sig til hinanden fuldt og helt.
.
Hjernerystelsens stilhed & bevægelse
En hjernerystelse indebærer en øjeblikkelig og traumatisk etablering af et stille/bevægeligt mønster. Slagets kraft forplanter sig på et øjeblik gennem hele kraniet og rystelserne afstedkommer en splittelse i stille og bevægelige tilstande i kraniet.
Da mønstret opstår ved en traumatisk overvældelse, er dets dynamik radikalt anderledes end de sunde mønstre, hvor stilheden og bevægelsen er harmonisk og balanceret i deres indbyrdes relation og udveksling. Stilheden ved en hjernerystelse tager i stedet form af immobilitet, mens bevægelsen forvandles til turbulens.
.
.
Da et sundt mønster er karakteriseret ved dynamisk, fælles kommunikation, kalder jeg ofte den immobile tilstand for den tiende, mens den turbulente tilstand er den talende.
.
Hjernerystelsen som tiende & talende
Det tiende er karakteriseret ved en indadgående kraft, bevægelse og dynamik. Som en vortex, en malstrøm, et vakuum – sugende, knugende, drænende. Som et sort hul – forsvindende indefter mod sit eget center.
Det tiende indfinder sig som immobiliserede, fraspaltede øer af rigid dysfunktion i helheden. I sig bærer de overvældelsen og chokket fra slaget. De eksisterer inde i helheden, men fra isolerede fulcrums, der ikke længere responderer som en integreret del af helheden – ikke er i udveksling med helheden. De er tavse.
Det talende er karakteriseret ved en udadgående kraft, bevægelse og dynamik. Det er ekspanderende, gennembrydende, udbredende, overstrømmende. Som en vulkan – rystende, skælvende, bevægende sig udefter.
Det udtrykker sig gennem hektisk sitren, rysten, dirren og kaotiske bevægelser. Væv, væske og energi bliver hængende i loops af gentagne spasmer, som ikke formår at regulere sig selv bort. Deres hektik hindrer hjernen i at finde hvile og de udgør en ongoing reminder af den traumatiske hændelse – konstant re-aktiverende nervesystemet.
.
Det forvandlende balancepunkt
Hjernerystelsens ubalancerede tiende og talende tilstande behøver at gå igennem et fælles balancepunkt for at opstarte helingsprocessen. Hvis de adresseres hver især, sker der ikke egentlige reguleringer, men i stedet blot forbigående tilpasninger og midlertidig lindring. En blivende og forvandlende regulering sker først, idet de følges gennem deres fælles balancepunkt.
Balancepunktet er det fulcrum, der er i relation og udveksling med alle aspekter af mønstret, samtidigt. Det opstår gennem en dynamisk proces, hvor alle aspekter trin for trin når en sådan grad af ro, ensartethed og symmetri, at de er i stand til i én samlet bevægelse at gå gennem nåleøjet og herigennem skifte tilstand, strukturelt og funktionelt.
.
.
Når dette balancepunkt indfinder sig, bliver det spontant til et terapeutisk stillepunkt – et stillepunkt, som kroppen spontant manifesterer for at bringe delen hjem til helheden. Det er ikke et egentligt punkt, men en proces – det er selve forvandlingen, korrektionen, reguleringen.
.
Hjernerystelsens kontekst
Hjernerystelsens konflikt mellem det tiende og det talende forplanter sig ind i de allerede eksisterende mønstre og forstærker deres ubalance. Disse allerede eksisterende dynamikker i os aktiveres og bringes i spil, idet hjernerystelsen rammer os.
Da alle disse mønstre er inter-relaterede, sker der en synergetisk opblussen af ubalancerne. De tiltager alle i intensitet og deres interageren afstedkommer en eksponentiel aktivering og destabilisering af alle mønstrene, samtidigt.
Med andre ord – hjernerystelsen er ikke en isoleret hændelse, men forplanter sig ind i et allerede aktiveret netværk af mønstre i os. Dét er hjernerystelsens sande ansigt og den virkelighed, som den hjernerystelsesramte skal manøvrere i – summen af alle disse mønstre ér hjernerystelsen …
.
.
