.
. . . Dette kursus underviser jeg ikke for tiden. Du er velkommen til at kontakte mig, hvis du ønsker at blive kontaktet, hvis kurset sættes op igen . . .
.
NYE GREB & NYE ØVELSER
– Hands on arbejde med den synergetiske proces & det terapeutiske balancepunkt – i lyset af biodynamisk kranio sakral terapi
– Temadagen er åben for alle med erfaring fra manuel behandling
– Temadagen om vagus kan udgøre et første bekendtskab med de biodynamiske principper og den kan ses som værende en uddybende og anderledes indgang, hvis du allerede har deltaget på mit første kursus om vagus. Hvor vi på første kursus arbejdede med de enkelte strukturer, arbejder vi her med at inddrage flere strukturer samtidigt i den terapeutiske proces.
.
UNDOING
.
Undoing er … ledningen til hårtørreren, når vi endelig får taget den ud af stikkontakten og holder stikket op i luften, så ledningen langt om længe får mulighed for at sno og afvikle sig ud af alle de snoninger, som den har skabt gennem de seneste 14 dage.
Det er en mekanisme, som allerede er til stede i ledningen. Vi behøver ikke tilføje noget – det eneste vi behøver er at skabe de omstændigheder, som gør udsnoningen mulig. Giver vi den de omstændigheder, klarer den selv resten, og man kan næsten mærke lettelsen gennem hele ledningen, mens den afvikler og uncoiler og udsnor sig fri af alle spændingerne.
Men – vi bliver nødt til at følge dens spilleregler. Tager vi stikket ud og lader hårtørreren ligge på gulvet, sker der ingen undoing – for at skabe mulighed for dens undoing skal den løftes op i frit svæv. Først da starter miraklet og gør hårtørreren klar til de næste 14 dage …
På denne temadag om vagus vil vi se på det terapeutiske potentiale ved at bringe principperne fra undoing ind i den terapeutiske proces. Det er i mine øjne via denne indgang, at vi kan opnå de dybeste reguleringer. Når vi ikke længere gør noget, men i stedet skaber et rum til, at en iboende og radikalt anderledes proces kan få mulighed for at blive den behandlende.
.
.
UNDOING DELUX
Søvnen er den ultimative undoing, som livet har prioriteret vi skal have som en fortfarende følgesvend gennem hele livet. De processer af regulering, balancering og integration, som sker hver nat under vores søvn, er helt fundamentale for vores overlevelse og fælles for dem er, at de kun kan ske under søvnen.
Først idet vi glider ind i søvnen, åbnes der for de programmer af regulering, som vi behøver for at holde os sunde og raske. De programmer er ganske enkelt ikke aktive, mens vi er vågne – hvilket selvfølgelig er én af grundene til, at store problemer ift søvn ikke kun har effekt på vores umiddelbare velvære, men ligeledes en langt dybere indvirken på vores basale sundhed.
Meditation handler i sit inderste ligeledes om undoing. Vi giver kroppen og hele vores væsen mulighed for at opstarte en afvikling af de snoninger, som er blevet en del af os. Heller ikke her skal noget tilføjes – tværtimod: jo mere simpelt vi gør det, jo kraftigere bliver processen.
.
.
Meditation er et godt eksempel på potentialet for forvandling via principperne i undoing. Alle, der over en vis tid har mediteret, har oplevet den helt unikke gave, som stille og roligt begynder at folde sig ud. Hvordan vi under meditation mærker den sælsomme proces, hvor afviklingen af gamle mønstre og fremkomsten af en ny kvalitet af tilstedeværelse sker simultant. Kommende til og gennem os af sig selv.
De seneste mange års videnskabelige undersøgelser af effekten af meditation underbygger, hvilken reel kraft og forvandling disse principper kan skabe. Ud over generelt øget velvære kan forskningen måle, at der ved meditation sker en regulær fysiologisk ændring af både hjernens struktur og funktion. Vi bliver en anden – ikke på trods af at vi ikke gør noget. Fordi vi ikke gør noget.
.
UNDOINGS TERAPEUTISKE POTENTIALE
Når vi bringer undoing ind i det terapeutiske rum, får vi ligeledes mulighed for at opleve en kraftfuld proces, som udelukkende giver sig til kende og opstartes i netop det rum. Den giver mulighed for at nogle terapeutiske processer, hvis potentiale ligger immanent til stede, men som først kan forløses, idet rummet følger og respekterer de særlige spilleregler for undoing.
