.
.
Hvad er Organmassage?
Organmassage (Visceral massage) stammer fra den amerikanske osteopati, og er siden blevet videreudviklet af især franske osteopater. I USA er det en overbygning til den almindelige lægeuddannelse. Osteopatien kan med lidt god vilje koges ned til èn trosbekendelse – nemlig liv = bevægelse. Og dette gælder i særdeleshed for organmassage.
For at vores organer kan fungere optimalt, må de kunne bevæge sig – de skal alle kunne glide frit i forhold til hinanden i bugen og i brystkassen. En del af denne bevægelse skabes via vores vejrtrækning og kroppens bevægelser – disse 2 faktorer fungerer også som en slags kroppens egen massage af organerne.
Vi trækker vejret ca. 24.000 gange dagligt – ved hver indånding presses mellemgulvets muskel Diaphragma som et stempel nedad, og derved ændres bughulen og brystkassens rum. Denne ændring i rummene kan kun ske problemløst, hvis alle bugens og brystkassens organer er “villige” til at glide og således gøre plads for hinanden. F.eks bevæger nyrerne sig 3 cm ved hver vejrtrækning – det giver 600 m i døgnet… Det siger næsten sig selv, at nyrernes funktion vil blive påvirket, hvis de ikke længere får denne kroppens egen massage.
Man kan med andre ord sige, at en del af organernes funktion faktisk ligger i denne bevægelse – ændres bevægelsen, ændres funktionen!
.
Hvad kan påvirke organernes funktion?
Følelser:
Først og sidst! Hvis der er én tilstand, som mere end noget som helst andet påvirker vores organer, er det uforløste, indebrændte, vedvarende følelser. I vesten ser vi typisk vores indre organer som værende separate, fysiske strukturer, der fungerer og vedligeholdes af andre fysiske strukturer – nervesystemet, hormonsystemet, blodcirkulationen, lymfesystemet osv osv. I stort set alle andre traditioner betragtes organerne som værende et aspekt af hele menneskets samlede funktion.
Der er ikke samme sondring mellem det fysiske, følelsesmæssige og psykiske – de ses som forskellige udtryk for en dynamisk helhed, som uafbrudt interagerer og derved konstant påvirkes indefra. Det er entydigt min erfaring efter mange års arbejde med organerne, at de som deres væsentligste kilde til sund og naturlig funktion er afhængige af rimeligt balancerede følelser. Hvis vi følelsesmæssigt er ude af balance, sker der en direkte og meget kraftfuld påvirkning af vores indre organer.
De fleste af os ved allerede dette – vi kan simpelthen mærke, at når vi udfordres følelsesmæssigt, sker der en øjeblikkelig reaktion i maven/hele kroppen. Så på en meget jordnær og velkendt måde er det ikke nyt for os – det kan bare være rigtigt svært for mange af os at vide, hvad vi skal gøre for at ændre såvel følelsen som reaktionen i kroppen.
Dårlig kropsholdning:
Vores organer står nærmest stablet i vores bug og brystkasse, mens de hos dyrene hænger frit nedad. Denne oprette stabling gør os mere sårbare, da f.eks dårlig kropsholdning har stor indflydelse på vores vejrtrækning, som jo er èn af de vigtigste bevægere af organsystemet. Endvidere betyder en nedsat vejrtrækning naturligvis også en dårligere iltning af organerne og dermed dårligere funktion pga den nedsatte cirkulation. Omvendt kan problemer i organsystemet føre til dårligere kropsholdning – sammenklistringer og nedsunkne organer hindrer kroppen i at kunne rette sig helt ud samt nedsætter dens samlede bevægelighed.
Operationer:
Operationer i bugen, brystkassen og andre steder kan være nødvendige og redder dagligt mange menneskers liv. Så langt, så godt – en følge af disse operationer er desværre, at der sker sammenklistringer af væv – ALTID! Gennembrydes hudens beskyttende overflade, bliver vævet inde under uundgåeligt iltet – dette skaber øjeblikkeligt sammenklistringer! Endvidere opfører alt blod udenfor blodbanen sig som – lim. Det limer simpelthen de forskellige vævstyper sammen, og derved hindres denne vitale bevægelse, som er en del af organernes sunde funktion. Denne sammenklistring sker naturligvis også alle andre steder i kroppen ifm operationer, brud, slag mm.
Forurening:
Dette kan være cigaretter, alkohol, stoffer, luftforurening, indånding af giftige dampe osv. Men det kan også være af den mere usynlige slags – nemlig alle de tilsætningsstoffer, som efterhånden er en fast bestanddel af næsten al bearbejdet mad.
