.
.
.
Jeg kan stadig huske stemningen i rummet den aften for snart 20 år siden. En intens, forventningsfuld, elektrisk sitren gennem alle kursisterne – som om vi nu skulle løfte sløret for noget, som vi alle kendte, men som vi også alle havde en sælsom, næsten frygtfuld tøven mod at se direkte i øjnene.
Jeg var som underviser både glad og spændt – interessen for kurset havde været overvældende og lokalet var stuvende fyldt med tapre kollegaer. Nogle med mange års behandlererfaring og andre helt nye – alle dog nysgerrige efter at kigge bag sløret og se nærmere på den elefant i rummet, som enhver behandler kender.
.
.
Nu skulle tæppet endelig gå for det kursus, som jeg så længe havde ønsket at afholde – et kursus om, hvordan jeg som behandler re-balancerer min klient, hvis de er blevet overstimuleret/overbehandlet på briksen, efter behandlingen eller oplever forværring i timerne og dagene efter behandlingen…
.
Når vi overvældes
Overvældelse sker, når kapaciteten til at processere stimuli overskrides – når vi ikke har tilgængelige ressourcer til at være i det vi er i netop nu. I de situationer opstarter det autonome nervesystem en art undtagelsestilstand, der hindrer yderligere overvældelse.
Graden af overvældelse varierer og vi kan kalde det ved forskellige navne – overstimulering, overdosering, overbehandling. Essensen bag dem er dog den samme – der foregår mere end det er muligt at manøvrere i netop nu.
Mange af vores klienter opsøger os, fordi de har hængende tilstande af overvældelse i sig. Nogle fra traumatiske begivenheder, andre skyldes dyb udmattelse, mens andre igen mere handler om deres nuværende livsomstændigheder, der hindrer den naturlige ongoing regulering af belastninger.
At skulle behandle et allerede overvældet system kan forekomme som det umuliges kunst. Vi skal tage kontakt til noget, som har en direkte oplevet erfaring af at blive overvældet, og derfor har alle gode grunde til at frygte yderligere overvældelse. Samtidig kalder noget andet desperat på hjælp – på kontakt, på at blive fundet i sin lostness.
.
.
Når klientens kapacitet overskrides i klinikken, skal vores fokus som behandlere skifte – sigtet er ikke længere at søge eller understøtte en terapeutisk proces, men i stedet at re-balancere klienten: hjælpe deres autonome nervesystem tilbage mod balance.
.
Reaktioner vs overvældelse
Som behandlere skelner vi selvfølgelig mellem forskellige reaktioner ifm behandlingen. Hele essensen af klientens kontakten os er, at de ønsker hjælp til at ændre en tilstand, og som vi alle ved, indebærer forandringer ofte en vis grad af bølgegang og desorientering.
Så vi ønsker at differentiere ændringer og naturlig proces ift overvældelse. Mange ændringer kan føles intense, men samtidigt ske indenfor klientens ressourcer. Træthed, ømhed, følelsesmæssige reaktioner og springende sansninger rundt i kroppen efter behandlingen fortæller oftest om en positiv proces – at kroppen har taget imod behandlingen og arbejder videre i timerne og dagene efter behandlingen.
Overvældelse indeholder nogle andre udtryk og processer. De er som regel skarpere og kraftigere, og indikerer på den måde, at processen nu i en vis forstand handler mere om at genfinde en tabt balance end om at vinde nyt land.
.
.
Spektret for, hvad vi kan kalde overvældelse, er bredt. Nogle gange medfører det blot forbigående ubehag, mens det i den anden ende af spektret handler om decideret blivende forværring og ændring af den samlede tilstand – her sker en egentlig re-traumatisering.
Vi skal som behandlere finde en balance, hvor vi ikke er skræmt ved at skulle behandle belastede klienter, og samtidig udviser respekt og ydmyghed ift omfanget af deres tilstand. En måde at kunne manøvrere i det felt er naturligvis at have kendskab til re-balancering som en naturlig del af vores værktøjskasse. Som James Jealous – manden bag den biodynamiske model – så diskret og direkte sagde:
If you don´t know how to re-balance your client,
you shouldn´t be giving the treament in the first place
.
Særligt udsatte ift overvældelse
Overvældelse kan indfinde sig hos alle, men nogle klienter er mere udsatte end andre. Jo færre ressourcer vi har, jo mere skrøbelige er vi – det gælder også ift overvældelse. Kraftige hjernerystelser og piskesmæld, store operationer med dertilhørende arvæv, store chok og traumatiske begivenheder, stressfyldte livsomstændigheder, kronisk sygdom og indtag af medicin kan være nogle af de faktorer, der gør den enkelte mere udsat.
.
.
