.

.
Sacro-Occipital Technique
Sacro-Occipital Technique – herefter kaldet SOT, er en teknik udviklet af den amerikanske osteopat, kiropraktor og ingeniør Major Bertrand DeJarnette, D.C. omkring 1920. Han opdagede, at mange lidelser har deres udspring i strukturelle problemer i muskel/skelet-systemet, og SOT består af en række sammenhængende teknikker, som netop sigter på at re-balancere især bækken og rygsøjle. Derved lægges fundamentet til en harmonisk kropsholdning.
I de fleste SOT-behandlinger arbejdes der fra isse til fod – bogstaveligt talt. DeJarnette bemærkede nemlig, hvordan en tilsyneladende uskyldig påvirkning af kroppens struktur spreder sig som en ubalance gennem hele kroppen. Han påviste, hvordan f.eks en skade i foden mange år senere kan give sig udslag i hovedpine, smerter ud i armene og kæbeproblemer.
Derfor ser vi i SOT ikke på det enkelte problem isoleret, men betragter det som et udtryk for en ubalance, som er til stede i hele kroppen – derfor må også hele kroppen behandles for at få genoprettet balancen. For at kroppen atter kan finde hvile i sig selv – blivende!
SOT anskuer kroppen meget funktionelt – kort sagt kan man sige, at visse aktiviteter understøtter, forebygger, opbygger, vedligeholder, smidiggør, smører og balancerer kroppen ( arbejder med kroppen ), mens andre aktiviteter belaster, lukker, udtærer, nedbryder, destabiliserer, underminerer og debalancerer kroppen ( arbejder imod kroppen ).
En tur i svømmehallen eller et par glade timer på dansegulvet er som udganspunkt opbyggende for kroppens funktion, mens f.eks 8 timer ved tastaturet hver dag i høj grad belaster kroppen – især disse aktiviteter, som dag efter dag gentages over lang tid, er hård kost for kroppen. Og intelligent, som kroppen lykkeligvis er, meddeler den os det – den gør os opmærksom på, at dette bryder den sig altså ikke om. Derfra er det op til os at tage affære – gør vi ikke det, tvinger vi kroppen til at benytte endnu større bogstaver for at fange vores opmærksomhed. Den lader os ikke i stikken…
.
Hvem kan have gavn af SOT ?
SOT er særligt velegnet ved kroniske lænde-, ryg-, skulder- og nakkeproblemer. Alle med ubalancer i bækkenet selvfølgelig, herunder bækkenløsning. Mennesker med S/I-led, som bliver ved at “låse” sig. Kroniske kæbe- og TMJ-problemer. Bidfunktionsproblemer. Knæproblemer. Migræner og hovedpiner. Langtidsvirkninger efter piskesmæld. Dårlig kropsholdning. Iskiassmerter. Discus prolaps. Klienter, hvor effekten af fysioterapi, Kranio-Sakral Terapi og kiropraktik ikke er vedvarende.
.
En SOT-behandling
Første trin i en SOT-behandling er en præcis diagnosticering af bækkenets dysfunktion. Disse dysfunktioner kan grundlæggende inddeles i 3 forskellige kategorier –
Kategori I
Kategori I er en dysfunktion i S/I-leddets hyaline brusk. Ubalancen er en torsion eller et vrid i bækkenet med et Ilium låst i fleksion og det andet Ilium låst i extension. Symptomerne er ofte fra organerne og centralnervesystemet, idet rotationen i bækkenet skaber en rotation op gennem rygsøjlen.
Denne rotation påvirker det bindevævshylster, som omgiver rygmarven og som fortsætter ud i det perifere nervesystem. Rotationen ender helt oppe i kraniet, og påvirker her især hjernens vaskulære systemer (blodforsyningen til og fra hjernen).
Kategori II
Kategori II er en overbelastning af ligamentsystemet omkring det ene S/I-led – både anteriort og posteriort. Her viser symptomerne sig mere lateralt i kroppen, og har primære referencer til det muskel/skeletale system.
Kroppen er i en lateral ubalance, hvilket giver overarbejde til bl.a musklerne på inder- og ydersiden af knæet, musklerne på yderside og forside af låret, M. Latissimus Dorsi, M. Trapezius, M. Sternocleidomasteodeus, M. Scalenius og M. Temporalis.
Kategori III
Kategori III er en overbelastning af de 3 nederste lumbalhvirvler. Dette giver smerter i lumbalområdet og skader på de intervertabrale discs. Denne kategori er som regel hjemstedet for discus prolapser og iskiassmerter. Generelt er kroppens bevægelighed væsentlig nedsat, da bevægelse medfører smerter.
Alain Gehin, DO – min lærer i SOT – fortæller, at vi som hovedregel fødes i Kategori I og hvis alt arter sig fint, forbliver vi her. Men livets strabaseren ( ulykker, ensidigt arbejde, dårlig kropsholdning, piskesmæld, fald mm ) kan tvinge os ud af balance, og da kroppen altid forsøger at holde os balancerede, må vi kompensere os ud af problemerne => vi ofrer noget af kroppen funktion og bliver nu en Kategori II.
Nu er kroppen på permanent overarbejde, og får vi ikke hjulpet den i ro og balance, vil den ofte tvinges til at opgive endnu flere funktioner => den bliver en Kategori III. Så sigtet i SOT er at bringe klienten “hjem” til en velfungerende Kategori I – og er man fra starten af behandlingen en Kategori III, skal man en tur gennem Kategori II for ankomme vel til Kategori I.
En SOT-behandling er nænsom, præcis og elegant. Man benytter 2 kiler, som bruges til at understøtte bækkenets egen balancering. Klientens bækken hviler på disse kiler, som placeres på bestemte måder – alt efter om man er en Kategori I, II eller III. Derved får man fat i nogle meget dybtliggende ligamenter i bækkenet, som ellers ikke er tilgængelige for behandleren. Som supplement benytter jeg selvfølgelig Kranio-Sakral Terapi, Organmassage, Tensegrity, Anatomy Trains mm – på denne måde hjælpes klienten hurtigere gennem forløbet.
.
Q & A
.
Q: Hvornår benytter du SOT i din klinik?
A: Jeg benytter ikke længere SOT ved mine behandlinger. Det er stadig et fantastisk redskab, men jeg har fundet, at der kan bruges andre veje til at opnå de bedringer, som man typisk vil benytte SOT for at opnå. Den viden om kroppens struktur og biomekanik, som jeg tilegnede mig under mine kurser i SOT, er dog stadig meget brugbar og central for min forståelse af kroppen og dens forskellige udfordringer. Så jeg betragter på ingen måde min tid med SOT som spildt – blot, at jeg nu foretrækker andre metoder.
.