Et kursusforløb og en opdagelsesrejse over to weekender, hvor vi sammen genopdager den gave og glæde, som er vores oprindelige blueprint — som behandler og som menneske.

Forløbet handler om det fundament, som al behandling hviler på: vores evne til at møde klienten og lade behandlingen udfolde sig spontant — fra et sted, der ligger dybere end teknik, viden og protokoller.

For nylig eksploderede kraftige smerter pludselig i hele mit venstre ben. Efter kort tid var de uudholdelige — jeg kunne ikke bevæge en tå uden, at jagende, skarpe smerter indfandt sig. Jeg lå paralyseret og forstod med det samme, at hvis ikke noget ændrede denne tilstand, ville det få meget store konsekvenser.

I min desperation kontaktede jeg en gammel kursist, som opholdt sig i nærheden. Hun havde kun behandlet ganske kort tid for 15 år siden og havde ingen videre anatomisk viden — men jeg huskede, at hun på kurserne havde udstrålet et særligt talent.

Da hun ankom, blev hun helt stille, som om hun afventede information eller inspiration. Så lagde hun sine hænder på sin egen krop, fandt den nøjagtige placering og bad mig lægge mine hænder de samme steder.

I samme sekund skiftede hele mit system tilstand — smerterne var borte, bevægeligheden tilbage, og den angst, som havde spredt sig gennem mig, forsvandt som dug for solen. Herefter fulgte nogle få, meget præcise instruktioner for at stabilisere og integrere det hele.

Kort efter rejste jeg mig fra sengen uden smerter. I dagene siden har jeg ingen smerter haft — tværtimod er en 10 år gammel lyskeskade nu i markant bedring, og jeg kan for første gang i årevis gå normalt.

Hvad skete der..?

– Hvornår det enkelte greb når sin naturlige afrunding — og tilsvarende, hvornår hele behandlingens optimale endpoint indfinder sig..?

– Hvordan du i mødet med klienten både behøver at være centreret i dig selv og i det fælles felt, der opstår ved mødet mellem jer..?

– Hvordan klientens krop udgør en levende proces og ikke indeholder faste, genkendelige strukturer..?

– Klientens behov for både at blive mødt og have plads — og kan dine hænder bringe dette, samtidigt..?

– Hvornår hele klientens system skifter til en kohærent tilstand af enhed, og hvordan den terapeutiske proces derefter udfolder sig spontant og naturligt, af sig selv..?

– Forskellen på tilpassende og kompenserende bevægelse i forhold til egentlig regulerende og balancerende dynamikker..?

Og vigtigst af alt:

– Hvordan din unikke og helt individuelle sansning gør dig i stand til både at skabe rummet til og navigere i klientens forvandlingsproces..?

Spørgsmål som disse — og i særdeleshed det sidste — er for mig de mest essentielle på enhver behandlers rejse. De peger alle på de egenskaber, som gør selve behandlingen transformerende, og samtidig er det vores kontakt til de kvaliteter i os selv, som skaber den største glæde ved behandlerlivet.

De har i mange år været det naturlige omdrejningspunkt i min undervisning. Men det var gennem et overrumplende møde i foråret — som det ovenfor — at det gik op for mig, at jeg endnu ikke havde lavet et kursus, hvor de var selve hovedtemaet.

Netop som jeg troede, at mit arbejdsliv var ved at skifte kurs, blev jeg bedt om at genbesøge alt det, som jeg elskede højst ved mit arbejde, og det svar, der viste sig, kunne jeg ikke vende mig bort fra.

Alt det, vi ofte kalder intuition, fornemmelser, stemninger, anelser, sansninger og indfølingsevne, kan forekomme så flygtigt og sfærisk, at det kan være svært at turde stole på det fuldt ud. Det føles som et meget stort skridt at lade den slags “luftige” kvaliteter være bestemmende for behandlingens forløb — de fleste af os føler et behov for, at i hvert fald strukturen og de enkelte teknikker “godkendes” af hovedet.

