.
. nn
.
.
Helt stille.
Helt, helt stille . . .
Helt stille og levende. En levende stilhed – fyldt til randen af sig selv og samtidigt rummende alt andet. Den er midt i stormen og samtidigt rummende stormen. Den forandres ikke af stormen, men forandrer stormen.
Som det stille vand, der tager imod dråben – lader ringene forplante sig gennem vandet, hvorefter de forsvinder ind i vandets stilhed.
En hjernerystelse er en storm gennem og i stilheden. Hvis vores hænder møder og bliver ved den stilhed, åbner de et rum til, at stormen kan finde hjem – blive stille . . .
.
.
Hjernerystelser & kranio sakral terapi
Hjernerystelser har altid for mig kaldt på den inderste essens af kranio sakral terapi. Som om, at netop hjernerystelsen med al sin kompleksitet og effekt på hele mennesket er præcis det sted, hvor kranio sakral terapien kan forløse hele sit ypperste og mest transformerende potentiale.
Det er derfor med en helt særlig glæde, at jeg efter mere end 20 års behandling og 18 års undervisning nu endelig er klar til at give det videre, som henved 5.000 behandlinger af hjernerystelser har lært mig. De mange forløb, som jeg har fulgt, har i høj grad vist mig, at der er en vej gennem hjernerystelsen, men også, at denne vej har nogle helt bestemte spilleregler.
Jeg oplever, at der findes to spor ved en hjernerystelse. Ved den ene sker processen i samspil med disse spilleregler og bedringen indfinder sig stabilt og blivende. Ved det andet spor indfinder der sig derimod gentagne re-aktiveringer og tilbagefald, og helingsprocessen når ikke samme grad af forløsning.
Vi vil på kurset tage afsæt i dette og se på, hvordan vi kan støtte klienten i at lade det første spor blive den kontekst, hvori deres helingsproces udspiller sig. Denne støtte involverer både behandlingen ved briksen, men i høj grad også parallel samtale om, hvordan deres livsomstændigheder ser ud og ikke mindst, hvordan de under hjernerystelsens helingsproces manøvrerer i deres liv.
.
.
Kurset
Det gennemgående tema ved kurset er: Hvordan forløses potentialet for heling og reparation af en hjernerystelse optimalt..?
Det er spørgsmålet, som alle hjernerystelsesramte søger svar til. Det ligger og kalder, uanset om det stilles direkte eller det føles for ubærligt at tænke på – hvad skal der til…?
Vi vil på kurset se på hjernerystelser fra flere vinkler:
– Alle hjernerystelser er forskellige, altid! Mange faktorer spiller ind og har betydning for, hvor hårdt den enkelte rammes. Blandt disse faktorer er selve slaget – hvordan vedkommende rammes, hvor hårdt, fra hvilken vinkel, deres generelle konstitution ved uheldet, deres historik med gamle skader og sygdom, og som nævnt deres nuværende livsomstændigheder.
– Slagets vinkel og hvordan det forplanter sig ind i kroppen kan have afgørende betydning for graden af hjernerystelse. Der er aldrig nogen entydige regler, men ifølge min erfaring er nogle af de mest komplicerede cases de situationer, hvor personen enten får hjernerystelsen som en konsekvens af et voldsomt slag nedefra til bækkenet/korsbenet/halebenet, eller slag oppefra, hvor kraften rammer kraniet fra hovedets højeste punkt.
– Ved en hjernerystelse opstår der to radikalt forskellige tilstande i kraniet: nogle strukturer overvældes så kraftigt og fuldstændigt, at de kollapser og immobiliseres – de lammes. Andre strukturer rammes af kraften udefra og efterlades med den rystelse i sig – de bliver efterfølgende hængende i en kaotisk, hektisk og febrilsk tilstand.
– Ved en hjernerystelse nedsættes blodgennemstrømningen til hjernen. Både tilførsel af iltet arterielt blod og fraførsel af venøst blod er af vital betydning for reparationsprocessen. Nedsat cirkulation er i sig selv en stresstilstand, der holder hele kroppen i alarm og derved hindrer den parasympatiske proces, som udgør selve helingen.
