.
.
.
Den kvindelige klient havde opsøgt mig for at få hjælp til en række symptomer. Hun fortalte, at hun den seneste tid havde haft kronisk stoppet næse, svedte på en uvant måde, følte sig endeløst træt, ofte vågnede mellem kl 04-05, led af vedvarende hoste og at flere af disse symptomer blev værre, når frosten udenfor var særlig slem.
Da hun havde talt færdig, sagde jeg: Hvis jeg nu siger sorg …?
Hun kiggede på mig med overraskede øjne og så begyndte hun at fortælle. Efter ca.. 10 min. samtale bemærkede hun, at hendes næse stille var begyndt at løbe, at hun følte sig varm og svedig og kløende, og hun mærkede en massiv træthed røre på sig. Kort efter meldte hosten sig, mens tårerne stille trillede ned ad hendes kinder…
.
.
Dette er et kursus, hvor vi ser nærmere på den guldgrube af information, som kinesisk medicin ligger inde med ift både det diagnostiske og terapeutiske. Jeg har gennem de seneste 15 år benyttet disse redskaber og de udgør en helt uundværlig del af mit daglige arbejde i klinikken.
Jeg vil med afsæt i en samlet, detaljeret og overskuelig oversigt over de forskellige organers unikke funktioner gennemgå, hvordan vi ad den vej kan få et nuanceret overblik over den dybereliggende årsag bag klientens symptomer. Og i direkte forlængelse heraf – hvordan vi kan benytte denne indsigt som en specifik indgang til selve behandlingen og på den måde præcist adressere den egentlige årsag bag deres ofte diffuse symptombillede.
.
Mønstrene i Traditional Kinesisk Medicin
Når jeg taler med klienten, lytter jeg løbende efter mønstre – altså en rød tråd gennem deres ofte tilsyneladende spredte og separate symptomer. Deres tilstand kan forekomme bestående af mange usammenhængende symptomer, men det er min erfaring, at hvis jeg inddrager TCM´s forståelse af de enkelte organers mange forskellige udtryk, begynder der ofte at tegne sig et sammenhængende mønster – en rød tråd.
Herunder et eksempel med milten og leveren. Bemærk, hvordan de tilsyneladende meget forskellige symptomer danner en lodret linje og på den måde giver et indkig i, at der kan ligge et mønster bag – det er dette mønster, som præsenterer den indgang, som kroppen kalder på.
.
.
Der er i mine øjne en stor forskel på at jage forskellige symptomer og prøve at lindre dem et efter et, og i stedet lande symptomerne danne et sammenhængende mønster. Det er denne kongruens imellem de tilsyneladende separate symptomer, der peger på den dybereliggende årsag, som igen indikerer, at nogle af kroppens mere vitale funktioner kan være i ubalance og behøve hjælpe – både for selve lindringen, men også for at hindre, at en egentlige patologisk proces indfinder sig pga ubalancen.
En væsentlig detalje ved kinesisk medicin er, at selv om f.eks leveren skaber det tydelige mønster, er det ikke sikkert, at det er leveren, der er den primære årsag til tilstanden. Det kan være, at leveren er “tvunget” ud af balance pga andre tilstande. Men selv om leveren ikke nødvendigvis er årsagen, kan vi via lever-mønstret få adgang til en indgang, der sidenhen gennem sin egen dynamiske, spontane proces retter den terapeutiske kraft mod den egentlige årsag.
Et af de kraftigste redskaber til at arbejde med disse mønstre er …
.
Meridianerne
Hvis vi ser meridianerne som en bro mellem energi og den fysiske form, udgør de ekstraordinære meridianer det dybeste og mest generelle aspekt, mens de almindelige udgør et mere specialiseret aspekt og de ligger endvidere tættere på den fysiske form.
Eller set fra et andet perspektiv: Energi kan udtrykkes i alverdens forskellige niveauer og hastigheder. Når hastigheden sænkes, fortættes energi og bliver mere manifest – antager form og funktion på andre måder end ved høj hastighed. Mange forskellige traditioner arbejder med dette og har forskellige navne for de forskellige udtryk og kvaliteter. De taler om forskellige legemer – det fysiske, det æteriske, det mentale, det kausale osv osv.
Noget af de mest elegante og brugbare ved den kinesiske model er, at de i deres forståelse af livet inkluderer disse forskellige udtryk, og de almindelige meridianer har hver sine særlige karakteristika, der indeholder unikke udtryk for netop deres energiflow.
.
.