Efter at have undervist og behandlet i så mange år er paradokset i mine øjne slående: disse egenskaber er hovedet langt overlegne, hvad angår stabilitet, klarhed, kraft, sammenhæng og ikke mindst evnen til at lade behandlingen udfolde sig på en måde, der hjælper og støtter helheden optimalt.

Med Einsteins ord:

“The intuitive mind is a sacred gift and the rational mind is a faithful servant. We have created a society that honors the servant and has forgotten the gift.”

Det er min oplevelse efter at have undervist tusindvis af behandlere, at utrolig mange har svært ved at tro, at netop de skulle have adgang til en sådan egenskab. De projicerer den ud på andre behandlere, tror den er meget kompleks og kompliceret, at den er lilafarvet og esoterisk, eller at de ganske enkelt ikke er “en af de udvalgte, som har fået denne gave.”

Min entydige erfaring er stik modsat alle disse perspektiver. Jeg har set så utrolig mange “poppe” og opleve gaven fuldt udfoldet på selv helt korte kurser, og det mønster, som jeg kan se, er meget konsekvent og klart: at få adgang til sin største gave handler først og sidst om det rum, som skabes, holdes og næres på kurset. Udfordringen er med andre ord ikke en proces over tid, men et spørgsmål om dette rum.

Mange — både nye og erfarne behandlere — har enten aldrig været i en undervisningssituation, hvor rummet til at opdage denne gave var det primære, eller også har den konstante mistillid til gavens ofte ikke-rationelle sprog gjort, at de aldrig har givet den muligheden for under en behandling at være den kvalitet, som de navigerer efter og lader udstikke behandlingens forløb.

Hvis intentionen bag rummet har tilegnelsen af gaven som sit fulcrum, åbner det naturligt og inviterende til, at hver enkelt “løftes” og kan benytte den kohærente og forhøjede energi i rummet til at begynde at sanse og bemærke kvaliteter og nuancer, som hidtil har syntes gemt bag et usynligt slør.

Denne pludselige oplevelse af det åbenlyse og alligevel så fantastiske er hver eneste gang lige speciel og glædesfyldt — kursisten oplever altid en kaskade af forskellige følelser som forundring, lettelse, begejstring og dyb taknemmelighed.

Som underviser er det ligeledes dybt tilfredsstillende — et “endelig”, der varmt breder sig gennem hele kroppen. Ikke mindst, da jeg selv har oplevet længslen efter at få kontakt til min største gave og den gennemgribende forvandling, der skete for mig som behandler, da jeg langt om længe turde lade den blive min primære reference under behandlingerne.

Det ændrede både min glæde ved mit arbejde, tilliden til mine behandlinger og selvfølgelig også den direkte effekt i forhold til, hvor dybt jeg var i stand til at hjælpe mine klienter.

Mine år som behandler og mange samtaler med kollegaer har bekræftet min oplevelse: at der er en klar sammenhæng mellem adgangen til denne særlige gave og kraften ved vores behandlinger — vores behandling bliver simpelthen langt mere effektiv og præcis, når vi har vores afsæt i denne indre, levende gave i os selv.

Forløbet er vokset ud af alt det, jeg gennem årene har lært af de mange behandlere på mine kurser — alle erfaringerne med, hvad der kan poppe, antænde, vække, udfolde og gøre denne evne tilgængelig som den naturlige og altid nærværende egenskab, den i virkeligheden er.

Fra de indledende runder, som alle kurser startes med, og gennem utallige samtaler har jeg igen og igen hørt det samme:

– at noget allerede mærkes

– at noget viser sig i glimt under behandlingen

– en længsel efter at behandle mere simpelt, mere helt, mere oprindeligt og naturligt

– en ofte vedvarende og utilfredsstillende tøven med at turde give slip og lade behandlingen ske herfra

– en holden fast i teknikker, viden, forståelse, protokoller og det velkendte — for en sikkerheds skyld

– et vedvarende fokus på at lindre symptomer og gøre klienten glad og tilfreds

Den røde tråd er massiv og tydelig: et dybt ønske om behandlinger, der er friere, mere naturlige og spontane — og en længsel efter at kunne slippe hovedets konstante tilstedeværelse og i stedet turde stole på noget andet.