– Hjertet påvirkes markant ved en hjernerystelse. Hjertet har sin egen uafhængige hjerne, sine egne hormonproducerende kirtler og et meget kraftigt elektromagnetisk felt omkring sig. I kommunikationen mellem hjerte og hjerne er hjertets instrukser primære – derfor er hjertets tilstand uløseligt forbundet til hjernerystelsens reparationsproces.
– Den hjernerystelsesramtes kontekst/livsomstændigheder er helt afgørende for helingsprocessens mulighed for at forløse det iboende potentiale for optimal heling. Hvis ikke konteksten for den hjernerystelsesramtes helingsproces er støttende, aktiveres hjernens reparationsprogrammer ikke og vedkommende vil aldrig vide eller opleve, hvilken grad af heling der var potentiale til.
.
.
Hands on
Alle hjernerystelse er unikke og kræver derfor skræddersyet behandling. Når det er sagt, er der nogle kardinalstrukturer, som har en særlig plads ifm helingsprocessen – simpelthen pga den måde, som vi er skabt på. Jeg vil vise en række nye greb til at arbejde med disse områder:
Atlas
Atlas har en unik rolle for kroppens struktur og funktion. Den alene kan have afgørende betydning for, hvorvidt kroppen fungerer optimalt. Jeg vil vise et greb, hvor sigtet er at balancere atlas ift dens omgivelser – hvor det ikke handler om, hvordan atlas sidder strukturelt, men hvordan den har det! At hjælpe atlas til at finde sin plads i helheden, så denne flaskehalsende overgang mellem krop og hoved fungerer som en helhed.
Atlas/occiput
Leddet mellem atlas og occiput består af selve de to knogler og desuden en række meget kraftige ligamenter. Disse ligamenter skal varetage den særlige balance mellem stabilitet og fleksibilitet, og leddet er derfor udsat ift traumatiske påvirkninger. Jeg vil vise et greb, hvor vi arbejder direkte på ligamenternes indbyrdes balance og tonus, og ad den vej hjælper leddet ift både stabilitet og fleksibilitet.
Atlas/den vertebrale arterie
Den vertebrale arterie passerer gennem atlas´ tværtoppe og drager derefter op i kraniet gennem foramen magnum. Det er derfor af afgørende betydning for kraniets blodforsyning, at arterien har fri og ligetil passage via atlas. Dette greb er et blidt greb til at re-balancere atlas ift dens omgivelser.
Occiput
Occiput kaldes kraniets stressknogle. Dels pga dens placering, men også, da den ofte indeholder spændinger tilbage fra fødslen. Hvis ikke disse spændinger er blevet forløst, ligger de fortsat i knoglevævet og knoglen er derfor særligt udsat ved traumatiske slag til kraniet. Vi vil ved dette greb hjælpe occiput til at slippe og regulere disse spændinger.
.
.
L5/korsbenet
L5 og korsbenet er bækkenets version af atlas og occiput. Der findes en direkte relation mellem bækkenets og kraniets knogler, og denne relation har betydning for, i hvor høj grad arbejde med kraniet vil have blivende effekt. Jeg vil vise et greb, hvor vi arbejder direkte med L5 i relation til korsbenet.
Lumbaler/korsben/haleben
Haleben, korsben og lumbalerne udgør fundamentet for hele rygsøjlen og kraniet. Deres indbyrdes balance og funktion forplanter sig opefter, og er derfor relevante ved alt kraniearbejde. Dette greb har kontakt til haleben/korsben/lumbaler som en samlet enhed og støtter dem i at bibeholde deres fælles funktion som en samlet enhed.