Behandlingen
Vi ønsker ved en behandling at skabe et rum, der inkluderer både det tiende og det talende. Et rum, der møder hjernerystelsens mønster i dets kontekst – nemlig dets eksisteren i samspil med alle andre mønstre. Sagt på en anden måde – vi ønsker at skabe et rum, hvor helheden mødes.
På sin vis er en hjernerystelse den ultimative udfordring for os behandlere at skabe kontakt til. Overvældelsen har skabt en hypersensitivitet ift alt udefrakommende, og samtidigt kalder tilstanden desperat på hjælp og kontakt – på at blive fundet. Vores kontakt skal derfor rumme både det mødende og det pladsgivende på én og samme tid.
Vores hænder og hele vores væsen skal have en kvalitet af både substans og transparens. I det biodynamiske taler vi om væskekroppen som en levende, biologisk, dynamisk krop. Den går fra vores midtlinje og ca. 30-40 cm udenfor den fysiske krop. Når vi har vores hænder på klienten, er vores hænder derfor inde i klientens væskekrop.
Dette understreger vigtigheden af både den substantielle og den transparente kvalitet i vores hænder – hvis ikke vores hænders tilstedeværelse er transparent, komprimerer og forstyrrer vi klientens væskekrop, og hvis ikke vores hænder har substans, møder vi ikke klienten.
Det er det mødende og transparentes samtidighed, der muliggør balancepunktets opståen. Det behøver dem begge. Og for at helingsprocessen kan opstartes, behøver klienten at komme til The Neutral.
.
.
The Neutral er et fysiologisk skifte, hvor kroppen ikke længere fungerer i dele, men som en homogen helhed – dette skifte er hjørnestenen i al biodynamisk kranio sakral terapi. Om hjernerystelser og The Neutral sagde osteopaten James Jealous:
” Den primære problematik ved en hjernerystelse er, at den ikke kan manifestere The Neutral. Det er, hvad der definerer en hjernerystelse og alle læsioner. Alt, der ikke kan manifestere The Neutral – hvad enten det har en psykologisk, følelsesmæssig, eller fysiologisk årsag – er per definition en læsion, er dysfunktionelt. “
.
Det talende & det tiende på kurset
Vi vil på kurset inddrage dette element af det tiende og det talende. Der vil være specifikke øvelser, hvor vi får en direkte sanset oplevelse af det transparente i vores hænder, og øvelser ift den mødende kontakt – hvordan vi kontakter og møder uden at overvælde, komprimere eller forstyrre klientens proces.
Vi vil træne dem hver især for at lære deres unikke kvalitet at kende, og derefter bringe dem sammen til en samlet kontakt – hvor vores hænder hviler i deres fælles balancepunkt, og derved indeholder begges kvaliteter samtidigt.
.
.
Disse kvaliteter er ikke noget, som vi tilfører behandlingen – de ér behandlingen. Klientens allerede overvældede system registrerer, hvorvidt vi evner at møde dem herfra – døren til helingsprocessen går først, idet klientens system mærker, at vi formår at møde dem i deres verden.
Jeg vil på kurset vise en række nye greb – alle med afsæt i den mødende/transparente kontakt. Hver øvesession ved briksen vil bestå af flere greb – for at træne vores evne til at skabe en ensartet, balanceret og sømfri overgang mellem greb, og for at skabe mulighed for at The Neutral indfinder sig ved hver session.
.
Vi vil løbende gennem kurset se på
typiske træk og udfordringer ved forskellige slags hjernerystelser
dosering – ved det enkelte greb & den samlede behandling
forskellen mellem direkte og indirekte kontakt til kraniet
hvilke strukturer, der er primære og hvilke, der er kompenserende
re-balancering ved overstimulering under behandlingen
læsning/sansning af behandlingens naturlige endpoint
strukturer, der har direkte effekt på hovedet – herunder organer, fødder, bækken
brug af meridianer ved behandling af hjernerystelser
klientens hverdag og kontekst som værende afgørende for graden af heling
.
Først og sidst handler behandling af hjernerystelser om at hjælpe kroppen til atter at fungere som en helhed. Den fragmenterede tilstand er hjernerystelsens primære hindring for normalisering – den største gave vi kan give klienten er at hjælpe dem tilbage til helheden.
