Vagus & The Neutral
.
The Neutral indfinder sig, når det autonome nervesystem når et relativt balancepunkt. Med relativt menes, at der er så stor grad af tryghed til stede i nervesystemet, at det sænker sine parader og i samme moment skifter til en radikalt anderledes tilstand. En tilstand, hvor den både føles og fungerer som en helhed.
Det bedste ord til at beskrive denne tilstand er homogenitet! Det er, som om alle kroppens bestanddele pludseligt er skabt af den samme substans og at man ikke længere kan skelne væv, væske og energi fra hinanden – de mærkes og fungerer i stedet som én samlet og homogen enhed.
Det er først når dette skifte til den homogene tilstand indfinder sig, at den egentlige terapeutiske proces begynder i biodynamisk kst.
Alt indtil dette punkt har været en rejse gennem de kompensationer, som det autonome nervesystem har kørende uafbrudt for at balancere os bedst muligt. Så en anden måde at sige det kunne være – at hvis kroppen ikke får mulighed for at nå dette punkt af homogenitet, vil behandlingen ske ift disse kompensationer.
Dette kan absolut have en lindrende effekt, men engagerer og aktiverer ikke en dybere egentlig terapeutisk forvandlingsproces – engagerer ikke de embryologiske kræfter.
.
Det embryologiske Neutral
De første dage efter undfangelsen eksisterer vi som ren, u-differentieret protoplasme. Det er en fuldstændigt ensartet, homogen substans, der har stamcelle-kapaciteten til at blive til hvilken som helst vævstype. Protoplasmen er med andre ord fri til at tage hvilken som helst form, retning og funktion.
. . . Det er denne kapacitet og tilstand af frihed, som hele kroppen vender tilbage til, idet den når The Neutral . . .
.
.
Alle traditioner har et begreb om livsenergi – at noget ligger bag det manifeste liv og animerer og vitaliserer det. Det gælder også, at alle traditioner anser denne livsenergi som værende intelligent – den bærer livets blueprint og orkestrerer altid livets udtryk intelligent og altid med helhedens bedste for øje.
Denne livsenergi har mange navne – chi, ki, prana osv. Indenfor kst kaldes den breath of life – altså livets åndedræt. Det er fra dette breath of life og dens iboende intelligens, at både den skabende, vedligeholdende og helende kraft udspringer.
Og det er når vores klients krop når frem til The Neutrals homogeniserede, ensartede substans/tilstand, at livsenergiens helende og forvandlende kraft overtager behandlingen.
Denne tilstand af homogenitet er dog ikke noget, som kun biodynamisk kst kender til. Også den naturvidenskabelige verden har kendskab til dette alkymistiske fænomen…
.
Healingspotentialet & REM
Osteopaten James Jealous, som har beskrevet mange af begreberne indenfor det biodynamiske, blev for nogle år siden inviteret til at møde nogle forskere ved det berømte MIT Universitet. De havde hørt om hans ekstraordinære resultater især ved behandling af børn, som havde dybe skader eller ubalancer i deres centralnervesystem.
Én af forskerne spurgte James Jealous, hvornår han opnåede sine bedste resultater. Han svarede, at det gjorde han, når patienten sov under behandlingen. Da forskeren hørte det, sprang han begejstret op af sin stol og fortalte, at de havde konstateret præcis det samme, når de skulle behandle/operere skader på centralnervesystemet.
De havde via deres forskning fundet ud af, at hvis de kunne bringe patientens hjerne i en tilstand af REM-søvn og derefter foretage indgrebet/korrektionen, mens patienten var i REM-stadiet, formåede hjernen at re-programmere centralnervesystemet øjeblikkeligt og i samme moment integrere denne re-programmering – uden at nervesystemet skulle tilbage og reparere den gamle dysfunktion!
. . . Med andre ord – nervesystemets potentiale for heling og reparation er på sit højeste under REM . . .
Her er blodgennemstrømningen i hjernen homogen og ensartet – alle de forskellige hjernecentre fungerer som ét center, én hjerne. Når vi som behandlere hjælper vores klient til at nå The Neutral, skifter hjernen til denne REM-tilstand…
.