Det sværeste ved at inkludere undoing i det terapeutiske arbejde er, at det er så … simpelt! Det ligger så utroligt dybt i os alle: aktivitet, gøren, handlen = effektivitet! De fleste af vores klienter kommer ind ad døren med denne overbevisning, og hvis vi kigger os selv ærligt i øjnene, vil de fleste af os ligeledes tydeligt kunne se, at vi også har denne forståelse levende i os selv.
Det er derfor for mange et større kvantespring at finde tillid til at lade den terapeutiske proces udspringe fra principperne bag undoing. I den biodynamiske model er undoing et af de dybeste og mest centrale aspekter af den terapeutiske proces. Det ér selve den terapeutiske proces.
.
.
Eller sagt på en anden måde: idet jeg lader disse principper være rammen for behandlingen, vil den terapeutiske proces fra den biodynamiske behandling aktiveres naturligt. I en vis forstand står jeg i vejen for den fineste og mest kraftfulde proces for min klient, hvis ikke jeg overgiver mig til spillereglerne for undoing under den biodynamiske behandling.
Det er med andre ord den største gave jeg som behandler kan give min klient – at have tillid til og turde stole på denne proces. Dette er præcis, hvad vi vil se på og arbejde med på denne temadag: Hvordan vi kan arbejde med vagusnerven ved at benytte principperne fra undoing.
.
VAGUS – DOING & UNDOING
Vagus har gennem de seneste år fået en masse opmærksomhed pga sin helt fundamentale betydning for hele menneskets funktion og trivsel. Der er lavet utallige studier af dens funktion og som en konsekvens af denne opmærksomhed har mange forskellige terapeutiske retninger givet deres bidrag til, hvordan vi kan arbejde med at støtte og bedre vagusnervens funktion.
Fælles for største parten af disse teknikker er, at de benytter en aktiv og dynamisk metode. De viser, hvordan vi kan påvirke vagus ved at trække vejret på en bestemt måde, strække og bevæge forskellige strukturer, bruge vores stemme på bestemte måder, tage kolde og varme bade, få massage, ændre vores diæt, meditere mm
Bortset fra meditationen er langt de fleste forslag aktiviteter, hvor noget gøres. Og – de kan være og er helt fantastiske! De kan i dén grad hjælpe og støtte vagus. De kan være en meget direkte måde at hjælpe nervesystemet til at skifte funktion – dels i selve øjeblikket, men også på den lange bane, da vores nervesystems plasticitet gør, at det via gentagne påvirkninger simpelthen ændrer både sin struktur og funktion.
.
.
Derfor skal principperne ved undoing heller ikke ses som en bedre eller dybere måde at arbejde med vagus. Det er i stedet en helt anden måde, som skaber en radikalt anderledes proces. Derfor er det, som det så ofte er med det meste i livet: at det handler om at inkludere, nuancere, balancere og komplementere mere end at det handler om at finde den eneste ene vej…
.
UNDOING & BALANCEPUNKTET
Jeg har valgt at bygge temadagen op omkring behandling ift vagus, da mange efter mit første kursus om vagus har spurgt til yderligere måder at arbejde med vagus på i lyset af den biodynamiske model. Jeg vil vise en række nye greb, som alle har en direkte påvirkning af vagus.
.
.
Den røde tråd gennem alle grebene vil være arbejdet med at bringe flere strukturer ind og lade den terapeutiske proces ske gennem deres fælles balancepunkt. Den er en proces, hvor den synergetiske effekt er primær – hvor den samlede kraft overstiger bidraget fra hver af enkeltdelene. Synergi handler om samvirken – at vi skaber et rum og en proces, hvor 1 + 1 = 3.
Jeg vil vise, hvordan vi kan lade balancepunktet mellem to organer blive det forvandlende fulcrum, og jeg vil vise, hvordan vi kan tage dette princip med ind i arbejdet ved hvilken som helst problematik. Vi kan benytte kontakt til nervebaner, muskler, bindevæv, knogler, akupunkturlinjer og bestemte zoner som en indgang til denne proces.
Arbejdet med at bringe flere strukturer ind kan lyde som meget kompliceret, men det er i virkeligheden det stik modsatte: det ligger naturligt i os, at vores hænder af sig selv søger balancepunktet mellem de to kontaktsteder. Når vi bærer bakken med fyldte velkomstglas rundt til midsommerfesten, er det kontakten mellem vores to hænder der sikrer, at bakken forbliver i balance, mens vi går.
.
.
Det er min erfaring, at denne måde at arbejde med kroppen både er den mest organiske og mest dybtgående – den kontakter naturligt det balancepunkt, hvor undoing aktiveres og får mulighed for at forestå den terapeutiske proces.
Det er desuden en indgang, der er som skræddersyet til kontakt med netop vagus. Vagus handler i sit allerinderste om helhed og tryghed og den dybeste grad af tryghed mærker vi, når vi mødes favnende og støttende præcis som vi er. Når det sker, går døren til en meget dyb og radikal helingsproces op – en proces, som udelukkende indfinder sig, når trygheden og mødet er uforbeholden og kompromisløst.
.
DEN TRAUMATISKE KRAFT & UNDOING
Når vi rammes af en traumatisk kraft udefra, forplanter kraften sig gennem hele vores system. Vores struktur rammes og forandres, men det er det energetiske aspekt af traumet, som udgør den primære problematik, låsning, fiksering. Og derfor – hvis udelukkende det strukturelle og fysiske adresseres ved behandling, vil aspekter af det energetiske “aftryk” ofte forblive i kroppen.
.
.
Det tager ophold i kroppen som en låst og rigid tilstand, der både påvirker strukturen, men også har den konsekvens, at “chok-energien” fra den traumatiske kraft ongoing vil blive aktiveret. Ift vagus og det autonome nervesystem vil det betyde, at muligheden for en egentlig dybere regulering hele tiden hindres ifm denne ongoing aktivering og mobilisering.
Undoing er blid måde at arbejde med netop denne problematik. Her skaber vi mulighed for, at systemet i sit eget tempo og på en tryg måde kan begynde at frigive og afvikle den energi, som den traumatiske påvirkning efterlod i kroppen. Og når først det energetiske aspekt rører på sig, følger det fysiske og strukturelle naturligt med.
Set gennem hårtørrerbilledet: når vi bringer vores hårtørrer op i frit svæv, er det den “indestængte” energi, som udløser udsnoningen af ledningen. Energien er med andre ord primær – får den mulighed for at bevæge sig, tager den automatisk strukturen med.
.
TEMADAGEN – GREBENE & ØVELSERNE
Jeg vil præsentere vagus´ rolle for vores sundhed og heling fra 3 forskellige vinkler:
– dens rolle som dirigent i det autonome nervesystem
– dens rolle som omdrejningspunkt for det sociale nervesystem
– dens rolle som indgang til den terapeutiske proces ved biodynamisk behandling
Ved briksen vil vi ved hver af de 3 sessions arbejde med 3 forskellige greb. Dels for at opleve, hvordan forskellige greb understøtter den samlede proces, og dels for med egne hænder at mærke den synergetiske proces
Der vil i materialet også indgå en række nye øvelser, som vi kan give vores klienter med hjem for at give dem nogle redskaber, hvor de selv kan bidrage til balanceringen af vagusnervens funktion. Disse øvelser kan desuden bruges som greb/teknikker ved arbejdet ved briksen, da de alle meget specifikt har effekt på vagusnerven.
.
.
Kom og vær med, hvis du har lyst til ny inspiration og nye værktøjer til dit arbejde med vagusnerven og det autonome nervesystem
Kom og vær med, hvis du genkender principperne fra undoing og har lyst til at inddrage deres potentiale for forvandling som en del af dit arbejde i klinikken
Kom og vær med, hvis du drages mod det simple og længes efter at lade dine behandlinger udspringe fra et sted, hvor balanceringen sker spontant via selve mødet med klienten
.
PRAKTISK
Århus
21 juni 2024 (holdet er fyldt – venteliste åben)
6 september 2024
Kurset afholdes i Manuvision – Mejlgade 28, over gården – 8000 Århus
Kurset undervises kl 9-17.10
.
Roskilde
22 juni 2024 (holdet er fyldt – venteliste åben)
14 september 2024
Kurset afholdes i Center For Liv – Ringstedgade 32 – 4000 Roskilde
Kurset undervises kl 9-17.10
.
Pris: kr. 1.650,-
.
Kurset er åbent for alle med kropsterapeutisk baggrund eller har deltaget på kurser/workshops indenfor manuel behandling, og deltagelse giver endvidere RAB vedligeholdelsespoints.
Tilmelding: Skriv mail til niklas@kranio-sakral-terapi.dk – ved bekræftelse herfra overføres derefter betaling til konto: 5471–0001644051 og din plads reserveres endeligt.
Tilmelding til kurset er bindende. Ved afmelding indtil 3 uger før kurset tilbagebetales kursusafgift, minus administrationsgebyr kr. 600. Ved afmelding eller sygdom indenfor 3 uger op til kurset er du velkommen til at give din plads videre til en kollega/ven, som opfylder kravene for deltagelse. Aflyses kurset af Niklas, tilbagebetales det indbetalte beløb.
Endelig kontakt mig, hvis du er i tvivl om noget eller ønsker yderligere info.
.
.
.
Q & A
.
Da jeg annoncerede denne temadag om vagus, blev det hurtigt klart for mig, at flere var en smule forvirrede ift mit første kursus om vagus. Jeg har derfor prøvet at svare på nogle af spørgsmålene herunder:
.
Q: Indeholder denne temadag det samme som dit første kursus om vagus…?
A: Nej. Alle greb og øvelser er nye, og principperne ved behandlingen er også anderledes.
.
Q: Skal jeg have deltaget på det første kursus om vagus for at kunne deltage..?
A: Nej – temadagen er åben for alle, som har deltaget på kurser/workshops indenfor manual/hands on behandling.
.
Q: Skal jeg have kendskab til kst eller biodynamisk behandling for at kunne deltage..?
A: Nej – temadagen er bygget op, så alle kan deltage.
.
Q: Vil jeg kunne benytte grebene direkte i min klinik efter temadagen..?
A: Ja – både greb, øvelser og principperne bag er simple og ligetil, når først du har prøvet dem.
.
Q: Vil der være arbejde ved briksene – altså hands on..?
A: Ja – langt størstedelen af tiden vil vi arbejde ved briksene. Jeg vil kort præsentere vagus og principperne bag denne form for behandling, men hovedparten af dagen tilbringer vi ved briksene.
.
.
Q: Hvad betyder undoing..?
A: Jeg har ikke fundet et enkelt dansk ord, som dækker præcis, hvad jeg forstår ved undoing. For mig betyder undoing en afvikling af en tilstand – en proces, som allerede er iboende i os, men som først vågner og aktiveres, idet vi afholder os fra at “gøre” noget ved en given tilstand.
Hvor vi i stedet skaber et rum af ikke-gøren og nærvær – det er via dette rum, at den terapeutiske proces ved undoing træder frem og “overtager” behandlingen. Meditation er et rigtigt godt billede på undoing – at der ikke tilføjes noget, men at blot nærværet er nok til/forudsætningen for, at en intens, forvandlende proces opstartes naturligt.
Man kan fristes til at spørge, om den så bare sker af sig selv..? Både og !! Det er en iboende egenskab, men den behøver et rum – ellers eksisterer den blot vedvarende som en kompenserende og tilpassende proces, hvor der ikke sker en egentlig regulering af ubalancen/problematikken.
.
Q: Er temadagen baseret på biodynamisk kst..?
A: Ja – essensen af den biodynamiske behandling er, at vi ikke tilføjer noget, men udelukkende møder og skaber rum til det, der naturligt er og opstår under behandlingen. Det er via dette møde, at den terapeutiske proces naturligt vågner og “forestår” den egentlige behandling.
.
Q: Kan alle lære at arbejde på denne måde..?
A: Ja – eneste forudsætning er nysgerrighed, åbenhed og lyst til at møde noget, som ved første øjekast/berøring forekommer usynligt/fraværende.
.
Q: Kan jeg bruge grebene på mig selv..?
A: Ja – du kan sagtens bruge grebene på dig selv og det er desuden en fantastisk måde at lære grebene og denne form for behandling at kende på.
.
Q: Hvordan er denne temadag anderledes end dit første kursus om vagus..?
A: Det kommer her …
.
.
PRINCIPPERNE BAG TEMADAGEN
Jeg vil på temadagen præsentere nogle principper, hvor flere og forskellige strukturer inddrages ved det enkelte greb og ved den enkelte øvelse. På mit første kursus om vagus benyttede vi primært en enkelt struktur ved hvert greb, mens vi på denne dag vil benytte flere ved hvert greb.
Denne form for behandling skaber en anderledes terapeutisk proces og udgør derfor en helt anden måde at kunne arbejde med vagus på. Ikke bedre, men anderledes. Når jeg inddrager flere elementer samtidigt, opstår en særlig synergetisk proces, hvor den samlede effekt overstiger summen af de enkelte strukturers bidrag.
Når vagus og det autonome nervesystem ikke fungerer optimalt, er det ikke altid den mest hensigtsmæssige metode at adressere selve vagusnerven – at påvirke den direkte. Det er min erfaring, at hvis jeg kan få kontakt til de strukturer og den tilstand, som er årsagen til ubalancen, vil arbejde med disse områder naturligt føre til en balancering af vagusnervens funktion.
.
.
KLIENT SESSION
Jeg havde forleden en kvinde i 50´erne til behandling. Hun havde smerter i venstre skulder, nedsat vejrtrækning, lændesmerter og hun var mærkbart strandet i en tilstand af stress, uro og hektik. Hendes stemme var skinger, øjnene flaksede rundt, hendes talen sprang i øst og vest, og hendes vejrtrækning var så indeklemt, at hun næsten hyperventilerede under vores indledende snak.
Hun spurgte, om jeg ville behandle hendes vagusnerve. Jeg fortalte, at det ville jeg gerne, men at det var min erfaring, at vi havde brug for at vide lidt mere om, hvorfor hendes vagusnerve behøvede hjælp. Vi talte lidt videre og hun fortalte om forskellige episoder fra hendes liv – bl.a, at hun inden hun fyldte 10 år havde haft et brud på både en håndrodsknogle og endnu et ved selve håndleddet.
Da hun udpegede stederne, viste håndrodsbruddet at befinde sig midt på hjertemeridianen, mens håndledsbruddet var sket ved lungemeridianen – begge på venstre arm.
Da vi gik over til briksen, tog jeg som det første kontakt til både hjerte- og lungemeridiaen, og indenfor ganske få sekunder begyndte hendes krop at arbejde intenst, og efter 2-3 min. sov hun dybt.
Jeg arbejdede længe ved dette greb og benyttede siden forskellige andre greb, hvor jeg ligeledes kontaktede både hjerte og lunger samtidigt. Gennem hele sessionen responderede hendes krop med det samme og gennemgik serier af korrektioner hvert sted.
Da jeg vækkede hende efter behandlingen, var hendes øjne rolige, stemmen ditto, vejrtrækningen langsom og dyb og hele hendes system emmede af ro og tilstedeværelse. Jeg havde på intet tidspunkt arbejdet direkte med vagus, men den havde tydeligvis ændret tilstand – som om, at vi havde haft kontakt til årsagen til vagus´ uro og ubalance.
Da jeg så hende til 2. behandling for at par dage siden, fortalte hun, at samtlige symptomer havde rørt på sig, og at hun følte en helt anden ro og balance indeni. Hendes vejrtrækning føltes dybere og hun mærkede, hvordan hendes venstre arm/skulder føltes lettere og hun kunne bevæge den friere.
.
.
GREBENE & ØVELSERNE PÅ TEMADAGEN
Vi vil ved hver briks-session arbejde med flere greb og jeg vil over dagen gennemgå 8-9 forskellige greb. Jeg vil bl.a. vise
– et helt nyt greb til foramen jugularis, som er leddet, hvor vagusnerven, 2 andre kranienerver og den jugulare vene forlader kraniet, En af de store osteopater – Rollin Becker – sagde efter sine 70.000 behandlinger, at af alle kraniets typiske ubalancer har problematikker med netop det jugulare led de største og mest alvorlige konsekvenser
– nye greb, hvor vi arbejder med at kombinere kontakt til flere forskellige horisontale bindevævsstrukturer med bl.a. muskler, knogler og organer
– nye greb, hvor flere organer samtidigt bringes ind i et enkelt greb og på den måde opnår en meget direkte påvirkning af vagusnerven
– Jeg vil også inddrage meridianer, rygsøjlesegmenter og andre elementer i arbejdet med balancering af vagus og det autonome nervesystem
Jeg vil desuden vise, hvordan vi kan inddrage arvæv ved dette arbejde og ad den vej hjælpe en art undoing af det rigide arvæv, som kan skabe så gennemgribende problemer og låsninger gennem hele kroppen, og ikke mindst holde vagus/det autonome nervesystem i en tilstand af kronisk stress.
Øvelserne på temadagen vil ligeledes allesammen tage afsæt i kombinationen af flere forskellige strukturer samtidigt. Det er øvelser, som klienten kan instrueres i at lave derhjemme for at understøtte behandlingerne i klinikken.
Temadagen er åben for alle, som har deltaget på kurser/workshops indenfor manuel/hands on behandling. Vigtigste forudsætning er nysgerrighed og lyst til at mærke og opleve kroppens egne veje.
.
AT MØDE VAGUS
.
Tænk på den usynlige, lodrette zone/feltet ned gennem midten af illustrationen ovenfor som stedet, hvor magien og forvandlingen sker. Det er i mødet mellem det ikke-gørende og vores opmærksomme tilstedeværelse, at en kraftfuld, dynamisk proces af forvandling og regulering kan ske. Ikke på trods af, at vi ikke gør noget – fordi vi ikke gør eller tilføjer noget…
Som det kan ses på illustrationen, er det en proces, hvor flere dynamikker er indeholdt i hinanden – de sker samtidigt, i kraft af hinanden. Idet vagus begynder sin regulering og balancering, bliver nye ressourcer og en ny tilstand tilgængelig, simultant. Reguleringen af vagus ER frigørelsen af ressourcer !!
Det er som i dine unge år, når du surfede langs Maui´s kyst og fandt det helt unikke balancepunkt på toppen af bølgen. Din naturlige vågenhed og smelten sammen med bølgen og havets kraft var alt du behøvede – ud af det møde indfandt den ubesværede, uanstrengte bevægelse og leg sig naturligt, af sig selv.
.
.
NOGET VÅGNER
Eller som under meditationen, hvor nærværet og tilladen alting skaber en åbning til en verden, som først giver sig til kende, idet vi ikke længere handler eller leder efter den. Den ligger som et potentiale i os altid – ventende på os. Klar til at give os det hele – hvis blot vi bliver stille og opmærksomme og lyttende og modtagende og sansende.
En del af os forsvinder, mens en anden del vågner og træder frem. Noget i os begynder at tie, mens noget andet begynder at tale, at bevæge sig – mødet mellem de to vækker en iboende, dynamik proces, som begynder at forvandle, afvikle og undo dybtliggende mønstre – på såvel det fysiske, det følelsesmæssige, det psykologiske plan og ikke mindst bevidsthedsmæssige plan.
NERVESYSTEMETS FORVANDLING
Denne proces har en radikal og kraftfuld effekt på vores nervesystem – det begynder at genfinde sin naturlige balance, hvor det fra øjeblik til øjeblik af sig selv formår at regulere sig og tilpasse sig til det givne øjeblik. Det er en proces, som vi ikke kan gøre os til – den indfinder sig først, i det vi giver slip på vores gøren, og i stedet lader en iboende, naturlig proces overtage.
.
.
Den type proces er som skabt til både vagus og det autonome nervesystem. Da vagus´ sigte til hver en tid handler om tryghed og helheden, har det ikke-gørende, nærværende møde en unik egenskab til at møde vagus i hjertet af dets dybeste funktion.
TEMADAGENS INDHOLD
Jeg vil på temadagen vise en række nye greb, hvor vi med vores hænder skaber kontakt til forskellige aspekter af vagus´ verden – hvor vi bringer disse ind i et fælles balancepunkt og på den måde åbner for en terapeutisk proces, hvor vagus og det autonome nervesystem i sit eget tempo og ad sine egne veje får mulighed for at opstarte en regulering og balancering gennem alle kroppens systemer, samtidigt.
.
.
Den røde tråd gennem dagen vil være at lære at sanse kroppens egen dynamik og iboende bevægelse, og via et synkront møde med disse udtryk skabe en mulighed for re-balancering og regulering af vagusnerven. Jeg vil vise nye greb og øvelser, som du kan tage direkte ind i dit arbejde i klinikken.