Deltagerne har parallelt gennem årene også givet mig et væld af meget præcise informationer om, hvad der ved min undervisning har haft størst betydning for, at denne gave har kunnet vise sig.

Det er alt dette, sammen med min egen erfaring, der har skabt hele fundamentet for dette forløb. Jeg inddrager de kraftigste indgange og trin til at vække gaven hos hver enkelt og skaber på den måde en samlet dynamik, hvor vi gennem disse indgange får belyst og udfoldet de mest karakteristiske træk ved denne egenskab.

En kursist på mit igangværende lange træningsforløb spurgte forleden om to ting: Vil jeg kunne få noget ud af det nye forløb? Og: Hvad er anderledes og nyt i forhold til dine tidligere kurser?

Til det første sagde jeg, som jeg altid gør: læs lidt om det, spørg, hvis du er i tvivl om noget, og smag så ellers på det — om noget resonerer og kalder.

Til det andet sagde jeg: essensen af behandling og behandlerlivet vil du kunne genkende fra mine andre kurser, men formatet, formidlingen og ikke mindst træningen ved briksen vil indeholde radikalt anderledes indgange.

Forløbets opbygning er meget specifik, og alle dets trin handler om denne gave. Hvert trin har samme fulcrum: hvordan kan den evne, vi alle har liggende i os til at møde klienten og lade behandlingen udfolde sig spontant, genfindes, næres og udvikles på et kursus over to weekender..?

Jeg har samlet de mest effektive indgange til netop denne proces ud fra mine erfaringer efter mere end 24 års undervisning, og ved hver session ved briksen vil der være et tema, som jeg guider deltagerne gennem. På denne måde anvender vi over de fire dage forskellige perspektiver for at invitere netop din gave frem.

Tænk på processen som en rejse, hvor vi fra flere vinkler kaster lys gennem en krystalprisme — gemt inde i krystallens hjerte ligger gaven levende og klar, afventende, at det rette lys rammer den. De mange facetter i prismen er alle potentielle åbninger til denne simple, unikke og perfekt skræddersyede egenskab i dig.

Træningen sker gennem de greb, som jeg selv benytter oftest i min klinik — med andre ord de mest kraftfulde greb, jeg kender, og greb, der vil rumme indgange til arbejde med hele kroppen.

Sessionerne ved briksen

Disse sessioner vil i både længde og form være anderledes end noget, jeg tidligere har undervist. Vi vil hver dag have tre lange sessions — to på ca. 45 min pr. person samt en kortere på 25-30 min.

Som underviser er det altid en meget delikat balance, hvor meget man taler under sessionerne ved briksen. Det kan føles forstyrrende, hvis man ikke som behandler får rummet til i sit eget tempo at lytte til og opleve alt det, som sker ved behandlingen.

Men samtidig er der altid den mulighed, at man ved træning af nye egenskaber stirrer sig blind på udvalgte aspekter, forsvinder ind i en anstrengt og forceret søgen efter noget bestemt, eller i stedet spacer ud og derved mister orienteringen og forbindelsen til klienten på briksen.

De ekstra lange sessioner tager det bedste fra begge verdener. Der vil være lange passager af stilhed og tid til at opleve og integrere alt det, som træder naturligt frem, og samtidig får man støtte undervejs og skal derfor ikke navigere udelukkende på egen hånd i alt det nye.

Der vil ligeledes være en nysgerrig undersøgelse af, hvordan forskellige former for stilhed kan fortælle om enten det enkelte grebs naturlige afrunding, eller hvordan stilheden viser sig som en tærskel og åbning mod dybere terapeutiske processer.

Med afsæt i sessionens tema vil jeg både plante nogle frø undervejs og invitere til at bemærke bestemte udtryk, som måske allerede er i fuld blomst under dine hænder, men som du ikke tidligere har tillagt nogen videre betydning.

Det er spørgsmål som dem ovenfor — kan du mærke … — vi undersøger ved briksen. Hvert tema kaster lys på sin egen facet af den samlede gave.

.

Dynamiske hænder

Som noget nyt vil vi under de lange sessioner inddrage bevægelse af vores hænder under det enkelte greb. Den “rene” biodynamiske tradition har som et af sine mest karakteristiske kendetegn, at vi under behandlingen lytter til og møder klientens krop med stille, modtagende hænder.

