.
Hvad er angst?
Angst (på engelsk anxiety) kan have mange udtryk og derved opleves meget forskelligt. Gennemgående kan det dog siges, at det er en relativ mental tilstand. I høj grad med en kropslig komponent, men kilden opleves af de fleste som kommende fra hovedet. Historier, som afstedkommer voldsomme kropslige reaktioner – helt udenfor viljens kontrol.
Der findes en række specifikke typer angst. De har hver især bestemte karakteristika, ligesom de har adskillige fællestræk. Blandt disse typer er:
Generaliseret angst
Panikangst
Præstationsangst
Eksamensangst
Eksistentiel angst
Social angst
Angst for at miste
Sygdomsangst
De forskellige former optræder naturligvis ikke isoleret. Der vil altid være andre elementer blandet i – det kan handle om stress, manglende selvværd, begrænset selvtillid og uklar fornemmelse af, hvad retning livet skal tage.
Angst er udpræget en høj-energi tilstand, som opleves meget eksplosiv, massiv og voldsom. Den fylder hele skærmen, og den gør det på en meget hektisk og altfavnende måde. Her er ikke rum og overblik til at observere og vurdere situationen – situationen ér angst!
Måske et billede af en vippe kan illustrere tilstanden: En vippe skal kunne bevæge sig i en vekselvirkning mellem at være oppe og så bevæge sig ned. Den angst-ramte befinder sig i en tilstand, hvor denne vekselvirkning ikke længere sker – i stedet er vedkommende fanget oppe i høj-energien, uden mulighed for at bevæge sig ned og derved mindske energien.
.
Årsager til angst
Heller ikke dette aspekt er simpelt og klart bestemmeligt. Hvorfor man får angst har ikke et enkelt svar! Tegn på angst kan vise sig i alle stadier af livet. Min og mange andre faggruppers erfaring er, at der ofte har været forskellige grader af traumer tidligere i livet. At man måske har kunnet kompensere for dem i lang tid, og så kan bestemte livssituationer og ikke mindst pres og stress trigge anfaldene. Som om kilden har ligget i dvale, og når livet så tilspidses, bryder den frem.
Som med alle andre lidelser her i livet – det vi virkeligt ønsker er at få fred og glæde tilbage i vores liv. Om vi nogensinde finder og forstår den egentlige årsag er ikke det primære i dét lys, og det er bestemt heller ikke altid en forudsætning for at få det godt igen. Fokus på at finde årsager kan absolut have sin plads, men det er i mine øjne vigtigt at bibeholde en åbning til, at livet kan udstikke veje til os, som vi ikke kan kortlægge forud eller forstå. Men når de viser sig, kan vi mærke det…
.
Symptomer angst
Ganske som der findes mange former for angst, findes der ligeledes mange forskellige symptomer ifm denne alvorlige lidelse. Rigtigt mange! Det er en iboende del af selve angsten, at den opleves ekstremt subjektivt. Den ramte lever i en verden, som i udpræget grad opleves som værende markant anderledes end alle andres.
Derfor er ensomhed altid vævet dybt ind i angst. Angst er en tilstand, som lukker sig om og isolerer den angstramte. Dette gælder ofte både følelsesmæssigt, fysisk, socialt og mentalt – i mange tilfælde dem alle på samme tid!
Blandt de meget gennemgående symptomer er træthed, indre uro, bekymringer, hjertebanken, tvangshandlinger, urolig søvn, håbløshed, tristhed, skam, forøget sensitivitet, svimmelhed, urolig vejrtrækning, kvalme, smerter i brystet, forvirring, tvangstanker, utryghed og mange, mange andre.
Som nævnt er det meget subjektive oplevelser, og uanset fællestræk, vil selve oplevelsen af dem føles som værende helt unikke og specielle for den enkelte. Det er et grundvilkår for os alle, at visse dele af livet går vi gennem alene. Men trods denne enegang, kan vi gå den med en fornemmelse af støtte, fred og kontakt til andre mennesker undervejs. Det er præcis denne del, som ikke længere er tilgængelig for mennesker med angst.
.
Behandlingen af angst
Da årsagen er så uklar, giver det derfor også god mening, at der kan være mange forskellige indgange til at arbejde med angst. Mange psykologer har specialiseret sig på dette felt, ligesom psykoterapi også har mange og ofte effektive redskaber. Kognitiv terapi er et eksempel på en metode, som for mange har vist sig værdifuld. Ligeledes findes der naturligvis også medicin, som er målrettet mod netop angst.
For alle disse indgange gælder det, at de kan være ekstremt hjælpsomme for nogle, mens de ikke rigtigt gør en afgørende forskel for andre. Rigtigt mange oplever, at det ofte er en kombination af flere indgange, som virkeligt kan rykke og forandre.
Når jeg arbejder med angst, er mit fokus ikke på selve følelsen, men på at stabilisere nervesystemet/kroppen som helhed og bringe det i ro. Der er allerede maksimal belastning i nervesystemet, og det har simpelthen ikke råderum for yderligere inputs. Derfor er mit primære fokus at hjælpe de underliggende, selv-regulerende kræfter i gang – at lade dem tage over. For hvis de bringes i forgrunden og derved “fylder” mere, vil nervesystemet naturligt respondere og falde til ro.
Det er min erfaring, at hvis først nervesystemet kommer i balance, mister angsten sit momentum – uden at jeg eller klienten har konfronteret den. Dette sker ikke på trods af, at vi ikke har konfronteret angsten – det sker fordi vi ikke konfronterer den, men i stedet har balanceret arnestedet, hvorfra den udsprang.
For mange kan støtte ifm deres angst gøre en fantastisk forskel. Det kan være forskelligt, hvilken form for støtte, der appellerer mest. Her link til Angstforeningen, som har stor erfaring og mange kompetencer indenfor dette område – www.angstforeningen.dk
.
Q & A
.
Q: Hvorfor får man angst?
A: Det er et rigtigt godt spørgsmål. Mit ærlige svar er – jeg ved det ikke! Og desværre vil det være det svar, som oftest bliver givet. Angst er så kompleks, intens og subjektiv, at det er helt umuligt at komme frem til et simpelt, entydigt svar. Men når det er sagt, er den gode del af mit svar, at angst absolut kan enten helt forsvinde igen eller finde et leje, hvor den ikke længere invaliderer hele livet for den angstramte.
Årsager til angst er altså ikke entydige. Men der er mange faktorer, som mistænkes for at kunne være medvirkende til at angst opstår. Blandt disse er traumer og chok tidligere i livet, intense sygdomsforløb, overgreb, stressfyldte omstændigheder, operationer, medicin og naturligvis også ens samlede konstitution.
Nogle mennesker er mere sensitive, skrøbelige påvirkelige end andre. Det betyder, at en given belastning vil have større effekt på dem end den samme belastning vil have på et mere robust menneske. Dette gælder, hvad enten belastningen er fysisk, følelsesmæssig eller mental/psykisk. Så den samlede kapacitet til at modstå livets udfordringer er lavere og dette medfører naturligvis et større pres.
Min erfaring er, at mange af os kan have den slags sensitivitet liggende latent. Så længe vi ikke presses eller stresses voldsomt, kan vi sagtens kompensere for den. Men hvis vi af den ene eller den anden grund oplever stærkt forøget pres eller stress, kan bægeret så at sige flyde over, og vi formår ikke længere at kompensere os rundt om belastningen, men lægges ned af den.
.
Q: Kan angst forsvinde igen?
A: Jvf svaret ovenfor. Ja, det er min og mange andre faggruppers erfaring. Vejene dertil kan være meget forskellige, men angst behøves på ingen måde nødvendigvis at være en fast følgesvend gennem livet. Hvis årsagen eller mønstret bag angsten kan kortlægges, kan man målrette en given behandling mod netop denne årsag.
F.eks kan en meget virkelig årsag være en ekstrem stressfyldt dagligdag eller periode. Når denne intense stress ophører, vil angsten naturligvis også påvirkes. Eller hvis angsten skyldes forkert medicinering, vil enten ophør eller ændring af medicinen ligeledes have en effekt på angsten. Det betyder ikke nødvendigvis, at angsten blot forsvinder. Men det betyder, at kilden til den nu er borte og derved kan angsten nu pludselig få en reel mulighed for at ændres.
.
Q: Hvilken metode er bedst til at bekæmpe angst?
A: I mine øjne er der ikke én metode, som ligger inde med alle svarene ift angst. Der findes rigtigt mange rigtigt gode metoder, som alle har opløftende resultater med behandling af angst. Så for mange handler det i høj grad om, hvilken model der forekommer mest oplagt, tryg eller naturlig for vedkommende. Det gælder i øvrigt for mange, at det ofte er en kombination af flere indgange, som virkeligt kan ændre billedet og angsten.
Jeg har gennem årene mødt mange, som har fået uvurdérlig hjælp med deres angst fra en række forskellige metoder. Det kan både være samtale – mange har rigtig god effekt ved kognitiv terapi. Ligeledes finder utroligt mange hjælp ved kropsorienterede behandlinger, hvor deres krop hjælpes til at finde ro, afspænding og grounding. Endelig kan medicin også for mange gøre en stor forskel – ikke mindst, hvis angsten er meget eksplosiv og intens. Her kan beroligende medicin være den nøgle, som muliggør, at vedkommende kan begynde at finde den egentlige løsning til angsten.
.
Q: Hvordan ved jeg, om jeg har angst?
A: Symptomerne på angst er ret voldsomme. Det betyder, at det reaktioner, som vi har ift livets almindelige omskiftelighed, er stærkt forandrede og forøgede. De forskellige typer angst er beskrevet meget detaljeret – så mit umiddelbare forslag vil være, at du evt. sammen med en god ven eller kæreste læser om angst. Dernæst vil jeg helt klart anbefale, at du kontakter din læge og vender din tilstand med vedkommende.
Angst og andre psykiske tilstande er omgivet af meget tabu og mange misforståelser. Det gør de for de fleste svært at erkende, at de selv kan være ramt af nogle af disse invaliderende lidelser. Det er derfor ekstremt vigtigt at gå til din læge med det – det er simpelthen essensen af lægens arbejde: at de lytter til os og søger at hjælpe os, når livet på den ene eller den anden måde overvælder os.
.
Q: Er angst farligt?
A: Det kommer i høj grad an på sværhedsgraden af den. Visse former for angst kan hos visse personer godt være et tålbart aspekt af livet, mens andre former for angst kan være ekstremt invaliderende og direkte livstruende. Derfor er det virkeligt vigtigt, at tilstanden tages alvorligt og at man derfor konsulterer sin læge. Lægen kan også være et afgørende element i, at en evt. sygemelding kan iværksættes.
.
Q: Har du erfaring med behandling af angst?
A: Ja. Især gennem de senere år har jeg haft mange klienter, hvor angst var enten den primære årsag til henvendelsen eller den har været et symptom blandt flere. For det er i reglen sådan livet er – at når vi rammes hårdt af livet, indeholder det oftest flere udfordringer samtidigt. Tilsvarende gælder det, at så snart ét af vores symptomer rører på sig og begynder en bedring, følger en række andre symptomer med. Dette er grunden til, at jeg ved den indledende samtale altid er meget interesseret i mønstrene bag symptomerne – fordi symptomer ofte er kædet sammen og ikke optræder isoleret ift hinanden.
Min erfaring ved behandling af angst er, at biodynamisk kranio sakral terapi er et fantastisk effektivt og samtidigt meget blidt og ikke-konfronterende redskab. Den meget rolige, nænsomme kontakt gør, at kroppen ikke føles sig presset eller forceret, og derfor som en naturlig impuls begynder at slappe af og afspændes. Dette gælder både det fysiske, det følelsesmæssige og det psykiske – de optræder altid samlet og i indbyrdes kontakt med hinanden.
Den feedback, som jeg oftest får, er, at min klienten er meget, meget overrasket over at mærke, at trods den velkendte angst kan de pludselig mærke en radikalt anderledes ro og stilhed både i kroppen og hovedet under og efter behandlingen. De bliver overrumplede over at mærke, at den desperate angst-energi ikke er alene om at være til stede. At de med lidt hjælp kan få en oplevelse af fred og ro, midt i angsten!
Det betyder ikke, at al angst nødvendigvis trylles væk ved første behandling. Men det betyder, at det kan gøre en kæmpe forskel for den angstramte pludselig at registrere, at både kroppen og sindet faktisk kan slappe af, kan komme i ro. Det åbner en helt ny dør med forhåbning og tillid, og gør det langt lettere at tro på, at der rent faktisk er en vej ad af angsten.
.