Kraniet/hjertet
Hjertet har – udover dets egen vitale funktion – afgørende betydning for hele centralnervesystemet. Dets tilstand er derfor uløseligt forbundet til en hjernerystelse, hvor netop nervesystemet er ramt. Og hjertet er naturligvis også påvirket af hjernerystelsen – både neurologisk, men i meget udpræget grad også følelsesmæssigt, da konsekvenserne af hjernerystelsen angår hele den ramtes liv. Dette greb arbejder med den tætte forbindelse mellem kraniet og hjertet.
Arterierne til hjernen
Blodforsyningen til hjernen er nedsat ved en hjernerystelse. Dette er en central del af selve helingsprocessen og derfor har bedring af tilførslen af iltet blod meget direkte og afgørende betydning for den reparation, som hjernen og hele kroppen går igennem. Jeg vil vise et greb, hvor vi under ét arbejder med både den arterielle og venøse blodcirkulation.
Occipito/mastoide sutur
Rollin Becker kaldte denne sutur for kraniets vigtigste. En del af suturen består af åbningen foramen jugularis, hvor vagusnerven forlader kraniet og hvor den interne jugulare vene transporterer op mod 95% af hjernens afiltede blod og affaldsstoffer bort igennem. Dette greb har kontakt til selve suturen mellem occiput og temporalerne, og er en blid og effektiv måde at arbejde med netop foramen jugularis.
Diaphragma/lunger/hjerte
Tre-enigheden hjerte, lunger og diaphragma er selvsagt en gigant i vores indre, og deres fælles funktion er fundamental for vores sundhed. Da de er så tæt forbundne, er de ligeledes udsatte, hvis en del er belastet – det vil uundgåeligt have effekt på dem alle. Dette greb favner dem alle under ét og støtter dem i at fungere som den funktionelle helhed, de til enhver tid er.
.
.
Desuden vil vi inddrage arbejdet med ansigtet, mundhulen, organsystemet og bevægeapparatet, som alle kan have central betydning for den samlede helingsproces. Ligeledes vil jeg præsentere arbejde med kroppens arvæv, da arvæv ofte kan være en hindring for opstart af den terapeutiske proces generelt.
Jeg vil også præsentere og demonstrere re-balanceringsteknikker. Dosering af stimuli er noget af det vigtigste og samtidigt mest tricky ved en hjernerystelse, og som behandlere vil vi uundgåeligt på et tidspunkt opleve, at klientens ressourcer overdoseres ifm behandlingen. I de tilfælde har vi brug for at kunne hjælpe deres system med at re-balanceres, inden de forlader klinikken.
Hver øve-session ved briksen vil typisk bestå af 2-3 forskellige greb ift et bestemt tema/område. Disse greb laves sammenhængende, hvilket giver en større dybde og øger den synergetiske proces, som er et af de kraftigste aspekter ved at arbejde med de biodynamiske principper.
Der vil blive udleveret separat kompendie med samtlige greb – med illustrationer, gennemgang af selve grebet, relevant anatomisk og teoretisk information samt forslag til, hvornår de enkelte greb kan være særligt relevante i klinikken.
Endvidere vil der i materialet indgå oversigt over en række simple øvelser, som klienten kan understøtte helingsfasen med derhjemme. Øvelser, som jeg gennem årene har oplevet kan gøre en stor forskel – både i forhold til hverdagens belastninger, men også som en integreret del af selve helingen.
Disse øvelser til klienten vil både bestå af sekvenser, hvor de på daglig basis kan hjælpe deres nervesystem til ro, og derved understøtte helingsprocessen. Derudover vil der være øvelser, som de kan benytte, hvis/når de oplever overstimulering i deres hverdag. For at undgå gentagne loops af tilbagefald kan det gøre en markant forskel, hvis de med det samme kan hjælpe deres nervesystem tilbage i ro.
.
.
Kom og vær med, hvis du ønsker ny inspiration til at kunne hjælpe ved hjernerystelser og andre tilstande, hvor kroppen har været udsat for traumatisk påvirkning
Kom og vær med, hvis du har lyst til at mødes i et forum, hvor alle spørgsmål er velkomne og hvor der er plads til at dele vores fælles erfaringer
Kom og vær med, hvis du ønsker at mærke, hvordan den biodynamiske indgang kan vække en dyb, blid og kraftfuld terapeutisk proces i mødet mellem stilhed og form, stilhed og storm…
.
