.
.
Tekster om tidligere års Træningsforløb
.
.
Træningsforløbet – Foråret 2025
.
”At blive støttet her og samtidig lære endnu mere nyt om det, jeg mærker og oplever, er en gave.”
.
Træningsforløbet opstod en sen efterårsdag i 2013 – tilsyneladende ud af det blå. Men også kun tilsyneladende …
For spørgsmålet om træningsforløbets indhold indfandt sig samtidigt med svaret: det hele!!! Det vigtigste, det bedste, det mest centrale – alt det, som jeg hver dag i klinikken selv benyttede. Det var meget simpelt og utvetydigt – præcis, som Kim sang i de glade 70´ere: Jeg si´r det bedste til mig og mine venner..
Senere samme aften satte jeg mig ud på min altan og lagde det samlede puslespil. Eller – puslespillet var jo allerede lagt, så jeg sad blot spændt og vendte hver brik, og kunne forundret konstatere, at alle brikkerne passede sammen – malende maleriet på ny og nu så jeg det tydeligt i alle dets farver og former.
Impulsen og inspirationen til træningsforløbet havde længe ligget og ulmet. Kollegaer, som jeg havde behandlet med principperne fra biodynamisk kst tilsat mine egne bidrag ift arbejde med arvæv, led, organer og meridianer, havde længe spurgt til, om jeg ikke havde lyst til at formidle den kombination i et samlet kursusforløb. Det havde jeg og den efterårsdag i 2013 blev det klart, at nu var det tid.
.
.
Det har været en fryd at undervise de mange hold de seneste 11 år – opleve deltagernes forvandling, glæde og taknemmelighed over at finde deres egen unikke vej, og deres begejstring over at se, hvordan deres daglige arbejde i klinikken forandrede sig markant. Så mange har fortalt, at de gennem det biodynamiske endelig oplevede at være kommet hjem.
.
TRÆNINGSFORLØBETS FORM
Da jeg i sin tid skulle sætte forløbet sammen, var der især to ting, som var vigtige for mig:
– at jeg fandt en form, som kunne inddrage både det biodynamiske som den røde tråd samt inkludere de andre indgange, som jeg benytter ved behandling (udover det kraniosakrale system er det især arvæv, led, organer, meridianer samt kinesisk medicins måde at se mønstrene bag symptomer). Også min inspiration fra tensegrity, rolfing, lymfedrænage og anatomy trains´ forståelse af kroppens fasciesystemer skulle naturligt kunne inddrages.
– det var ligeledes vigtigt for mig, at jeg fandt en form, som jeg fagligt kunne stå inde for – at det rent faktisk var muligt at tilegne sig indholdet på en måde, så det kunne tages direkte ind i klinikken på en kompetent, sikker og effektiv måde. Og ikke mindst, at den synergi-effekt, som jeg selv oplevede værende et afgørende element ved behandlingerne i min klinik, ligeledes kunne bibeholdes og formidles på kurserne.
.
.
Derfor opstod træningsforløbet ikke som en forkortet udgave af en uddannelse, men som en samlet, sammenhængende og afrundet helhed, der kan udgøre et egentligt alternativ til en hel uddannelse. Det kan imødekomme andre ønsker og behov hos dem, som af forskellige grunde ikke føler sig klar til eller ikke er draget mod en hel, lang uddannelse i et nyt hovedfag.
Eller sagt på en anden måde – det er ikke, at en længere uddannelse ikke passer disse kursister, men mere præcist, at et kortere, samlet og intensivt kursusforløb rent faktisk passer dem!
Der er et markant anderledes momentum og drive gennem et kortere forløb, og for nogle af os er netop den dynamik afgørende for at bibeholde og nære gløden, gnisten og begejstringen undervejs. Ad den vej imødekommes vi på den måde, som vi har brug for for at indlære og tilegne os et nyt fag bedst muligt.
.
VIGTIGST AF ALT
Under mine første forløb gik det hurtigt op for mig, at den væsentligste proces for hver deltager ikke var at forstå hver eneste detalje i den biodynamiske fortælling og teori. Selv om den er mageløst smuk og fascinerende, er det noget ganske andet, som vi længes efter og ikke mindst behøver, hvis vi som behandlere ønsker at møde og få kontakt til de terapeutiske processer, som ligger latent i det biodynamiske univers.