Den dynamik, vi her vil arbejde med, sker ikke i modsætning til denne stille lytten, men som et komplementerende aspekt af en proces, der allerede findes og udfolder sig i klientens krop. Vi tilføjer med vores bevægelser ikke som sådan noget til processen, men møder og følger det udtryk, som kroppen selv indeholder.

Efter mange år med udelukkende lyttende hænder har det været en åbenbaring pludselig at inddrage og følge disse anderledes bevægelser. Til min udelte begejstring har jeg bemærket, at mange af dem har tydelige træk fra de cirkulære, harmoniske og næsten svævende mønstre, som indgår i Tai Chi.

Det opleves som at bevæge sine hænder på toppen af den terapeutiske proces’ nålespids — hvert øjeblik viser præcist, hvor helheden ønsker vores nærvær og støtte.

.

Behandlerens positioner

Jeg vil guide en undersøgen og opleven af de meget forskellige positioner, som min tilstedeværelse som behandler udspringer fra. Dette er et af de områder, hvor inspiration uden for den biodynamiske tradition virkelig har ændret både min forståelse og oplevelse af behandlerrollen.

Vi vil mærke, hvordan vores identitet og centrering som behandlere påvirkes af mødet med klienten, og nysgerrigt undersøge, om vi formår at følge den naturlige forvandling af vores center, eller om vi fastholder et anker i os selv, som egentlig har brug for at smelte bort og genopstå i en anden form, hvis vi ønsker at møde klienten i det fælles felt, som vi deler gennem mødets spontant opståede nye fulcrum.

Det er en gave pludselig at opdage, at jeg som behandler ikke skal etablere, forstå eller fastholde noget — at det alt sammen opstår naturligt i selve mødet, hvis jeg giver det lov.

.

Anatomien som levende proces

Vi vil arbejde med oplevelsen af anatomi, som den udtrykker sig gennem kroppen — dette flydende og evigt forvandlende felt af funktion, som i den oplevede sansning aldrig antager fast form.

“The Cell is a Process”, sagde embryologen Erich Blechschmidt, og den forbliver naturligvis en levende proces, selv om den finder sammen med andre celler. Vi ved det godt inderst inde.

Det har radikal betydning for behandlingen, hvorvidt vi inddrager et rigidt, mentalt billede af struktur, eller om vi evner at lade os overrumple fra øjeblik til øjeblik af den proces, som udfolder sig under vores hænder.

Vi vil få en direkte sansning — både som behandler og som klient — af, hvordan et sensitivt autonomt nervesystem responderer, når det ikke oplever at blive mødt i sin virkelige verden, og tilsvarende, hvordan alt i klienten føler sig mødt og genkendt, når vores hænder er i synkron udveksling med øjeblikkets bevægelse.

Jeg vil guide en pendulering mellem de to former for kontakt og på den måde åbne for, at vi sagtens kan bibeholde al vores anatomiske og strukturelle forståelse og samtidig lade vores hænder respektere og opleve, hvordan den levende krop udtrykker sig.

.

Årsag og kompensation

Årsag og kompensationer har vidt forskellige måder at udtrykke sig på, og vi vil dykke ned i og opleve — både som behandler og klient — hvordan vi kan mærke forskel på de to tilstande.

Når vi får kontakt til årsagen ved en given ubalance, opdager vi, at den har en helt speciel geometri over sig. Bevægelserne, som kroppen udtrykker, er ikke vilkårlige, men indeholder en form og et mønster, som i sit inderste bærer både balance og harmoni i sig.

Kompensationer har derimod et udtryk, som indeholder loops af gentagelser, der ikke har kapacitet til at opstarte en bevægelse mod egentlig regulering. Som behandlere er vi interesserede i at vide, hvorvidt vi har kontakt til en ubalances egentlige årsag, eller om det, vi mærker, er de kompensationer, som kroppen har etableret for at tage vare på helheden.

.

Kroppen som én substans

Et af de mest magiske fænomener inden for den biodynamiske tradition er fortællingen om The Neutral. Det handler om et systemisk og radikalt skifte af hele klientens samlede tilstand — et skifte, der indfinder sig, når det autonome nervesystem er blevet så trygt og mødt, at det suspenderes og for en stund går i dvale.

Dette skifte varsler, at det terapeutiske potentiale for forvandling nu er på sit højeste, og at de selvhelbredende kræfter kan få mulighed for at opstarte deres unikke proces.

Jeg vil guide både behandler og klient frem til dette skifte — eller mere præcist: jeg vil guide behandleren gennem de trin, der muliggør, at klienten kan gå gennem skiftet, og tilsvarende i forhold til de trin, hvor vi med vores hænder og vores tilstedeværelse kan komme til at stå i vejen for det.

Når skiftet indfinder sig, føles det, som om alle kroppens forskellige niveauer og lag smelter sammen til én og samme substans. Vi oplever ikke længere forskel på væv, væske, energi, følelser, psyke eller bevidsthed — de udtrykker alle samme relation til helheden, og det er i denne tilstand, at hele klientens system har mulighed for at skifte funktion som en samlet enhed.

Det naturlige endpoint

Læsningen af det enkelte grebs naturlige afrunding og den samlede behandlings afslutning er nogle af de vigtigste aspekter ved enhver form for behandling — uanset hvilken tradition eller metode man benytter. Mange af de klienter, som vi typisk ser i vores klinik, bærer forskellige traumatiske tilstande i sig og er derfor særligt sensitive i forhold til, at deres etablerede grænser mærkes, mødes og respekteres.

Hvis vi ikke er i stand til at læse det naturlige endpoint for såvel det enkelte greb som den samlede behandling, bevæger vi os konstant på grænsen til at overskride klientens grænser — uagtet vores gode intentioner.

Især hos traumatiserede klienter er varslingen af et kommende endpoint ofte subtil; det betyder, at vi har brug for at kunne mærke, hvornår afrundingen begynder at indfinde sig. Jeg vil i materialet endnu en gang fortælle historien om, hvordan jeg selv blev overrumplet under en behandling, hvor mit allerførste greb ikke alene nåede sin egen afrunding, men også indeholdt hele behandlingens perfekte endpoint efter … 4 sekunder!

Disse og lignende temaer vil være centrale på forløbet, hvor der naturligvis også vil være tid til dialog, spørgsmål og uddybende gennemgang af både gaven selv og dens kontekst. Den enkelte deltagers individuelle afdækken og undersøgen af netop sin version af gaven er det gennemgående hjerte på hele forløbet. Blot det. Men det.

Alle manuelle behandlere — uanset faglig baggrund og erfaring. Jeg har de seneste 12 år undervist mine egne kurser for mange forskellige behandlere, og det har været tydeligt, at principperne og kursernes fokus er tilgængelige på tværs af de enkelte fags metode.

Min baggrund fra den biodynamiske kraniosakral terapi vil være mit afsæt, men forløbet er ikke defineret af denne baggrund og inddrager også inspiration og elementer fra flere andre manuelle og terapeutiske behandlinger.

Især de sidste 5-6 år er min egen forståelse af behandling og behandlerens rolle blevet farvet gennemgribende af andre visionære forfattere som Francisco Varela, Eugene Gendlin, Gregory Bateson og Maurice Merleau-Ponty — en inspiration, der på mange måder har skabt en mere sammenhængende og organisk forståelse for mig end den rent biodynamiske tradition alene.

Forløbet henvender sig i den grad til både den nye og den meget erfarne behandler. Uanset hvor længe vi har arbejdet med behandling, er vi altid det perfekte sted i forhold til vores egen proces og udvikling.

For den nye behandler er det en mulighed for at fordybe sig i det allermest basale: at få afdækket hele gaven — ikke kun enkelte, løsrevne glimt — og opbygge en tillid til, at denne særlige egenskab kan benyttes som den primære reference ved behandlinger.

For den erfarne behandler vil processen være en anden. Her er det særligt givende, at de mange års erfaringer og vaner får mulighed for at ses med nye øjne, og at fokus rettes mod at vende tilbage til selve essensen af nærvær, åbenhed og en ny begyndelse.