.
.
.
.
NÅR LIVETS ÅBNING
PLUDSELIGT LUKKER
. . .
Kursus i behandling af hjernerystelse
Der er intet mere hjerteskærende end at se et ungt menneske ubevægeligt og stivnet. Ensomt, fortvivlet og fortabt. På vej ind i livet for fulde gardiner og med ét slag afskåret fra livet bag nedrullede gardiner…
Ungdommens år, hvor alting eksploderer indefra, er en tid og en overgang skabt til forlade barndommens land og finde sig selv som snart voksen. Man er hverken det ene eller det andet længere og samtidigt bruser livet igennem en – forvandlende alting.
Man kender ikke sin destination endnu, men har allerede forladt den man var. Vennerne bliver den vigtigste livsnerve og det er rejsen med dem, der indeholder de pejlemærker, som man formes af.
.
Det pludselige STOP!
.
En hjernerystelse kan sætte en abrupt stopper for denne naturlige bevægelse. Over night kan man pludseligt ikke længere følges med flokken og man befinder sig i et tidløst vakuum af … ingenting!
Den eksplosive livskraft, som netop i de år fosser gennem én, fortsætter sin naturlige brusen, men kan ikke længere forløses og deles. Man tvinges i dvale midt i sin opblomstring.
Så hjælpeløs som nogensinde. Udenfor rejser vennerne videre og indeni raser fomo – man er efterladt alene, netop som det hele skulle begynde. Smerterne, hypersensitiviteten, trætheden og uvisheden er det konstante selskab i det rastløse tomrum bag de nedrullede gardiner.
.
Behandling af unge
De unge år er i forvejen en så vild og forvirrende tid, at en hjernerystelse kun kan ses i lyset af dette vilde virvar. Helingsprocessen skal med andre ord udfolde sig i den kontekst og derfor skal behandlingen naturligvis også inkludere denne unikke kontekst.
Det er min erfaring, at den vellykkede behandling indfinder sig, når der sker et ligeværdigt møde mellem
hjernerystelsens konsekvenser
den unges grundtilstand
ungdommens intense livskraft
Der skal i en vis forstand ske en sammensmeltning mellem hjernerystelsen og den bagvedliggende grundtilstand. Hvis de forenes og kan mødes som en samlet tilstand, er det min erfaring, at den naturlige og samtidigt meget særlige ungdommens livskraft kan opstarte helingsprocessen.
.
.
Samtalen er for mig at se et helt afgørende element af behandlingen. At vi får skabt en tryg og tillidsfuld relation – at det unge, fortvivlede menneske mærker, at vi hører deres desperation og ensomhed, deres lostness.
Når det sker, er det som om en hemmelig dør går op og hele essensen af ungdommens power sætter ind – finder en indgang, hvorfra det kan arbejde med hele den dynamik, som den unge er underlagt. En gnist af håb antændes og hvis først dét mærkes dybt inde, kan et crescendo af opdrift og løft forplante sig ind i behandlingen.
Dèt, som før var håbløst, uendeligt ensomt og overvældende, kan pludseligt forvandle sig til håb, drømme og en intens drivkraft mod at komme igennem og vende tilbage til det liv, der så pludseligt blev taget bort.
Det er min erfaring, at behandlingen af unge med hjernerystelsen kun sekundært handler om at arbejde med selve slaget, og i langt højere grad handler om at få kontakt til det vilde liv, der allerede lever i dem.
.
KURSET
Vi vil på kurset se både på samtaledynamikken og hands on. Begge handler om på én og samme tid at give plads til ubalancen og samtidigt skabe kontakt til den sundhed og kraft, der er så unik hos de unge. Deres sårbarhed er på paradoksal vis deres største styrke – også ved behandlingen.
Den skrøbelighed, der hvert øjeblik truer med at kollapse det hele, har i sig en robusthed og rå naturkraft, der på næsten ubegribelig vis kan antænde helingen. Hvis vi har tillid nok til at blive ved den kraft, kan vi finde dem i det allerinderste af deres lostness og hjælpe dem på vej tilbage til livet