Det første og samtidigt absolut vigtigste skridt er at få kontakt til den del i os selv, som ved besked – som kan finde vej. Det levende, indre kompas, som vi alle bærer i os og som aldrig er forsvundet, men som kan forekomme tabt bag horisonten. Dét er den dyrebareste gave, vi som behandlere kan finde. En egenskab, som alt andet ved behandlingen bygger på og tager afsæt i.
Det er som et helt unikt, specielt til os hver især skræddersyet indre sprog, som kun vi kan kende. Og samtidigt paradoksalt nok et sprog, som gør det muligt for os at forstå alle andre sprog. Nogle mennesker har naturlig og umiddelbar adgang til denne sansning/kvalitet i dem selv, mens andre tilsyneladende har mistet kontakten til den.
Det er ikke en mystisk eller kompliceret gave, ej heller en gave kun for de få. Det er en indre vished, som vi alle har liggende i os – en fødselsgave, som vi bærer i os hele livet. Men den lever mellem linjerne – vi kan ikke finde den via vores rationelle forståelse og det er ikke en egenskab, som kan tillæres via teoretisk information. Til gengæld kan vi genopdage den, når vi bliver stille og neutralt lyttende. Herfra kan vi overrumples, når den pludseligt giver sig til kende og i samme øjeblik genkendes dybt inde.
.
.
For nogle behandlere formidles denne guidning/vished via bestemte bevægelser i klientens krop, og hos andre gennem en sansning i deres egen krop. Eller en fornemmelse, en stemning, et visuelt billede, farver, en tone, via vejrtrækningen, en intuitiv fornemmelse, en særlig impuls og for nogle er det blot en vished, som de ikke kan sætte ord på, men som de kender og kan stole på, lade sig guide af.
Når vi har adgang og kontakt til den kvalitet inde i os selv, bliver behandlingen radikalt simpel og båret af en lethed, hvor vi ikke længere anstrenger os for at finde vej, men i stedet føres og guides af denne indre sansning.
Den kan fortælle os alt det vigtigste ved mødet med klientens krop – den kan fra øjeblik til øjeblik fortælle:
– Om klientens system har ressourcer til at opstarte en terapeutisk proces eller om de har brug for hjælp til blot at nå frem til startlinjen
– Om en egentlig terapeutisk proces overhovedet er i gang under vores hænder
– Om klientens system beder om mere og tættere kontakt eller det har brug for mere plads
– Om vi skal arbejde fra et andet sted på klientens krop netop nu
– Om den terapeutiske proces ved et givent greb har brug for at gå gennem mange reguleringer eller blot ganske få
– Om klientens system ikke føler sig mødt
– Om klientens system er ved at blive overvældet
– Hvornår sessionens optimale afrunding indfinder sig
Jeg husker selv den helt, helt særlige glæde, da jeg første gang fik kontakt til denne egenskab. Og ligeledes har jeg genkendt denne glæde hos mine kursister på de tidligere træningsforløb – al ydre læring blegner ved sammenligning med den stille jubel, som genopdagelsen af denne indre kvalitet vækker i os. Vi mærker en øjeblikkelig taknemmelighed – som om vi endelig er ankommet til det sted, hvorfra vi for alvor bliver i stand til at møde og hjælpe klienten på briksen.
At hjælpe hver enkelt kursist til at få kontakt til denne særlige kvalitet inde i dem selv er mit største ønske på hver deltagers vegne, og det er derfor vævet helt ind i det samlede forløbs inderste kerne. Jeg eller andre kan ikke overbringe denne gave til nogen, men man kan støtte og guide via sparring og undersøgen sammen – på den måde kan en fælles nysgerrighed munde ud i, at det som før var gemt, pludseligt eller stille og roligt træder frem og bliver tilgængeligt, bliver genkendt.
.
FLERE GRUNDE TIL FORLØBETS FORM
– Jeg har helt bevidst valgt en modul-struktur á 2 dage fremfor f.eks 2 x 4,5 dage. Det giver tid til den integration, som er så afgørende ved læring af nyt stof – dette gælder i særdeleshed stof, som først bliver virkeligt og vores eget, når det er blevet levende og tilgængeligt i vores egen krop.
– At de enkelte moduler kun er 2 dage har også den store kvalitet, at man mindsker risikoen for at blive behandlet helt rundtosset. Hver eneste session ved briksen går dybt og som alle, der har deltaget på kropsterapeutiske kurser ved, akkumuleres effekten af behandlingerne hele tiden. Og den særlige balance ved et kursus er netop, at man egentlig er der mere for at tilegne sig viden og færdigheder end for at modtage terapeutisk balanceret behandling..
– Træningsforløbets struktur har vist sig meget velegnet til dem, som allerede er uddannet i kst indenfor enten den biomekaniske eller funktionelle tradition. Det biodynamiske udgør for dem en radikalt anderledes terapeutisk indgang til et i forvejen velkendt terræn.
– Jeg har til min store glæde også oplevet, at kursister med anden uddannelse har kunnet tilegne sig træningsforløbets indhold. Sansningen af det biodynamiske udspringer af noget, som allerede findes inden i os alle – derfor handler kontakten til det biodynamiske mest af alt om at genkende noget, som vi har kendt i os selv hele livet.
– Mange/alle kropsterapeutiske fag arbejder med både arvæv, led og organer, direkte eller indirekte. På dette træningsforløb sker arbejdet alt sammen ud fra de biodynamiske principper + meget ofte via greb og teknikker, som adresserer både arvæv, led, organer og ofte også meridianer samtidigt. Det er her, at en kraftig synergetisk effekt opstår.
.
.
– Det har været en åbenbaring for mig at inddrage de kinesiske briller ift at se bag symptomerne hos mine klienter. Derfor er den kinesisk inspirerede måde at se mønstrene bag symptomerne uløseligt vævet ind i mit arbejde, og derfor ligeledes central gennem hele træningsforløbet.
– Mange af de tidligere deltagere på træningsforløbene har allerede haft ét eller flere andre hovedfag. De har søgt inspiration via det biodynamiske og jeg ved fra mange, at de efter træningsforløbene har benyttet de biodynamiske principper efterfølgende i deres eget hovedfag – det har bl.a været indenfor zoneterapi, psykoterapi, totum terapi, manuvision, massage, psykomotorisk behandling, healing, fysioterapi mm.
– At jeg frit har kunnet sammensætte forløbets form og indhold har gjort, at jeg har kunnet følge min oprindelige impuls – at jeg ønskede at inkludere alt det bedste fra min klinik. Med de biodynamiske principper som den gennemgående røde tråd har jeg inddraget alt det, som jeg efter 20 år ved briksen har fundet mest effektivt.
– Et helt lavpraktisk, men meget virkeligt aspekt af livet som RAB-registreret behandler er naturligvis de point, som RAB-beviset behøver. En sammenhængende, afrundet kursusrække er for nogle mere tilfredsstillende end at tage enkeltstående kurser. Dette træningsforløb er pointgivende til RAB-regnskabet.
– Endelig kan træningsforløbet imødekomme nogle helt basale og logistiske prioriteringer hos nogle. At de hverken har tid, økonomi, job- eller familiemæssig mulighed for at binde sig til en stor, lang uddannelse, og derfor kan et kortere, samlet forløb være det mest oplagte.
.
Træningsforløbet anno 2025
.
Træningsforløbet anno 2025 er naturligvis farvet af de seneste 11 år. Essensen af forløbet er som nævnt den samme, men det har nu både en anderledes form og indhold end mine tidligere forløb:
– SESSIONS VED BRIKS –
De seneste år har jeg undervist på en meget anderledes måde end tidligere ift arbejdet ved briksen, og det har været en stor øjenåbner og gjort alle sessions ved briksen både dybere og mere balancerede.
Ved hver øvesession præsenterer jeg 2-4 greb, som derefter øves med en makker ved briksen gennem 25-30 min, hvorefter der byttes og makkeren ligeledes træner de samme greb gennem 25-30 min. Jeg har oplevet en række gevinster ved den nye form:
– at chancen for at overbehandle nedsættes markant. Op til en halv time – med et nyt og uvant greb – er hård kost både for behandler og øvemakker. Det sker uendeligt sjældent, at vi i klinikken benytter et enkelt greb så længe – primært, fordi klientens endpoint indfinder sig langt tidligere.
Jeg har selv under mine uddannelser prøvet at sidde op til en time ved et enkelt greb. Og ja – god tid ved et greb giver mulighed for at mærke nuancer og processer, men hvis god tid bliver for lang tid, vil en del af det man mærker være makkerens system, der intenst prøver at tilkendegive, at nu har det altså brug for plads og ro til at bevæge og integrere det arbejde, som netop er startet op.
– Flere greb ved hver øvesession træner os i at læse de naturlige endpoints, som er afgørende for en vellykket behandling. Et endpoint er det tidspunkt, hvor klientens system tilkendegiver, at det nu har reguleret, hvad det var klar til netop nu.