De ekstraordinære meridianer
De Ekstraordinære Meridianer
Der findes 8 forskellige ekstraordinære meridianer. Efter mere end 15 års arbejde med dem i klinikken, er det min erfaring, at de har en helt særlig og meget dyb funktion for vores generelle tilstand, og de er som skræddersyede til den biodynamiske model.
De ekstraordinære meridianer skabes som de første strukturer efter undfangelsen. De udgør det fundament, hvorfra resten af mennesket udvikles og vokser frem. De har en unik forbindelse til vores dybereliggende ressourcer, og arbejde med dem kan derfor ud over det specifikke også have en meget kraftig effekt på vores generelle vitalitet og sundhed.
Arbejde med de ekstraordinære meridianer kan være særligt relevant ved – med Giovanni Maciocias ord:
Diagnose indikerer flere meridianer aktive samtidigt
Komplicerede tilstande
Ofte kroniske, forskellige symptomer i forskellige krops-systemer
Emotionel-Mentale tilstande
Uklare, diffuse diagnoser
Mønster fra et organ giver smerter i anden meridian
.
.
Kursets indhold
Jeg vil præsentere arbejde med både de almindelige og de ekstraordinære meridianer, og vil vil endvidere se på, hvordan vi med vores hænder kan kombinere arbejdet med det enkelte organ med balancering via det energetiske aspekt, som meridianerne udgør.
Desuden præsenteres:
– meridianernes indbyrdes dynamik og sammenhænge
– arbejde med de såkaldt balancerende meridianer
– organurets fantastiske muligheder ift både mønster og terapeutisk proces
– meridianernes særlige potentiale ifm arbejdet med arvæv og led
– arbejde med organernes tilhørende muskler og nerver
– introduktion til bindevævslinjerne fra Anatomy Trains
Materialet indeholder endnu mere specifik information om meridianerne og flere cases, hvor jeg gennemgår, hvordan mønstrene bag klientens symptomer har været den direkte vej ved behandlingen til at hjælpe ellers stagnerede tilstande hos mange klienter.
Desuden vil der i materialet være øvelser, som klienten selv kan støtte deres proces med ift deres specifikke mønster.
.
.
TEMADAGENS MAKKERDAG
Hver temadag kan sagtens tages alene, da det er en afrundet og i sig selv hel dag. Derudover har jeg med vilje lagt en nært forbundet temadag i samme weekend. Ud over det praktiske ved at tage to temadage samlet til reduceret pris, giver det mulighed for at lade de to dage tage farve af og således uddybe hinanden.
Den naturlige makkerdag er her Arvæv & Led, hvor vi ser nærmere på de ofte invaliderende konsekvenser af ubehandlet arvæv. Jeg præsenterer en række forskellige måder at arbejde med arvæv på, og desuden vil jeg gennemgå vores leds typiske problematikker, og ikke mindst vil vi ved briksen arbejde med både arvæv, led og kombinationen af de to.
.
.
PRAKTISK
Aarhus
2 marts 2025
Kurset afholdes i Manuvision – Mejlgade 28, over gården – 8000 Aarhus
Kurset undervises kl 9-17
Pris kr. 1.450,-
Ved tilmelding til “makkerdagen” Arvæv & Led d. 1 marts samtidigt, er det samlede kursusbeløb kr. 2600,-
Klik på billedet og læs om Arvæv & Led
.
Roskilde
18 maj 2025
Kurset afholdes i Center For Liv – Ringstedgade 32 – 4000 Roskilde
Kurset undervises kl 9-17
Pris kr. 1.450,-
Ved tilmelding til “makkerdagen” Arvæv & Led d. 17 maj samtidigt, er det samlede kursusbeløb kr. 2600,-
Klik på billedet og læs om Arvæv & Led
.
Kurset er åbent for alle, der har en kropsterapeutisk baggrund eller har deltaget på kurser/workshops indenfor manuel behandling, og deltagelse giver endvidere RAB vedligeholdelsespoints.
Tilmelding: Skriv mail til niklas@kranio-sakral-terapi.dk – ved bekræftelse herfra overføres derefter betaling til konto: 5471–0001644051 og din plads reserveres endeligt.
Tilmelding til kurset er bindende. Ved afmelding indtil 3 uger før kurset tilbagebetales kursusafgift, minus administrationsgebyr kr. 600. Ved afmelding eller sygdom indenfor 3 uger op til kurset er du velkommen til at give din plads videre til en kollega/ven, som opfylder kravene for deltagelse. Aflyses kurset af Niklas, tilbagebetales det indbetalte beløb.
.