Der bliver skrevet et helt nyt materiale til dette forløb, inkluderende den dybe inspiration fra ovennævnte forfattere. Til hvert modul vil der desuden være et materiale med alle greb og øvelser samt en supplerende oversigt over mange af de greb, som jeg gennem årene har samlet og udviklet, men som ikke gennemgås på selve forløbet.

Som ekstra bonus vil min bog om Den Biodynamiske Model indgå i det samlede materiale.

Åbent for alle behandlere

Roskilde: 26-27 sept & 21-22 nov 2026

Aarhus: 19-20 sept & 7-8 nov 2026

Er du forhindret i at deltage på et modul på “dit” hold, er du meget velkommen til at tage tilsvarende modul på parallel-holdet i Aarhus/Roskilde.

I Roskilde afholdes forløbet i Ro´s Kilde Helsecenter – Vindingevej 34 E – 4000 Roskilde

I Aarhus afholdes forløbet i Manuvision – Mejlgade 28, over gården – 8000 Arhus

Undervisning kl 9-17 alle dage

Fordybelsesforløbet afholdes i dejlige og stille lokaler begge steder. Gratis parkering og tæt på stationen i Roskilde. I Aarhus ligger parkeringskælder Navitas 322 m fra undervisningsstedet.

Send e-mail til niklas@kranio-sakral-terapi.dk. Når jeg har bekræftet modtagelsen af mail og enten samlet betaling eller første rate er indbetalt, er tilmeldingen trådt i kraft. Tilmelding er bindende til hele fordybelsesforløbet.

Prisen for det samlede fordybelsesforløb er kr. 5.000. Har du tidligere deltaget på et af mine kurser eller en af mine temadage, er den samlede pris kr. 4.800.

Betaling kan ske over 5 rater: Første rate á kr. 2.000,- betales ved tilmelding og er gældende som depositum. Herefter betales de følgende 3 måneder efter tilmeldingen en månedlig rate á kr. 1.000,- hver den første i måneden.

Er du tidligere kursist, betales ved rate-model første depositum á kr. 1.800 ved tilmelding og derefter betales de følgende 4 måneder efter tilmeldingen en månedlig rate á kr. 750,- hver den første i måneden.

Betaling sker til konto: 5471 – 0001644051.

Framelding kan ske indtil 4 uger før start. Depositum tilbagebetales, dog fraregnet administrationsgebyr á kr. 800.  Sker framelding senere end 4 uger før kursusstart eller undervejs i fordybelsesforløbet, gælder det fortsat, at tilmeldingen til forløbet er bindende og du bedes derfor betale den aftalte kursusafgift.

Hvis du er forhindret til et enkelt modul/en moduldag: Individuel supervision kan aftales med mig ift modulet/moduldagens tema og indhold.

Begrænset antal pladser – tilmelding efter først-til-mølle. Endelig skriv eller ring, hvis du er i tvivl om noget ift tilmelding eller andet.

Fordybelsesforløbet giver RAB vedligeholdelsespoint i både KST-Foreningen og Kranio Sakral og Kropsterapi Danmark. Forløbet er endvidere momsfrit. Forløbet afsluttes med certifikat, såfremt fravær ikke overskrider 10%.

Om natten ser vi skarpest og klarest, når vi slipper det centrale syn og lader det perifere syn fortælle os om verden.

Hvis vi går gennem skoven og hører det pusle i krattet, er vores første impuls at rette vores skarpe, centrale syn mod stedet. Men vi ser ikke det puslende. Flytter vi i stedet blikket en smule bort fra det puslende, træder det pludselig ind i vores synsfelt – af sig selv ..

Vi ser det, når vi ikke længere ser efter det. Som om vi både ser og ikke-ser på samme tid – når vi finder det præcise balancepunkt mellem de to, ser vi.

Som behandlere finder vi vores særlige og helt unikke behandler-gave på samme frekvens. Når vi ikke længere stirrer efter den, viser den sig naturligt, og det bliver tydeligt for os, at den på intet tidspunkt har været borte, men blot “skjult” for os, mens vi ledte efter den ..

Den største gave er en naturlig kvalitet i os alle. En til os hver især skræddersyet egenskab, der gør det muligt at mærke klienten og den terapeutiske proces på et langt finere og mere komplet niveau end blot gennem vores sanser.

Den taler et andet sprog end det rationelle og har ikke afsæt i vores tillærte viden. Den ved besked før vi forstår og alligevel er den langt mere præcis og stabil.

Den mærker helheden i delen og lader os vide, hvad der for enkelte klient tjener vedkommende bedst ift dennes samlede ressourcer og livsomstændigheder.

Vi lærer aldrig at forstå dens fulde essens, men vi kan lære at genkende den i os selv og således lade den blive dirigenten bag behandlingens forløb.

At (gen)finde denne kvalitet i os selv og udvikle tillid til dens kapacitet er kursets røde tråd.

Kursets fokus på den største gave og dens udtryk kan for nogle forekomme sfærisk og uhåndgribeligt. Paradokset er,  at alle dens egenskaber er det modsatte – genkendelige, simple, pålidelige og så naturlige, at vi overrumples, når først vi mærker kontakten til dens nærvær i os.

Selve træningen på kurset sker gennem en række greb, hvor vi med vores hænder vil arbejde direkte med klientens forskellige strukturer. Grebene har jeg benyttet de seneste par årtier som mine primære indgange til arbejdet med alle de tilstande, som vi som manuelle behandlere typisk møder i vores klinik:

hjernerystelse, piskesmæld, svimmelhed, fordøjelse, hovedpiner og migræner, ryg- og nakkesmerter, stress, vejrtrækningsproblemer og hele det mentale og følelsesmæssige spektrum, der enten er klientens primære problem eller udgør medfølgende ubalancer til de mere kropslige tilstande.

Herunder nogle af de temaer, som vi vil arbejde med på kurset – gennem lange sessioner ved briksen, hvor jeg ad forskellige veje vil guide undervejs for at skabe et direkte møde mellem de enkelte grebs temaer og den største gaves tilstedeværelse.

– kraniets tensegrity-system som én samlet dynamik

– arvævets fulde, skjulte rodnet gennem alle dets forskellige lag

– åndedrættets møde med den vilde, mægtige psoas

– midtlinjens konstante tilbyden sig som kroppens primære referencepunkt    

– organernes forbundethed & deres nærvær i hele kroppen

– bindevævslinjerne fra Anatomy Trains og deres indbyrdes udveksling

– led i bevægelse & bevægelsen gennem led

– bevægeapparatet som et biodynamisk tensegrity-system

Det er stedet, hvor C 1 og C 0 endelig bliver sig selv. Hvor de mødes og begge opstår på ny gennem mødet.

Men C 0,5 er ikke et sted eller et punkt – det er en dynamisk bevægelse. Hvert øjeblik inviterende vores hænder til at opleve og mærke en ny verden begynde.

Gennem mødet forvandles både C 1 og C 0. Udvekslingen imellem dem i dette møde er, hvor klientens krop længes efter at blive fundet og mødt. Blot mødt.

Min fantastiske underviser i anatomi, fysiologi og sygdomslære Ole Købke spurgte en dag os studerende, om vores respektive fag indenfor alternativ behandling egentlig udgjorde et reelt alternativ til den traditionelle medicinske verden..? Om vi behandlede ud fra andre principper eller om vores fag faktisk bestod af variationer over samme principper som den konventionelle verdens metoder..?

Min første tanke var – ja, mit hovedfag kraniosakral terapi benytter bestemt alternative og anderledes principper! Men over tid begyndte visse spørgsmål at insistere på nærmere og hudløs ærlig undersøgelse – udgjorde mine blide, men direkte justeringer egentlig et alternativ..?

Især begrebet “selvhelbredende kræfter” blev ved med at kalde på et klart svar. Om jeg egentlig havde tillid til disse kræfters egenskaber og i naturlig forlængelse: Om jeg gav dem mulighed for selv at udfolde deres processer, eller om jeg med mine nok så subtile, blide bevægelser og teknikker rent faktisk “blandede mig i deres arbejde”..?