.
Praktisk
Kurset strækker sig over 3 dage.
Frederiksberg
15-17 september
27-29 oktober
Kurset afholdes i MitraSalen – Sankt Knuds Vej 36, 2. sal – 1903 Frederiksberg
Kurset undervises fredag-søndag kl 9-17
.
Aarhus
3-5 november
Kurset afholdes i Manuvision – Mejlgade 28, over gården – 8000 Aarhus
Kurset undervises fredag-søndag kl 9-17
.
Pris: kr. 3.950,-
.
Kurset er åbent for alle, der tidligere har deltaget på kurser i biodynamisk kranio sakral terapi eller deltaget på enten kurset Vores Midtlinje, Vagus, Det Levende & Bevægende Liv eller Træningsforløbet. Kurset giver RAB vedligeholdelsespoints.
Tilmelding: Skriv mail til niklas@kranio-sakral-terapi.dk – ved bekræftelse herfra overføres derefter betaling til konto: 5471–0001644051 og din plads reserveres endeligt.
Tilmelding til kurset er bindende. Ved afmelding indtil 3 uger før kurset tilbagebetales kursusafgift, minus administrationsgebyr kr. 800. Ved afmelding eller sygdom indenfor 3 uger op til kurset er du velkommen til at give din plads videre til en kollega/ven, som opfylder kravene for deltagelse. Aflyses kurset af Niklas, tilbagebetales det indbetalte beløb.
.
.
Kh Niklas Patursson
.
Q & A kurset
Jeg har modtaget mange henvendelser ift kurset og jeg vil herunder prøve at komme ind på nogle af de temaer, som mange har spurgt til:
.
Q: Omhandler kurset udelukkende behandling af hjernerystelser?
A: Nej – på ingen måde! At sige tværtimod er måske en tilsnigelse, men for mig repræsenterer behandling af hjernerystelser hele essensen af den biodynamiske behandling: At det handler om at skabe et rum, hvori den terapeutiske proces kan udfolde sig.
Hjernerystelser er specielle, fordi et traumatisk slag til kraniet indebærer, at dirigenten i reparationsprocessen rammes. En brækket arm er også en traumatisk hændelse, men der rammes dirigenten for helingsprocessen ikke, og kan derved orkestrere helingen af bruddet fra en balanceret tilstand.
En hjernerystelse er næsten en sætten helingsmekanismen skak mat – det er det der gør en hjernerystelse så unik og problematisk. Da hjernen er ramt og derfor ekstremt sårbar ift belastning, kan selv den mindste overbelastning skabe re-aktivering – rigtigt mange med hjernerystelser lever i dette loop af tilbagevendende re-aktiveringer.
For at behandle en hjernerystelse, kaldes der på den fineste, mest præcise og mest balancerede behandling fra behandlerens side. Derfor vil de færdigheder, som vi træner på kurset, i udpræget grad kunne tages med videre til behandling af alle andre problematikker.
Endvidere er selve helingsprocessen ved en hjernerystelse identisk med processen ved alle andre ubalancer – i dét lys vil alt fra kurset kunne inddrages i behandlinger af andre tilstande, og tilføje dybde, præcision og effektivitet ved behandlingen.
.
Q: Lærer man på kurset en bestemt protokol til behandling af hjernerystelser?
A: Det gør man ikke. Alle hjernerystelser er forskellige og derfor er behandlingen også forskellig fra klient til klient, fra behandling til behandling. Til gengæld vil vi gennem hele kurset udforske, hvordan vi kan skabe den optimale behandling hver gang – dvs møde klienten præcis hvor de er den pågældende dag.