Den slags klienttyper er ofte fanget i den dobbelte benlås, at de ud over deres ofte invaliderende symptomer også har livsomstændigheder, der ligeledes stresser og presser dem – mange er pga af deres tilstand også presset økonomisk, hvilket igen øger deres generelle skrøbelighed, og for mange gælder det også, at de ikke er i stand til at passe deres arbejde på normal vis.
Den type klienter kan være specielt udfordrende at behandle – alt i dem skriger på støtte og hjælp, men samtidig gør deres skrøbelighed og nedsatte ressourcer, at deres kapacitet til at processere behandlingen er tilsvarende nedsat
.
Årsager til overvældelse i klinikken
Der kan – ud over de nævnte for særligt udsatte – være forskellige årsager til, at klientens system pludseligt overvældes ved behandlingen:
– at vi ikke læser de enkelte grebs endpoints præcist. Et endpoint værende det øjeblik, hvor det enkelte greb er “færdigt” – hvor kroppens svarer og har fået tilpas hjælp til en given proces
– at vi ikke aflæser den samlede behandlings endpoint præcis. At der ved den samlede behandling opstartes mere end klienten har kapacitet til at processere med deres nuværende ressourcer
– at vi er for ambitiøse på klienten/behandlingens vegne, og derfor kommer til at forcere behandlingen
– endelig kan overvældelse ske som kommende “ud af det blå”. Vi har ikke fået tydelige varsler om, at klienten er på kanten af deres kapacitet
.
.
Nogle gange kommer reaktionen på overvældelse, mens klienten ligger på briksen – her kan det typisk være i form af ændret vejrtrækning, opstart/forværring af symptomer, svimmelhed eller kvalme.
Andre gange kommer reaktionen lige efter behandlingen. Her skal klientens nervesystem re-orientere sig ift omgivelserne. Kommer reaktionen her, skyldes det ofte, at arbejdet på briksen faktisk overvældede de tilgængelige ressourcer, men blot i en grad, hvor de først aktiveres, idet klienten kommer på benene og skal gennem den naturlige re-orientering.
.
Årsager til overvældelse hjemme
Her sker overvældelsen efter behandlingen – når klienten har forladt klinikken. Denne form for overvældelse skyldes meget ofte, at klienten er blevet overstimuleret – at de ikke har givet behandlingens proces tilstrækkelig plads og ro til at kunne udfolde sig i sit eget tempo.
En anden årsag kan være deres kontekst – at der enten er stress, utryghed eller andre omstændigheder i deres liv, der gør det svært for behandlingen at udfolde sig i sit eget tempo.
Den kan også komme som en reaktion på, at vi i klinikken fik sat mere i gang end klienten var klar til. Tegnene på overdosering var ikke tydelige efter behandlingen, men den viser sig i timerne og dagene efter.
Uanset hvad, kan det være en stor hjælp at kunne give klienten nogle redskaber til at balancere denne reaktion hjemme hos dem selv. Vi kan give dem nogle øvelser, som de selv kan lave derhjemme og på den måde kan de selv re-balancere sig.
.
.
At re-balancere det overvældede
Der findes ikke et gyldent trick til at re-balancere. Men der findes nogle generelle principper, der alle tager afsæt i den måde, som det autonome nervesystem fungerer på. To af de mest grundlæggende kvaliteter handler om tryghed/kontakt og tempo.
Når vi skal re-balancere det autonome nervesystem, kan vi benytte disse kvaliteter, da de har en meget direkte effekt på det autonome nervesystem.
Jeg kan med mine hænder kontakte på en måde, så nervesystemet føler sig mødt og trygt.
Jeg kan med mine hænder og hele mit væsen anvise et tempo, som muliggør resonans og derved skabe mulighed for entrainment – en proces, hvor klientens nervesystem mærker mit og begynder at bevæge sig mod et langsommere tempo.
.
Overvældelsen kan ses som en fragmentering, asymmetri, desorientering og kaos
Re-balanceringen skaber helhed, symmetri, balance og forbundethed
.
Temaer på temadagen
Vi vil dagen igennem veksle mellem dialog og hands on. Der vil i materialet være en præsentation af typiske tegn på overvældelse, en gennemgang af forskellene mellem sympatikus og parasympatikus,
Her er nogle af de temaer, som vi vil komme igennem:
*O* Hvad fortæller, at klientens system kalder på re-balancering..?
*O* Særlige kendetegn vedr. overvældelse ift sympatikus og parasympatikus..? Hvad fortæller, hvilken del af nervesystemet, der dominerer, og hvordan jeg kan vælge indgang til re-balancering ift hhv. sympatikus og parasympatikus aktivering..? Tempo og kontakt er essentielle ved begge tilstande, men kan inddrages på forskellig vis
.
.