Når vi træner flere greb ved hver session, giver det os mulighed for at respektere disse endpoints, når de indfinder sig, og på den måde træner vi samtidigt de færdigheder, som vi sidenhen i klinikken behøver for at kunne orkestrere den bedst mulige behandling.
– Flere greb giver endvidere mulighed for at blive fortrolig med den synergetiske dynamik, som er helt central ved biodynamisk arbejde. Vi træner på denne måde vores evne til at skabe den sømfri overgang mellem de forskellige greb, som en behandling i klinikken kræver.
– Endelig – som en kærkommen bonus – giver flere greb ved hver session mulighed for, at jeg kan undervise og inkludere alle de greb, som naturligt er kommet til siden træningsforløbets start for 10 år siden
.
TRÆNINGSFORLØBET SAMLET
.
.
Ja, det var blot nogle ganske få stikord om det træningsforløb, som stjæler og fylder mit hjerte igen og igen. Mærker du en stille eller voldsom eller måske aldeles uforklarlig biodynamisk forelskelse under opsejling, er du hjerteligt velkommen til at drage med på rejsen først i det nye år . . .
.
.
OH NO NO – please don´t touch my L A T I S S I M U S D O R S I
.
.
Krykker, sikkerhedsbarduner og nedrullede gardiner har alle deres plads og vigtige funktion for os – holdende og støttende os for en tid. Indtil helhedens heling som en naturlig konsekvens og i sit eget tempo lader os vide, at vi nu atter er klar til at klare os foruden . . .
Indenfor SOT (Sacro-Occipital Technique) findes der et elegant og tankevækkende fænomen, som er relevant ved al kropsterapi og i virkeligheden ved al terapi – ved al hjælpen et andet menneske på en tryg, balanceret og effektiv måde.
SOT er en behandlingsmetode, hvor ubalancer i bækken og kranie behandles samtidigt, da en ubalance det ene sted forplanter sig til en ubalance det andet sted – dette sker, fordi de strukturelt følger og påvirker hinanden.
Osteopaten og kiropraktoren DeJarnette kortlagde disse ubalancer og delte dem ind i 3 kategorier – hvor kategori 1 er den mildeste, 2 en tand værre og 3 den værste.
Han havde opdaget, at vi ved belastning eller en traumatisk hændelse som det første etablerer en kategori 1 tilstand, hvor bækkenet og kraniet vrides ind i en rotation. Hvis denne tilstand ikke behandles, kan den over tid forværres til en kategori 2 – her skrider det ene S/L-led og kroppen er nu endnu mere belastet og udsat. Balanceres en kategori 2 ikke, kan den ende som en kategori 3, hvor bl.a diskus prolapser og iskiasproblematikker kan opstå.
.
DE VITALE KOMPENSATIONER
Da alle 3 typer ubalancer udgør en belastning for hele bevægeapparatet og nervesystemet, sker der automatisk endvidere en mobilisering af et væld af kompensationsmønstre gennem alle kroppens systemer – dette gør kroppen for at hindre yderligere forværring.
En del af disse kompensationsmønstre sker via kroppens muskulatur og DeJarnette konstaterede gennem sine 60 år med behandling noget meget interessant: at der til hver kategori hører nogle helt bestemte muskler, som bliver aktiveret for at hindre ubalancerne i at eskalere – det er med andre ord intelligente og vitalt vigtige kompensationer, som stabiliserer kroppen og hindrer forværring.
Ved f.eks en kategori 2 tilstand, hvor bækkenets ene S/I-led er skredet, aktiveres latissimus dorsi i samme side, trapezius i modsatte, scm i samme side og temporalis i modsatte side, mens en kategori 3 involverer aktivering af psoas og piriformis. Alle disse muskelspændinger udgør kroppens værn mod forværring – kroppen behøver dem !
.
.
HVILKE, HVORDAN & HVORNÅR ?
Kendskab til den slags intelligente, automatiske mønstre rejser et væsentligt spørgsmål for alle os kropsterapeuter – nemlig: er en spændt muskel det samme som en muskel, som kroppen samlet set vil have gavn af afspændes, og befinder kroppen sig i en tilstand, hvor den kan klare sig uden denne kompenserende muskel…?
Er en spændt muskel det samme som en dysfunktion, der skal korrigeres…? Og ikke mindst – hvad kan fortælle mig, hvilke muskelspændinger kroppen er klar til at slippe, og hvilke den vil svækkes af at miste…?