Hjernerystelsesramte er i reglen ekstremt sensitive ift stimuli og det varierer for langt de fleste fra dag til dag, hvor mange ressourcer de har til rådighed. Kunsten ved en vellykket behandling er at matche disse ressourcer – opstarte en terapeutisk proces, der ikke overvælder klientens i forvejen sensitive system.
Vi vil på kurset se på, hvordan vi kan vurdere længden af den enkelte behandling, hvilke greb der vil være hensigtsmæssige, hvor længe vi skal arbejde hvert sted og vi vil tale om, hvad der kan fortælle os, hvornår den enkelte behandling skal afrundes.
.
Q: Er nogle hjernerystelser sværere at behandle end andre?
A: Ja, det er helt klart min erfaring. Men – der kan være meget forskellige årsager til dette. For nogle angår det selve slaget og dets effekt på kraniet og kroppen – der er visse områder, hvor vi er særligt sårbare ift slag og hvis vi rammes i disse områder, er kroppen mere udsat og skrøbelig.
Men flere andre ting kan spille ind. Hvordan ens historik er, om man har tidligere hjernerystelser, om man har været gennem komplicerede sygdomsforløb, om man har aktivt arvæv, hvordan ens generelle ressource- og stresstilstand var ved ulykken, hvordan ens livsomstændigheder er og i særlig grad, hvorvidt man efter hjernerystelsen får givet kroppen de optimale omstændigheder til at gå gennem helings- og reparationsprocessen.
Alt dette vil vi gennem hele kurset løbende tale om, da det spiller en afgørende rolle for, hvorvidt man får forløst hele potentialet til bedring.
.
Supplerende tekster om hjernerystelse
.
.
H J E R N E R Y S T E L S E
Kroppens skælven
Stilheden & Bevægelsen
Det forvandlende balancepunkt
.
Den kan vise sig som en sagte sitren henover en stille skovsø, flygtig som en drøm. Og den kan som en rullende lavine drage gennem vores knoglemarv, en brølende urkraft.
Livets skælven er en passage, en bro mellem verdener. Bringende og transformerende bevægelsen mellem forskellige tilstande. Dens væsen er som det frie fald – når først den er faldende, behøver den at falde sig færdigt.
.
.
En hjernerystelse er en skælven fanget i sit frie fald – ude af stand til at falde sig færdigt. Den bevægelse, der allerede er i gang, hænger hvileløst skælvende i et vakuum mellem verdener.
Måske vores største bidrag er at hjælpe den skælvende skælven til at skælve sig færdigt. Lade den falde ind i og gennem vores hænder.
.
.
Stilheden, bevægelsen & balancepunktet
Stilheden i sin naturlige balance bringer rum og inkluderer. En levende og fyldt stilhed, med bevægelsen i sin midte. I sin balancerede og normale tilstand er stilheden i stand til at skifte mellem stilhed og bevægelse.
Bevægelsen i sin naturlige balance bringer kontakt og dynamik. En harmonisk og integreret bevægelse, med stilheden i sin midte. I sin balancerede og normale tilstand er bevægelsen i stand til at skifte mellem bevægelse og stilhed.
I deres indbyrdes naturlige balance udtrykker stilheden og bevægelsen sig gennem et fælles, pulserende balancepunkt. Som magneter finder de hinanden og sig selv, samtidigt – her opstår og forløses den gave, som de hver især aldrig kan bringe, men kun skabe sammen ved at give sig til hinanden fuldt og helt.
.
Hjernerystelsens stilhed & bevægelse
En hjernerystelse indebærer en øjeblikkelig og traumatisk etablering af et stille/bevægeligt mønster. Slagets kraft forplanter sig på et øjeblik gennem hele kraniet og rystelserne afstedkommer en splittelse i stille og bevægelige tilstande i kraniet.
Da mønstret opstår ved en traumatisk overvældelse, er dets dynamik radikalt anderledes end de sunde mønstre, hvor stilheden og bevægelsen er harmonisk og balanceret i deres indbyrdes relation og udveksling. Stilheden ved en hjernerystelse tager i stedet form af immobilitet, mens bevægelsen forvandles til turbulens.