Det var gennem mødet med den amerikanske osteopat James Jealous, at jeg for alvor fik en fornemmelse og forståelse af, hvad disse selvhelbredende kræfter indeholder og hvordan de fungerer. Essensen af hans arbejde handler om, at behandlerens største gave til klienten er at møde og synkront følge klientens bevægelser fra øjeblik til øjeblik – uden at tilføje noget til eller ændre disse bevægelser.

Når vi gør dette, vågner og aktiveres nogle meget specifikke terapeutiske processer. De ligger i en vis forstand i dvale som et potentiale, så længe vi tilføjer inputs til den terapeutiske proces – de aktiveres med andre ord ikke, før vi ophører med at komme med inputs og i stedet skifter til udelukkende at møde og følge klientens udtryk fra øjeblik til øjeblik.

Når dette sker, vågner de selvhelbredende kræfter naturligt og spontant og “overtager” behandlingen. De bringer og udfolder selve den terapeutiske kraft og de orkestrerer desuden sekvenserne ved den terapeutiske proces – behandlingens prioritering og rækkefølge.

James Jealous har beskrevet tre processer, som skildrer nogle af de selvhelbredende kræfters egenskaber. Disse processer er i virkeligheden aspekter af samme grundlæggende dynamik og optræder ofte samtidigt. Deres samspil skaber den synergi, der muliggør transformation af både struktur og funktion:

Augmentation (Forstærkelse, forøgelse):
Dette er aktiveringen af den latente kraft, der allerede findes i kroppen. Når det rette rum skabes, vågner kroppens egen helingsimpuls. Denne kraft kommer ikke udefra, men er en immanent bevægelse mod optimal funktion for helheden. Fra ubalancens centrum manifesterer denne energi sig med en særlig egenskab – jo mere plads den får, jo mere intensiveres den. Energien vokser og vinder momentum, når den støttes af et terapeutisk rum, der tillader dens fulde udfoldelse.

Disengagement (Frigørelse):
Dette er en fysisk mærkbar proces, hvor områder, der har været fastlåste, stivnede eller sammenpressede, begynder at åbne sig indefra. Der opstår en pulserende, dynamisk bevægelse, hvor kroppen frigør sig fra begrænsende mønstre. Arvæv, fastlåste led, spændinger og andre restriktioner i bevægelsesfriheden begynder at give efter, hvilket skaber plads til gennemstrømning, blødgørelse og regeneration af vævene.

Synchronization (Samklang, synkronicitet):
Gradvist etableres en dynamisk, harmoniserende bevægelse gennem hele det ubalancerede område. Dette skaber et voksende momentum, der bevæger hele systemet mod større sammenhæng og integration. Kroppen begynder at fungere som en helhed igen, efterhånden som isolerede, rigide områder integreres i det samlede bevægelsesmønster.

De er så smukke og betagende disse principper og for de fleste behandlere lever der en længsel dybt inde i os efter at opleve dem folde sig ud. Sammen med denne længsel mærker vi tvivlen og vi mærker, hvordan vi ligeledes brænder efter at give vores klient lindring og hjælpe dem ift deres symptomer.

Under en behandling sidder mange af os i spændingsfeltet mellem disse to retninger – ønsket om at give de naturlige kræfter rum til at aktiveres og ønsket om at “sikre” os, at der sker en bedring af klientens tilstand.

Det er dette spændingsfelt, som vi gennem forskellige guidede øvelser og trin vil gå på opdagelse i på dette forløb. Det er min egen oplevelse, at når de begge får lov til at være til stede, åbner det en tredje vej for behandlingen, hvor begge er inkluderet og sameksisterer på en konstruktiv og fredfyldt måde.

Træningen i en undervisningssituation er en fantastisk mulighed for endelig at turde give disse kræfter et uforbeholdent og åbent rum til at give sig til kende – en unik mulighed for endelig at få svaret på, om disse kræfter virkelig har den kapacitet til selvregulering, som vi i vores sprog tillægger dem.

Læs mere om det lange Træningsforløb, som dette fordybelseskursus har sit afsæt i og om kursisternes oplevelser her