Vagus, ANS & The Neutral
Vagus´ særlige gave til helingsprocessen er, at den blidt bringer kroppen gennem en balancering af alle ANS´ kompensationer og frem til The Neutral. Altså frem til det punkt, hvor den egentlige behandling begynder. For det er når The Neutral indfinder sig, at det vi kalder de embryologiske kræfter aktiveres.
De embryologiske kræfter er de helende kræfter – dem, som foretager de terapeutiske processer. Også her er videnskaben enig – de har kortlagt, at de kræfter, som er styrende under fostrets skabelse og ligeledes under barnets vækst og udvikling, er de samme kræfter, som står for at vedligeholde vores generelle tilstand.
OG det er også dem, der heler og reparerer os, når vi har brug for en terapeutisk, regulerende proces for at finde tilbage til normal funktion.
Vi vil på kurset se på de måder, hvor vi kan støtte den proces, hvor vagus orkestrerer ANS og faktisk hele kroppen mod The Neutral. Mod den tilstand, hvor kroppen som en helhed skifter substans og derved er tilgængelig og åben for de embryologiske/helende kræfter.
Vi søger her med vores hænder at hjælpe kroppen gennem de kompenserende aktiviteter og frem til en systemisk, kohærent tilstand, hvor alle dele af kroppen er blevet enige om en fælles tone, frekvens, tekstur eller hvilket ord der nu siger det bedst for os hver især. En engelsk beskrivelse af dette fænomen siger det godt:
” All the structures of the body cling to the same tonality, the same texture. They are homogenized! “
.
.
De embryologiske kræfter
” Det var som om sjælen sprang fra sted til sted gennem hele kroppen. “
.
Så smukt og poetisk beskrev en klient forleden sin oplevelse af en behandling. Jeg blev helt overrumplet af hendes ord – både over de smukke ord, men også over, hvor præcist hun beskrev den unikke proces, som jeg alle dage har fundet allermest fascinerende i biodynamisk kst.
Automatic Shifting kaldes den og handler om en spontan terapeutisk proces, hvor kroppen efter sin egen prioritering starter en serie reguleringer op, som netop springer fra sted til sted. For noget i vores system ved allerede, i hvilken rækkefølge vi har brug for at blive reguleret.
Processen er ikke blot en sensorisk oplevelse, der drager gennem kroppen. Det er meget fysiske og dynamiske reguleringer, som ofte ledsages af en parallel følelsesmæssig bevægelse, der gør det meget tydeligt, at det fysiske og følelsesmæssige er to forskellige udtryk for én og samme tilstand.
.
Vagus & væskekroppen
” I don´t know how to limit the excitement I feel for this. I´m so grateful that in my lifetime I got to see this Fluid Body. That´s all I have to say about it. I´m so grateful! ”
.
Efter 50 års arbejde med væskekroppen (fluid body) var osteopaten James Jealous stadigt ved at skvulpe over af begejstring og fascination over væskekroppens terapeutiske egenskaber. Hvordan den, hvis først den er vågnet i klienten, kan opstarte en unik forvandlingsproces, der inkluderer alle kroppens andre systemer simultant.
” Det var, som om vi blev én stor flod, der både var helt stille og samtidigt bevægede sig. Som om alting blev til levende vand og jeg var midt inde i det. “
Således sagde en kursist for nylig på vaguskurset efter sit overrumplende møde med samme væskekrop. Om den verden hun oplevede, da vagus og det autonome nervesystem var blevet opblødt og derefter havde givet plads til det stille og dynamiske havblik, der ligger nedenunder nervesystemet – ventende på at strømme os i møde og omslutte os, indefra…
Denne væskekrop lever allerede inde i os. Eller – vi lever inde i den. Men for at møde den, mærke den og engagere dens terapeutiske potentiale, må vi kende dens verden – kende, forstå og respektere dens inderste væsen. Og det involverer i høj grad vagus – faktisk hele 2 stk vagus …
.
Den indre & den ydre vagus
Som behandlere er vi – i sagens natur – meget optaget af klienternes tilstand. De kommer og beder om vores hjælp – dette er essensen af vores møde. Vi er interesserede i, hvad de har af udfordringer, hvordan deres system er påvirket af disse udfordringer og ikke mindst, hvad de har af ressourcer tilgængelige til at ændre deres tilstand. Det kunne vi kalde den ydre vagus – klientens vagus.
Den indre vagus – behandlerens vagus – er i biodynamisk kst fuldstændig afgørende for, hvorvidt den terapeutiske proces hos klienten kan opstartes. Det er mødet mellem den ydre og den indre vagus, som skaber rummet for, at klienten kan opstarte en reguleringsproces.
Entrainment er oprindeligt et begreb fra fysikkens verden, men principperne bag er ligeledes til stede og aktive i den biologiske verden. To af aspekterne ved entrainment handler om en iboende impuls mod synkronicitet og om et fænomen, hvor mødet mellem to eller flere systemer følger et bestemt mønster.
Hvis to gamle bornholmerure placeres i det samme rum, vil de over tid automatisk synkroniceres, og de vil synkroniceres efter det største urs tempo. Disse principper om entrainment gælder som sagt også for biologiske systemer og det er netop, hvad den ydre og den indre vagus handler om.
.
.
For at klientens vagus/nervesystem kan begynde sin regulering mod en mere balanceret og normal funktion, er det afhængigt af, at terapeutens vagus/nervesystem “viser vejen” – skaber en kontekst og et rum, hvor klientens nervesystem kan begynde normaliseringen.
Vi skal som behandlere kunne forblive i en tilstand, hvor vores nervesystem er roligt, åbent og i stand til at være “det største bornholmerur” – hvis vi kan det, vil klientens nervesystem kunne begynde at balanceres og reguleres.
.
Bornholmerurets vagus
At kunne forblive det store bornholmerur kalder på flere færdigheder –
– at vores eget nervesystem er fleksibelt og balanceret
– at vi ikke overvældes af klientens tilstand, hvad enten de befinder sig i en aktiveret og sympatikus-låst stresstilstand, eller de i stedet befinder sig i en immobiliseret og kollapset tilstand, hvor den gamle del af vagus dominerer
– at vi tillader, inkluderer og rummer præcis den vej, som klientens tilstand og proces tager dem
En mere subtil og tricky, men meget væsentlig hindring for at kunne fungere som det store bornholmerur kan være, hvis vi ikke formår at lytte og være til stede fra en tilstand af not-knowing og neutral lytten med vores hænder. Hvis vi med vores hænder og væsen “stirrer” ind i klientens system – for at orientere os, forstå hvad der sker eller med en bagvedliggende agenda om, hvad der skal ske eller hvad klienten måtte have brug for.
Ligeledes har vores tagen kontakt til klientens system betydning for, hvorvidt de får mulighed for at balanceres. Vores hænders grad af blødhed, det tempo vi bevæger dem i, hvor nærværende vi er, at vi kontakter fra et stille sted i os selv, hvorvidt vi taler undervejs og vores evne til at møde og følge alle kroppens bevægelser synkront. Alt dette er en del af selve behandlingen.
.
.
Alle disse elementer registreres af klientens system og har betydning for, hvorvidt deres nervesystem oplever vores kontakt som tryg og rummende. Hvis ikke vi evner at møde dem i deres verden og derved skabe den dybe tryghed, vil deres system opleve vores tagen kontakt som forstyrrende og hos nogle direkte overvældende.
Dette kan opstarte et ret bizart fænomen: at deres system responderer på vores manglende evne til at møde dem ved instinktivt at iværksætte en beskyttelsesreaktion. Kroppen aktiverer nu helt fysisk en række bevægelser og spændinger som “værn” mod vores kontakt, og vi behandlere kan komme til at læse disse reaktioner som værende klientens egentlige problematik!
.
Falske fulcrums
Vores fokus ved behandlingen retter sig derfor mod denne mobilisering, og i stedet for at behandlingen adresserer klientens egentlige tilstand, kommer den til at handle om at neutralisere disse reaktioner, som vores tagen kontakt aktiverede.
Så hvordan vi end vender og drejer det, er vores egen tilstand og invitationen derfra et aspekt af selve behandlingen.
Det er i mødet mellem den indre og den ydre vagus, at det autonome nervesystem kan blive så fint balanceret, at det spontant aktiverer den væskekrop, som den terapeutiske proces i biodynamisk kst kan udfolde sig gennem.
.
Væskekroppen
I fosterstadiet starter vores rejse mod form som ensartet protoplasme – det er en dynamisk væskesubstans, men meget anderledes end vand, snarere á la gelé. Det er en substans, der kan tage og holde geometrisk form i det 3-dimensionelle rum.
De første celler er denne rene protoplasme – i denne substans træder en midtlinje frem, hvorigennem funktion antændes og herefter følger og formes formen, strukturen.
.
” The Cell is a Process. “ – Erich Blechschmidt
Dette protoplasme-aspekt af os ligger latent i os hele livet – det er iboende i vores struktur, og det er dette aspekt som vækkes, når væskekroppen indfinder sig. Det er et oprindeligt og stadigt levende potentiale i os, som naturligt aktiveres, når nervesystemet (strukturen) falder til ro, og derved giver plads til væske-elementet (funktionen).
I den biodynamiske tradition siger vi, at de embryologiske/helende kræfter bliver tilgængelige gennem væskekroppen. Den embryologiske rækkefølge er funktion => struktur – at struktur fødes af funktion.
Det er derfor vi ønsker at aktivere væskekroppen (funktionen), når nervesystemet (strukturen) behøver hjælp – også i det biologiske har faktorernes orden betydning!
Når nervesystemet er enten låst i kronisk stress og sympatikus, eller immobiliseret i parasympatikus, har det ikke yderligere kapacitet til at opstarte og “rumme” en terapeutisk reguleringsproces – der er ikke ressourcer i nervesystemet til det.
En helt anden indgang er derfor at hjælpe den terapeutiske proces igang via væskekroppen, der i sin tid skabte nervesystemet. Når denne proces i væskekroppen opstartes, startes en regulering af nervesystemet/strukturen.
.
Væskens alkymi
Væskeelementet er centralt i alle nuancer af det levende liv. Væske er den magiske dør, som vækker til live, og modsat stoflighed, kan væske arbejde med og transformere alt. Om det sagde James Jealous:
” Centralnervesystemet kan blive skadet og låst i sin funktion, men væskekroppen er altid klar til at forvandles. “
The fluids are always ready to shift, sagde han. Og videre fortalte han, at det netop var derfor han behøvede væskekroppen som terapeutisk indgang til at regulere nervesystemet og kroppen – væskekroppen taber aldrig sin kapacitet til at forvandles og derved forvandle de dele af os, som ikke kan forvandles via det fysiske/strukturelle/neurologiske.
Den østrigske traumepionér Thomas Hübl taler om, at vi både som individer og som samfund har brug for at liquify the frozen parts of us – dét, som ikke længere flyder, skal optøes og derved atter blive flydende, blive levende.
Og også indenfor alkymien ses væsken som transformerende. Her kan selv de hårdeste metaller tranformeres, hvis ilden vækker det flydende potentiale, der findes immanent i alt stof.
.
.
Væske – et ubrudt kontinuum
Vandmolekylet er det mindste molekyle i kroppen og er derfor i stand til at trænge ind i alle kroppens øvrige strukturer. Kroppens væskesystem udgør et ubrudt kontinuum – selv fasciesystemet, der flyder gennem hele kroppen, flyder selv i væskekroppen. Væske er indeni og udenom alle strukturer i kroppen.
Hvis du lægger en pose sorte bønner i blød natten over, vil de næste morgen befinde sig inde i dette sammenhængende kontinuum af væske. Der er ikke vand inde i den enkelte bønne og så vand udenom – bønnen er opslugt og gennemtrængt af vandet. Den er inde i vandet – som en del af vandet.
William G. Sutherland, der er manden bag kraniosakral terapi, fortalte, at væskekroppen kunne traumatiseres, og at hvis det skete, kunne det låse hele bevægeapparatet: “it can lock up the bones”.
Når vi ved, at knogler består af 20% vand, begynder det pludseligt at give mening, hvad han sagde. At hvis dette sammenhængende væskesystem bliver traumatiseret og låst, har det effekt på alle de dele, som omsluttes af væsken og befinder sig inde i væsken.
.
Væskekroppens terapeutiske potentiale
Embryologen Erich Bleschschmidt sagde det, William G. Sutherland sagde det, James Jealous sagde det og nu siger forskningen det – at de kræfter, som orkestrerer fostrets skabelse fra undfangelsen, er de samme kræfter, som orkestrerer barnets vækst og udvikling, og endvidere står for vores vedligeholdende og kroppens helende processer.
Disse kræfter startede i væskesubstansen protoplasme og de er fortsat tilgængelige i væskeelementet – i vores væskekrop. Deres reparerende og helende kapacitet aktiveres, når væskekroppen aktiveres.
Og det er her, at vagus viser et helt særligt aspekt af sine egenskaber – vagus kan, når den mødes af synkrone, respektfulde hænder, balancere det autonome nervesystem så fint, at det i en vis forstand neutraliserer sig selv – det er når dette sker, at væskekroppen vågner og overtager den terapeutiske proces.
.
.
Når den terapeutiske proces opstartes gennem væskekroppen, sker det qua dens kontinuitet spontant allevegne samtidigt – kroppen svarer som én dråbe og den regulerende proces har kun ét eneste for øje: at bringe helheden mod størst mulig balance. Det er den iboende prioritering, der spontant og uden tøven eller slinger undervejs aktiveres.
Da alle kroppens øvrige systemer flyder “inde” i væskekroppen, kan dens terapeutiske kraft arbejde med alle aspekter af kroppen – herunder de følelsesmæssige og psykiske.
Kontinuitet og homogenitet er væskekroppens mest markante karakteristika, og derfor skelner den ikke mellem de tilsyneladende forskellige og separate strukturer og funktioner i klienten – de er alle lige tilgængelige for forvandling, når først væskekroppen har overtaget behandlingen.
Jeg arbejdede forleden på en 17-årig dreng, der har været voldsomt plaget af tinnitus. Under vores indledende samtale fik jeg mistanke om, at et gammelt brud på hans højre håndled kunne være den egentlige årsag bag hans tinnitus. Så jeg satte mig og holdt hans underarm mellem mine hænder og lod hans væskekrop orkestrere hele behandlingen.
Da jeg endelig fik vækket ham fra den dybe søvn, som kun teenagere kan forsvinde ind i, spærrede han øjnene op på vid gab og stirrede på mig med et blik, der klart og tydeligt sagde: ” Omg + wtf + lol – dét var nugget´ish ???!???!? “
Han havde mærket behandlingen springe rundt mellem håndleddet, en gammel forstuvning i højre ankel, et gammelt brud på venstre albue, en gammel rygskade i thorakalerne og tinnitusen i begge ører fløj op og ned og væk og tilbage og væk igen.
Da han endelig rejste sig fra briksen, lignede han en mand på 90 – fuldstændigt udmattet og mast. Han havde inden behandlingen spurgt, om det ville være ok at tage ned og træne bagefter – da han langsomt gik hen mod døren, vendte han sig om mod mig og sagde godnat …
Arvæv, organer, knogler, prolapser, ligamenter, metalstivere, søm og skruer – det er min erfaring, at væskekroppen kan arbejde med det hele, få kontakt til det hele. Ikke kurere alting, men på en meget dyb, præcis og effektiv måde hjælpe kroppen mod den bedst mulige struktur og ikke mindst funktion under de givne omstændigheder.
.
.
Vagus viser vejen til væskekroppen
Vi vil på kurset naturligt arbejde med både vagus og væskekroppen. Det er ikke en proces, som vi tilrettelægger behandlingen efter – væskekroppen indfinder sig af sig selv, idet det autonome nervesystem er balanceret til det stadie, hvor det ikke længere er styrende for klienten.
Dette punkt er The Neutral og det er her, at væskekroppen vågner og bevæger sig langsomt gennem den nu homogene og ensartede krop: ” All the structures of the body cling to the same tonality, the same texture. They are homogenized! “