.
.
Da et sundt mønster er karakteriseret ved dynamisk, fælles kommunikation, kalder jeg ofte den immobile tilstand for den tiende, mens den turbulente tilstand er den talende.
.
Hjernerystelsen som tiende & talende
Det tiende er karakteriseret ved en indadgående kraft, bevægelse og dynamik. Som en vortex, en malstrøm, et vakuum – sugende, knugende, drænende. Som et sort hul – forsvindende indefter mod sit eget center.
Det tiende indfinder sig som immobiliserede, fraspaltede øer af rigid dysfunktion i helheden. I sig bærer de overvældelsen og chokket fra slaget. De eksisterer inde i helheden, men fra isolerede fulcrums, der ikke længere responderer som en integreret del af helheden – ikke er i udveksling med helheden. De er tavse.
Det talende er karakteriseret ved en udadgående kraft, bevægelse og dynamik. Det er ekspanderende, gennembrydende, udbredende, overstrømmende. Som en vulkan – rystende, skælvende, bevægende sig udefter.
Det udtrykker sig gennem hektisk sitren, rysten, dirren og kaotiske bevægelser. Væv, væske og energi bliver hængende i loops af gentagne spasmer, som ikke formår at regulere sig selv bort. Deres hektik hindrer hjernen i at finde hvile og de udgør en ongoing reminder af den traumatiske hændelse – konstant re-aktiverende nervesystemet.
.
Det forvandlende balancepunkt
Hjernerystelsens ubalancerede tiende og talende tilstande behøver at gå igennem et fælles balancepunkt for at opstarte helingsprocessen. Hvis de adresseres hver især, sker der ikke egentlige reguleringer, men i stedet blot forbigående tilpasninger og midlertidig lindring. En blivende og forvandlende regulering sker først, idet de følges gennem deres fælles balancepunkt.
Balancepunktet er det fulcrum, der er i relation og udveksling med alle aspekter af mønstret, samtidigt. Det opstår gennem en dynamisk proces, hvor alle aspekter trin for trin når en sådan grad af ro, ensartethed og symmetri, at de er i stand til i én samlet bevægelse at gå gennem nåleøjet og herigennem skifte tilstand, strukturelt og funktionelt.
.
.
Når dette balancepunkt indfinder sig, bliver det spontant til et terapeutisk stillepunkt – et stillepunkt, som kroppen spontant manifesterer for at bringe delen hjem til helheden. Det er ikke et egentligt punkt, men en proces – det er selve forvandlingen, korrektionen, reguleringen.
.
Hjernerystelsens kontekst
Hjernerystelsens konflikt mellem det tiende og det talende forplanter sig ind i de allerede eksisterende mønstre og forstærker deres ubalance. Disse allerede eksisterende dynamikker i os aktiveres og bringes i spil, idet hjernerystelsen rammer os.
Da alle disse mønstre er inter-relaterede, sker der en synergetisk opblussen af ubalancerne. De tiltager alle i intensitet og deres interageren afstedkommer en eksponentiel aktivering og destabilisering af alle mønstrene, samtidigt.
Med andre ord – hjernerystelsen er ikke en isoleret hændelse, men forplanter sig ind i et allerede aktiveret netværk af mønstre i os. Dét er hjernerystelsens sande ansigt og den virkelighed, som den hjernerystelsesramte skal manøvrere i – summen af alle disse mønstre ér hjernerystelsen …
.
.
Behandlingen
Vi ønsker ved en behandling at skabe et rum, der inkluderer både det tiende og det talende. Et rum, der møder hjernerystelsens mønster i dets kontekst – nemlig dets eksisteren i samspil med alle andre mønstre. Sagt på en anden måde – vi ønsker at skabe et rum, hvor helheden mødes.