Selv om vi kan flyve til Månen og dykke flere km ned i dybet, er vores kroppe stadig på mange områder årtusinder bagud – dette gælder ikke mindst vores organsystem. Kroppen kan fra naturens hånd – og her kommer vi altså stadig fra – genkende et bestemt antal molekyler. De er simpelthen genetisk programmeret ind i vores system – de hører hjemme i kroppen og kan optages i og udskilles af kroppen. Til disse molekyler hører IKKE den syndflod af E-numre, som vores mad er fyldt af – ej heller er gensplejsede produkter med i vores oprindelige program.
Dermed ikke sagt, at vi dør af disse fremmedlegemer – de udgør blot en belastning for kroppen, da den slet ikke er gearet til at håndtere dem. Denne belastning kan over tid trætte og især udtørre organerne – de er ganske enkelt på permanent overarbejde. Og som ordet overarbejde så elegant antyder, er det ikke en ønskværdig og holdbar tilstand – det koster.
Sygdom:
Sygdom er en uundgåelig del af tilværelsen, og som sådan en integreret del af tilværelsen. Nogle sygdomme er stilfærdige og overståes uden videre – andre er mere voldsomme og mærker os for livet. Organsystemet er involveret i ALLE sygdomsforløb, og faktisk sidder den største del af vores immunforsvar i nogle af organsystemets strukturer. Organer kan blive syge, og derved påvirkes deres funktion naturligvis – organmassage kan hjælpe dem til bedre funktion igen.
Manglende bevægelse:
Som tidligere nævnt er kroppens bevægelse uløseligt forbundet med organernes funktion. Vores kultur er meget stillesiddende, og det var altså bare ikke planen, dengang vi blev konstrueret! Man kan sige, at vi qua al vores sidden arbejder IMOD kroppens funktion ( jvf. liv = bevægelse ). En måde at balancere denne ubalance er at få rørt sig dagligt. Kroppen er ikke anderledes end andet, som ikke benyttes – den henfalder. Og dette henfald viser sig i organsystemet, som ikke længere kan varetage sine opgaver – transport, optagelse, udskillelse, opbevaring, produktion mm.
Stress:
Stress påvirker som noget af det allerførste organsystemet. Når vi er stressede, er vores nervesystem i alarmtilstand – det er simpelthen optaget af vores overlevelse, og mobiliserer derfor vores muskulatur, sanser og bevidsthed med henblik på enten kamp eller flugt. I denne tilstand er det mest hensigtsmæssigt at nedprioritere organsystemet (især fordøjelsen, som er en kæmpe energiforbruger), da det ellers optager alt for mange ressourcer/ for meget blod. Problemet er bare, at denne stresstilstand ofte ikke munder ud i reel handling (kamp/flugt), hvilket ellers ville give kroppen mulighed for at vende tilbage til rolig og sund funktion. I stedet forbliver kroppen i den uforløste stresstilstand, og organsystemet henfalder mere og mere, da det ikke længere tilgodeses med den nødvendige blodtilførsel.
Med tiden bliver denne stagnation i organsystemet selv en stressfaktor – kroppen har ganske enkelt ikke råd til dårlig organfunktion, og et nyt sæt røde lamper begynder nu at blinke..
Piskesmæld – Fald – Slag – Meget tunge løft – Pludseligt vægttab – Ensidigt arbejde – Overvægt – Chok mm
Alle disse meget forskellige situationer og tilstande kan i forskellige grader føre til dysfunktion i organsystemet.
.
Symptomer organerne
Der er en række symptomer, som kan antyde nedsat funktion i organsystemet. For dem alle gælder det, at de ikke nødvendigvis stammer fra ubalancer i de indre organer. Som alle andre ubalancer i kroppen kan det dreje sig om årsager, der har link til flere andre af kroppens store systemer.
Oppustethed – mavesyre – diarrè – forstoppelse – hæmorider – rygsmerter – nakkesmerter – dårlig ånde – stakåndethed – smerter i brystkassen – spændt solar plexus – træthed – hofteproblemer – lændesmerter – smerter i underlivet – bøvsen – halsbrand – svært ved at tømme maven – spiser mange små måltider – eksem – sult/mæt-ubalance – nedsat sexlyst – knude i maven – svært ved at komme i gang om morgenen – svært ved at fordøje fedtstoffer – kolde hænder/fødder – stress – meget/ingen lyst til fedt mm.
Ja, det er mange! Grunden er selvfølgelig, at vores organsystem er så afgørende for hele vores krops funktion og velbefindende. Og er der problemer, skal kroppen nok give os besked – det er simpelthen en overlevelsesmekanisme.
.