*O* Hvad fortæller, når processen af re-balancering er startet hos klienten..?
*O* Længde af re-balancering, hvilke greb vi kan bruge hvornår, hvor længe vi bruger dem og hvordan vi kan sammensætte re-balanceringen
*O* Kapaciteten til orientering i rummet er særlig vigtig ved overvældede tilstande. Jeg vil gennemgå de 4 nøgleområder, der har størst betydning for denne re-orientering
.
.
*O* Hvordan vi med vores hænder kan understøtte verbal guidning ift grounding og re-balancering
*O* Jeg vil vise en specifik sekvens, hvor stilheden i klienten kan benyttes både terapeutisk og re-balancerende ved angst – både akut opstået angst og ved angst som værende en del af klientens symptombillede
*O* Grebene, som vi arbejder med gennem dagen, kan alle bruges både ifm re-balancering, men også som teknikker ved behandling
*O* Øvelser til klienten, hvis overvældelse sker hjemme efter behandlingen, og generelle principper ift overstimulering
*O* Delen erfaringer. Der er en stor og meget brugbar gave i at kunne dele erfaringer og få inspiration fra kollegaer fra både eget og andre fag.
.
.
Temadagen henvender sig til…
Principperne bag re-balancering kan bruges på tværs af behandlingsform, da essensen af re-balancering handler om at balancere det autonome nervesystem. Jeg vil præsentere dele fra den biodynamiske kranio sakral terapi, men temadagens indhold vil være relevant for alle former for manuel behandling og kropsterapi. Ligeledes kan grebene, som vi træner i løbet af dagen, benyttes på tværs af behandlingsform.
Temadagen er for alle, der har lyst til at bringe fokus på denne særlige del af vores arbejde. En naturlig ingrediens i at lære et fag og ikke mindst forblive i udvikling er, at vi inkluderer alle aspekter af livet som behandler – alle behandlere har oplevet og kommer ud for situationer, hvor klienten overvældes.
I stedet for at håbe at undgå det eller decideret frygte det, kan vi sammen vende os mod det og søge at ruste os bedst muligt til at kunne håndtere det, når det sker i vores klinik.
.
.
TEMADAGENS MAKKERDAG
Hver temadag kan sagtens tages alene, da det er en afrundet og i sig selv hel dag. Derudover har jeg med vilje lagt en nært forbundet temadag i samme weekend. Ud over det praktiske ved at tage to temadage samlet til reduceret pris, giver det mulighed for at lade de to dage tage farve af og således uddybe hinanden.
Den naturlige makkerdag er her Vores Åndedræt, hvor vi dagen igennem arbejder med åndedrættets mange og meget forskellige niveauer. Vi vil se på, hvordan vi kan hjælpe det autonome og det viljebestemte åndedræt til at finde og bevæge sig omkring et fælles fulcrum, og vi vil løsne vejrtrækningens strukturer på forside, side og bagside. Og ingen funktion hos os har større betydning for vores evne til at normalisere det autonome nervesystem end netop vores vejrtrækning – derfor er denne temadags relevans for arbejdet med re-balancering både naturlig og central.
.
.
PRAKTISK
Aarhus
3 maj 2025
Kurset afholdes i Manuvision – Mejlgade 28, over gården – 8000 Aarhus
Kurset undervises kl 9-17
Pris: kr. 1.450,-
Ved tilmelding til “makkerdagen” Vores Åndedræt d. 4 maj samtidigt, er det samlede kursusbeløb kr. 2600,-
Klik på billedet og læs om Vores Åndedræt
.
Roskilde
15 marts 2025
Kurset afholdes i Center For Liv – Ringstedgade 32 – 4000 Roskilde
Kurset undervises kl 9-17
Pris: kr. 1.450,-
Ved tilmelding til “makkerdagen” Vores Åndedræt d. 16 marts samtidigt, er det samlede kursusbeløb kr. 2600,-
Klik på billedet og læs om Vores Åndedræt
.
Kurset er åbent for alle, der har en kropsterapeutisk baggrund eller har deltaget på kurser/workshops indenfor manuel behandling, og deltagelse giver endvidere RAB vedligeholdelsespoints.
Tilmelding: Skriv mail til niklas@kranio-sakral-terapi.dk – ved bekræftelse herfra overføres derefter betaling til konto: 5471–0001644051 og din plads reserveres endeligt.
Tilmelding til kurset er bindende. Ved afmelding indtil 3 uger før kurset tilbagebetales kursusafgift, minus administrationsgebyr kr. 600. Ved afmelding eller sygdom indenfor 3 uger op til kurset er du velkommen til at give din plads videre til en kollega/ven, som opfylder kravene for deltagelse. Aflyses kurset af Niklas, tilbagebetales det indbetalte beløb.