Præcis det samme gælder ved andre strukturer – er en ubalance i kraniet, et ligament, en ryghvirvel, en sene eller et organ ensbetydende med, at vi gør kroppen en tjeneste ved at korrigere den..? Hvordan kan jeg vide, hvorvidt opspændingen/den tilsyneladende ubalance står i vejen for kroppens heling eller om den faktisk er afgørende for at kroppen ikke belastes yderligere og derfor kan være forudsætningen for opstarten af den egentlige helingsproces …?
.
BEHANDLINGENS KUNST
Dette spørgsmål er relevant ved alle former for terapi – det vil være præcis de samme overvejelser en psykolog eller psykoterapeut skal igennem ift klientens samlede tilstand. Hvilke tilsyneladende dysfunktionelle mønstre er klar til bevægelse, og hvilke er afgørende at bibeholde som stabilisering/sikkerhed, mens andre mønstre bevæges..?
Og det forunderlige er, at hvis vi arbejder det “rigtige” sted, hvor kroppen/klienten er klar, vil vores hjælp naturligt starte en bevægelse, hvor klientens eget system automatisk begynder at slippe de kompensationsmønstre, som vedkommende havde brug for indtil hjælpen nåede frem til den primære ubalance. Kompensationsmønstrene begynder med andre ord selv at klinge af.
Indenfor hvert fag er der forskellige måder at observere og arbejde med disse spørgsmål på, og alle os behandlere har hver vores unikke forståelse og sansning af kroppens kommunikation. At lære disse nuancer at kende er for mig at se noget af det vigtigste for en behandler og derfor har tilegnelsen af netop de færdigheder en helt central plads gennem hele træningsforløbet.
.
.
TRÆNINGSFORLØBETS INDHOLD
Træningsforløbet er en sammenhængende, afrundet kursusrække, hvor den biodynamiske kranio sakral terapi er den røde tråd gennem hele forløbet. På første modul dykker vi dybt ind i essensen af den biodynamiske model og lægger det fundament, som resten af forløbet hviler på. Jeg vil gennem forløbet præsentere en vifte af forskellige indgange – alle med afsæt i det biodynamiske.
Vi vil på træningsforløbet arbejde med kraniet og resten af bevægeapparatets forskellige strukturer, og jeg vil præsentere indgange til behandling af arvæv. led, organer og flere typer meridianer, og jeg vil løbende præsentere den kinesisk inspirerede måde at observere mønstrene bag klientens symptomer.
.
HVIS DET ER TID
Træningsforløbet er tilrettelagt, så du indenfor en overskuelig tid kommer igennem alt det, som jeg gennem mine 16 år med biodynamisk arbejde har fundet mest effektivt ved behandling af mine klienter. Det relativt korte forløb på knapt et halvt år gør, at der både er tid til integration og ikke mindst holde glæden, gløden og momentum levende og dynamisk gennem hele forløbet.
Det er min erfaring fra de 16 foregående hold, at forløbet giver en så stor grad af sikkerhed og tilegnelse af principperne og grebene, at du vil kunne tage det ind i klinikken på en tryg, præcis og effektiv måde. Og glæde dig over, at det kun vil blive mere og mere fantastisk at arbejde med fremover …
.
Som T.S. Eliot skrev om den rejse, der altid begynder hvert øjeblik og altid allerede er fuldendt hvert øjeblik:
.
“ We shall not cease from exploration
And the end of all our exploring
Will be to arrive where we started
And know the place for the first time. ”
.
.
LIFT ME UP
.
.
Vi mærker det, når vi sidder der. Med vores hænder på klienten. Vi mærker glæden boble indeni, vi mærker nysgerrigheden drage udefter og vi mærker dette mageløse, levende liv bevæge sig under vores hænder.
Og sommetider mærker vi også, at der er noget bag horisonten, som kalder. Vi kan fornemme dets tilstedeværelse, men det forbliver gemt for os derude. Som om kun ekkoet af dets kalden når frem til os og vi ved, at det vil gøre en afgørende forskel at komme i kontakt med det.
Det bliver tydeligt for os, at vi sidder ved en grænse, som vi ikke på egen hånd kan bryde igennem. Vi er på det yderste af, hvad vi formår selv og vi ved dybt inde, at vi behøver hjælp. Vi siger ikke ordene, men de indfinder sig gennem os som en stille bøn:
Lift me up. Løft mig op og lad mig se, høre, mærke og forstå. Lad mig få kontakt til det, som ligger udenfor mit eget rum – lad mig se og mærke det, som ved besked. Som kan forvandle. Som kan hjælpe.
