.
.
.
. . . Dette kursus underviser jeg ikke for tiden. Du er velkommen til at kontakte mig, hvis du ønsker at blive kontaktet, hvis kurset sættes op igen . . .
.
At starte ved begyndelsen
Ida P Rolf sagde det som så ofte klarest og mest direkte af alle: Som det første skal du sikre dig, at der ikke er aktivt arvæv hos din klient!! Hun var berygtet for at have et tilsyneladende kirurgisk røntgenblik, der kunne se tværs gennem klienten og kortlægge deres samlede tilstand på et øjeblik. Hun vidste besked …
A r v æ v
.
Hvorfor er arvæv så særligt..? Fordi det er … fragmenterende og fixerende og lammende og drænende og dissocierende og sammenklistrende og isolerende og gidseltagende og rigidierende og som træets rodnet og isbjergets massive masse gemt for det blotte øje. Gemt, ikke glemt …
Det bærer en overvældende energi, der kom forbi et øjeblik, og som efterlod os forandrede. Efterlod et minde om livets vildskab i os – udstak en anden kurs end vi troede vi skulle følge.
Men arvævet indeholder også et enestående potentiale for et nyt liv. Hvis det låste arvæv får mulighed for atter at blive flydende, farver det nye dybder i os – hidtil utilgængelige nuancer bliver tilgængelige for os selv og andre i vores liv.
L e d
.
Vi bevæger os gennem vores liv gennem vores led. og ligesom andre overgange i livet er vi i vores led ekstra sårbare – vi forlader noget og er endnu ikke fuldt ankommet til noget andet. I balancen mellem stabilitet og fleksibilitet findes både udfordringen og gaven – vores led gør nye rejser mulige.
Når vores led belastes og i særdeleshed ift traumatiske hændelser, hvor arvæv opstår, mister de både stabilitet og fleksibilitet, og dette tab forplanter sig øjeblikkeligt til hele vores krop og alle dets systemer.
Hvis vores led hjælpes tilbage til balanceret funktion, er det derfor også en dybtgående forvandling, der bringer bedring og bevægelse til hele kroppen. De er ofte en afgørende nøgle ved arbejde med arvæv og deres fælles og forbundne forvandling muliggør nye ukendte eventyr.
K u r s e t s i n d h o l d
.
Vi vil se på, hvordan vi via den biodynamiske behandling på en meget dyb og præcis måde kan skabe et rum til, at kroppens egen iboende helingsproces kan aktiveres og derved forløse det forvandlende potentiale i både arvæv og led. Vi vil bl.a undersøge og arbejde med
– hvordan underliggende mønstre i klientens symptombillede kan føre os på sporet af aktivt, låsende arvæv
– flere forskellige indgange til arbejde med arvæv og led – direkte, indirekte, og kontekstens betydning for processen
– inddrage meridianer, rotationer, tyngdefelt, led, anatomy trains, diagonaler, organer, og vi vil især se på, hvordan kompression vs dekompression i vævet har afgørende betydning for det proprioceptive systems bestemmende respons
– jeg vil vise en række greb, hvor vi ved kombinationen af flere forskellige indgange kan skabe en synergetisk proces, hvor flere niveauer af arvævet inddrages og hvor reguleringen naturligt sker systemisk gennem hele kroppen, og i en samlet dynamik arbejder på både det fysiske, psykiske og følelsesmæssige plan.
.
Pris 1.650,-
.