Organmassage behandling
Selve organmassagen sigter efter at rette ubalancer. Via helt blide bevægelser / tryk / stræk / løft hjælpes systemet i gang og på plads – Mavebrok kan f.eks ofte afhjælpes ved at trække mavesækken ned på plads (mavebrok skyldes, at en del af mavesækken er trukket op gennem M. Diaphragma). Leveren kan tømmes for blod, hvis blodet står og staser. En nyre eller begge nyrer kan være “faldet ned” fra deres plads, de kan blidt løftes tilbage til deres rette plads mellem ryggens muskulatur og bughinden. Tyndtarmen kan være overspændt/stresset og derfor ikke være i stand til at optage næringsstoffer optimalt, her kan tyndtarmen afspændes mm.
Også organmassagen praktiserer jeg primært med afsæt i biodyanmisk kranio sakral terapi og dets principper. Jeg manipulerer ikke længere selve organerne, men lader dem i højere grad selv forestå reguleringerne. De seneste år er jeg ligeledes begyndt at benytte akupunkturens meridianer meget i mit arbejde, og denne indgang har vist sig meget velegnet til netop arbejde med organernes funktion.
.
Q & A
.
Q: Benytter du Organmassage ved dine behandlinger?
A: Både ja og nej! Med det mener jeg, at jeg ikke længere bruger den traditionelle Organmassage, som jeg blev uddannet i for 15 år siden. Men jeg benytter dagligt min viden om organerne fra disse kurser. På kurserne lærte jeg utrolig meget om både organernes anatomi, funktion og ikke mindst de tegn, som indikerer ubalancer i de enkelte organer.
Denne viden bruger jeg, når jeg arbejder i min klinik. Organerne er altid repræseneret i de symptom-mønstre, som jeg ved den indledende samtale er meget, meget interesseret i. Disse mønstre fortæller, hvad den dybere årsag bag min klients problemer kan være. Når et tydeligt mønster er blevet kortlagt, vil jeg lave behandlingen med afsæt i dette mønster – altså målrette behandlingen efter den egentlige årsag.
Under langt de fleste af mine behandlinger arbejder jeg direkte på bestemte organer. Jeg går ikke længere ind og masserer dem, men jeg lægger mine hænder på organerne og kan på den måde få kontakt til de ubalancer, som det enkelte organ belastes af. Principperne bag biodynamisk kranio sakral terapi er helt fantastiske ved arbejde på de indre organer, så min erfaring har været, at denne type behandling for mig er mere skånsom og effektiv end direkte Organmassage.
.
Q: Det lyder ret underligt, at man kan behandle organerne?
A: Jeg ved det godt! Jeg havde det præcis på samme måde, da jeg første gang hørte om Organmassage. Men i virkeligheden er vores indre organer fulstændigt som alt andet væv i kroppen – påvirkeligt og behandlbart. Gennem mange, mange år er organernes anatomi og funktion blevet kortlagt, og det er med afsæt i denne viden, at man ved Organmassage kan gå ind og med hænderne ændre organernes tilstand.
.
Q: Er Organmassage sikkert?
A: Ja. I hænderne på en trænet og erfaren behandler er Organmassage både sikkert, effektivt og rigtigt behageligt at modtage. Behandlingen er meget blid. Man lægger langsomt og roligt hænderne på/ved det enkelte organ, og så mærker man opmærksomt, hvordan bevægelserne i selve organet er. Om de er rolige og i balance med resten af systemet, eller om de føles låste, hårde, indeklemte eller ubevægelige. Al denne information fortæller terapeuten noget om organets tilstand.
Selve behandlingen er ligeledes rolig, respektfuld og ikke-manipulerende. Man tvinger ikke et organ på plads eller til mere bevægelse – i stedet mærker man de bevægelser, der allerede er til stede, og herefter støtter man organet til at finde en mere balanceret og sammenhængende bevægelse. Vores organers funktion er uløseligt knyttet til deres bevægelser – derfor vil bedring af det enkelte organs bevægelse afstedkomme en bedre og mere hensigtsmæssig funktion.
.
Q: Ved hvilke problemer vil Organmassage være et godt valg?
A: Helt kort vil det være en oplagt mulighed ved vedvarende problemer med fordøjelsen, vejrtrækningen eller, hvis man oplever generel træthed og dårlig trivsel. Organerne er som nævnt helt fundamentale for vores samlede sundhed, og arbejde med dem kan for mange gøre en stor forskel. Hvis du er i tvivl om, hvorvidt Organmassage vil kunne hjælpe dig, vil jeg foreslå, at du kontakter en erfaren behandler og vender din tilstand med vedkommende.
.