.
SYNERGIEN
Ligesom vi ved den biodynamiske behandling siger, at den terapeutiske kraft hverken kommer fra behandleren eller klienten, gælder det også for selve essensen af det biodynamiske, at erkendelsen af og kontakten til dets sande natur heller ikke kommer fra underviseren eller kursisten selv. Den kommer fra noget andet, som allerede ligger latent klar, men som først bliver tilgængeligt for os i mødet selv.
Når glæden, nysgerrigheden og længslen efter at give sin gave til verden er til stede i en gruppe mennesker, begynder et naturligt, kraftfuldt og uendeligt smukt fænomen at tage form. Vi synkroniseres i samlet flok med verden. Vi begynder at svinge i takt med verden. Dette fænomen kaldes kohærens. Jo mere kohærent et fælles rum bliver, jo kraftigere bliver energien – i den enkelte og i det fælles.
.
.
Og her begynder noget at løfte os. Synergi opstår. Dette er kvanteland, hvor energien ikke blot øges lineært, men eksponentielt – den tager kvantespring, som yderligere øger kohærensen, som yderligere øger synergien, som yderligere ….
Når energien på denne måde stiger, bliver nye indsigter og egenskaber tilgængelige for alle i rummet. Det er kvaliteter, som vi ikke har adgang til på egen hånd, men idet vi befinder os inde i det forhøjede energifelt, begynder de at vise sig og blive tilgængelige for os.
Og det helt fantastiske er, at hvis først de er “vågnet” i os i dette højere energifelt, bliver de vores. De både erkendes og integreres øjeblikkeligt, når det sker i det høje energifelt. Det betyder, at vi ikke længere er afhængige af det forhøjede energifelt, men har adgang til dem på det lavere energiniveau, som er til stede i klinikken med klienten.
Det er derfor jeg altid fremhæver glæden og nysgerrigheden som de vigtigste kvaliteter at bringe med ind i kursuslokalet. Hvis de får lov at fylde og være primære, sker resten naturligt – synergien er en naturlig konsekvens af deres tilstedeværelse.
.
AHA`ERNES VÆSEN
Aha´erne, som indfinder sig i det høje energifelt, er ikke blot en rationel, kognitiv indsigt. Det er erkendelser, som forplanter sig gennem hele vores væsen, hele vores system. De bringer en vished og indsigt, som bypasser den rationelle forståelse.
De bringer en dyb indsigt i helingens inderste væsen og i naturlig forlængelse af denne indsigt opstår en ny og større tillid til helingsprocessen. Denne indsigt og tillid har radikal effekt på hele vores væsen og for vores møde og kontakt med klienten. Vi bliver i stand til på en meget dybere måde at give plads til den naturlige helingsproces – i en vis forstand bliver vi bedre til ikke længere at stå i vejen for den, men byde den velkommen.
Det betyder ikke, at al tvivl forsvinder. Det betyder, at noget andet nu ved besked, og tvivlen er derfor ikke længere dominerende og styrende. Den er stadigt til stede, men nu mere transparent og næsten udhulet, og vi kan læne os ind i en tillid til den proces, som sker under vores hænder – uden nødvendigvis at forstå den.
.
.
Jeg kalder denne synergetiske proces ved et kursus Det Undervisende Felt. Fordi det så tydeligt er derfra, at den egentlige læring og indsigt udspringer. Som underviser søger jeg at skabe omstændighederne for, at dette synergetiske felt kan “overtage” undervisningen. Jeg inddrager paradokser, kvantefysik og poesi – ikke, fordi det er smukt, men fordi det understøtter dette felt. Det kan trænge gennem the cracks in everything …
.
TRÆNINGSFORLØBET & SYNERGI
.
Træningsforløbet er baseret på og bygget op omkring synergi. Materialerne til hvert modul, den teoretiske baggrund for biodynamisk kranio sakral terapi, dialogerne på kurserne, de forskellige greb og stilheden ved briksene er allesammen med afsæt i og sigte på at understøtte synergien.
Forløbets længde er også valgt med den synergetiske proces for øje – perioden mellem de enkelte moduler, som giver rigelig tid til at træne og integrere, men samtidigt bibeholder det momentum af glæde og begejstring, som er den egentlige drivkraft gennem forløbet.
.