På sin vis er en hjernerystelse den ultimative udfordring for os behandlere at skabe kontakt til. Overvældelsen har skabt en hypersensitivitet ift alt udefrakommende, og samtidigt kalder tilstanden desperat på hjælp og kontakt – på at blive fundet. Vores kontakt skal derfor rumme både det mødende og det pladsgivende på én og samme tid.
Vores hænder og hele vores væsen skal have en kvalitet af både substans og transparens. I det biodynamiske taler vi om væskekroppen som en levende, biologisk, dynamisk krop. Den går fra vores midtlinje og ca. 30-40 cm udenfor den fysiske krop. Når vi har vores hænder på klienten, er vores hænder derfor inde i klientens væskekrop.
Dette understreger vigtigheden af både den substantielle og den transparente kvalitet i vores hænder – hvis ikke vores hænders tilstedeværelse er transparent, komprimerer og forstyrrer vi klientens væskekrop, og hvis ikke vores hænder har substans, møder vi ikke klienten.
Det er det mødende og transparentes samtidighed, der muliggør balancepunktets opståen. Det behøver dem begge. Og for at helingsprocessen kan opstartes, behøver klienten at komme til The Neutral.
.
.
The Neutral er et fysiologisk skifte, hvor kroppen ikke længere fungerer i dele, men som en homogen helhed – dette skifte er hjørnestenen i al biodynamisk kranio sakral terapi. Om hjernerystelser og The Neutral sagde osteopaten James Jealous:
” Den primære problematik ved en hjernerystelse er, at den ikke kan manifestere The Neutral. Det er, hvad der definerer en hjernerystelse og alle læsioner. Alt, der ikke kan manifestere The Neutral – hvad enten det har en psykologisk, følelsesmæssig, eller fysiologisk årsag – er per definition en læsion, er dysfunktionelt. “
.
Det talende & det tiende på kurset
Vi vil på kurset inddrage dette element af det tiende og det talende. Der vil være specifikke øvelser, hvor vi får en direkte sanset oplevelse af det transparente i vores hænder, og øvelser ift den mødende kontakt – hvordan vi kontakter og møder uden at overvælde, komprimere eller forstyrre klientens proces.
Vi vil træne dem hver især for at lære deres unikke kvalitet at kende, og derefter bringe dem sammen til en samlet kontakt – hvor vores hænder hviler i deres fælles balancepunkt, og derved indeholder begges kvaliteter samtidigt.
.
.
Disse kvaliteter er ikke noget, som vi tilfører behandlingen – de ér behandlingen. Klientens allerede overvældede system registrerer, hvorvidt vi evner at møde dem herfra – døren til helingsprocessen går først, idet klientens system mærker, at vi formår at møde dem i deres verden.
Jeg vil på kurset vise en række nye greb – alle med afsæt i den mødende/transparente kontakt. Hver øvesession ved briksen vil bestå af flere greb – for at træne vores evne til at skabe en ensartet, balanceret og sømfri overgang mellem greb, og for at skabe mulighed for at The Neutral indfinder sig ved hver session.
.
Vi vil løbende gennem kurset se på
– typiske træk og udfordringer ved forskellige slags hjernerystelser
– dosering – ved det enkelte greb & den samlede behandling
– forskellen mellem direkte og indirekte kontakt til kraniet
– hvilke strukturer, der er primære og hvilke, der er kompenserende
– re-balancering ved overstimulering under behandlingen
– læsning/sansning af behandlingens naturlige endpoint
– strukturer, der har direkte effekt på hovedet – herunder organer, fødder, bækken
– brug af meridianer ved behandling af hjernerystelser
– klientens hverdag og kontekst som værende afgørende for graden af heling
.
Først og sidst handler behandling af hjernerystelser om at hjælpe kroppen til atter at fungere som en helhed. Den fragmenterede tilstand er hjernerystelsens primære hindring for normalisering – den største gave vi kan give klienten er at hjælpe dem tilbage til helheden.
.
.
Du kan læse meget mere om min tilgang til behandling af hjernerystelser i afsnittet her: