.
Hvad er depression?
Depression er en tung, lammet tilstand. Den depressive er fanget i apati, kraftesløshed og opgivenhed – tilværelsen mangler saft og kraft. Som Herdis Møllehave beskrev sin oplevelse af depression: ” Det er ikke mig, som har en depression. Det er depressionen, som har mig.” Man er magtesløs og ude af stand til selv at ændre sin tilstand.
Jeg brugte under min beskrivelse af angst billedet af en vippe. Ved en depression gælder det, at den depressionsramte er fanget i lav-energi – det er tungt, tungt og uden det løft, der indfinder sig, når vippen bevæger sig op i høj-energien.
En depression føles og er lammende, og også kroppens biokemi ændres radikalt – kroppen opleves simpelthen anderledes end før depressionen. Og den fungerer anderledes – produktionen af vigtige signalstoffer er anderledes, og derved sanses verden og én selv på en markant anden måde.
Diagnosticeringen af en depression sker bl.a efter en Depression Test, den såkaldte icd 10. Det er et spørgeskema, hvor svarene bruges til at sammenstykke et samlet billede af personen. Både mænd og kvinder rammes af depression. Der findes milde, moderate og svære depressioner, og endvidere regnes vinter depression som en afart af depression.
.
Årsager
Som ved så mange andre lidelser, findes der ikke en entydig årsagsforklaring. En række faktorer kan spille ind – herunder genetik, stressniveau, traumatiske oplevelser i livet, andre sygdomme, operationer, kemiske ubalancer samt alle de ubekendte, som ikke lader sig kortlægge endeligt.
Balancen og funktionen mellem hjernens forskellige centre anses som et væsentligt aspekt af depressioner. Ligeledes har der gennem mange år været stort fokus på hjernens biokemi, hvor bestemte signalstoffer spiller en central rolle for vores oplevelse af glæde og tilfredshed. Det er især denne biokemi, som den udbredte brug af psykofarmaka adresserer.
Virkningen og bivirkningerne ved denne metode er et kendt fænomen, om end de ikke altid forekommer detaljeret belyst. Min holdning til disse præparater er, at jeg bestemt mener din har deres plads. Men – at en præcis og grundig diagnosticering er alfa og omega, så de ikke blot udskrives og ordineres i mangel af bedre.
.
Depression symptomer
Symptomerne ved en depression rækker langt ud over det tungsind, som de fleste mennesker forbinder med at være depressiv. Som i mange andre sindslidelser er det meget forskelligt, hvilke symptomer der dominerer. Herunder en række af de elementer, som typisk kan være til stede ved en depression:
Tristhed / tungsind
Følelsesmæssig lammelse
Massiv træthed
Apati
Selvbebrejdelse
Endvidere forekommer følgende tilstande ligeledes ofte: søvnproblemer, indre uro og rastløshed, nedsat eller mere sjældent forøget appetit, koncentrationsbesvær, nedsat selvtillid, angst m. fl.
Endelig kan den depressive være plaget af tanker om død og selvmord. Dette er et velkendt fænomen især blandt svært depressive og op til 10-15 % begår selvmord, hvis ikke de får den rette behandling. Egen læge og pårørende kan være helt centrale ifm at få iværksat den nødvendige hjælp.
.
Depression behandling
Som det tydeligt fremgår af symptombilledet ovenfor, er depression en alvorlig og stærkt invaliderende tilstand. Langt de fleste har heldigvis været hos egen læge, inden de søger mod alternativ behandling. Dette har også været tilfældet med de mennesker, som jeg har arbejdet med ift depression.
Når jeg ønsker at hjælpe et depressivt menneske, er mit primære fokus aldrig rettet på selve nervesystemet. Dette skyldes, at netop nervesystemet allerede har rigeligt at gøre med at overleve denne tunge, tunge tilstand. Det har derfor ikke kapacitet til yderligere aktivering. I stedet ønsker jeg med min behandling at understøtte de naturlige mekanismer, som kroppen altid har liggende som et latent potentiale.
Denne iboende ressource og kapacitet til selvregulering kan være meget presset og drænet hos et depressivt menneske. Så selv om de har ressourcerne til stede, har de dem ikke tilgængelige pga den ekstreme belastning ved depressionen. Det bliver derfor min opgave at hjælpe denne helende og opbyggende mekanisme igang igen.
Alt dette kan for nogle lyde meget mystisk, men det er egentlig en utrolig simpel og naturlig proces. Kroppen udtrykker til hver en tid sin nuværende tilstand utilsløret, og med træning bliver det over tid muligt at mærke, hvorvidt disse indre ressourcer er i bevægelse eller om de snarere ligger hensygnende i dvale og derfor ikke er aktive. Det er min erfaring, at idet disse processer begynder at vågne hos den depressive, begynder depressionens tyngde ligeledes at røre på sig. Dette er det egentlig mål for min behandling – at klientens eget system starter op og på den måde overtager selve behandlingen.
Som ved andre af livets voldsomme storme, kan det gøre en afgørende forskel at få hjælp udefra. Depressionsforeningen har både kompetencer og erfaringer indenfor forståelse af depression. Læs mere her
.
Q & A
.
Q: Hvad er depression?
A: Jvf. afsnittet først på denne side, hvor jeg beskriver, hvad jeg oplever som værende centralt ved en depression.
.
Q: Har jeg en depression?
A: Det er et rigtigt godt spørgsmål. Fordi en depression kan være svær at diagnosticere – ikke mindst for en selv, hvis man oveni har det tungt og skidt. Der findes forskellige parametre, som din læge vil benytte sig af, når vedkommende skal teste for evt. depression. Som med andre af livets store smertetilstande – opsøg din læge, hvis du er i tvivl.
En depression kan være svær at spotte, da essensen af den kan ligne noget ganske velkendt for alle mennesker. Nemlig en periode, hvor vi ikke har det godt, er trætte, mere opgivende og ikke mærker glæden ved livet tydeligt. Disse elementer går alle mennesker igennem af og til, i forskellige grader. Derfor kan en vurdering af din egen tilstand føles svær at overskue eller gennemskue.
.
Q: Kan en depression kureres?
A: Da en depression er så subjektiv en oplevelse, er det rigtigt svært at svare entydigt på det spørgsmål. Selv lægens diagnosticering er baseret på den subjektive fortælling om tilstanden. Men når man lytter til en tidligere deprimerets beskrivelse af en depression, fristes man helt klart til at sige ja.
For oplevet indefra fortæller et sådant menneske at forskellen er som nat og dag! Uanset, hvilken vej der førte ud af depressionen, var dens ophør markant og slet ikke til at tage fejl af. Så det indikerer meget tydeligt, at en depression ikke blot er en periode med tungsind, men i stedet en massiv dyne af tyngde, som lammer alle aspekter af livet hos den depressionsramte.
.
Q: Er depression arveligt?
A: Meget tyder på, at visse former for depression kan have et element af arvelighed i sig. Det er et af de områder, hvor det er svært entydigt at bestemme årsagen, men der kan i familier forekomme mønstre, som gør det meget plausibelt, at arveligheden kan have en finger med i spillet.
Den bedste måde at forstå arvelighed i denne kontekst er at tænke på depressionen som liggende som en latent mulighed. Altså at vedkommende kan i en vis forstand være særligt disponeret for depression, men at den ofte kun vil bryde ud, hvis den trigges af bestemte omstændigheder. Det kan dreje sig om stressfyldte perioder, sorg ifm tab af nærtstående personer, medicinering, oplevelser af chokmæssig karakter eller forskellige sygdomsforløb, der som en del af processen kan udløse en depression.
.
Q: Hvad kan jeg som pårørende gøre ved en depression blandt mine nærmeste?
A: Jeg tror det vigtigste aspekt som pårørende er at turde/kunne møde vedkommende uforbeholdent. At give plads til, hvor voldsomt vedkommende har det. Det er en naturlig impuls hos os alle, at det er svært at bære, når vores nærmeste lider. Denne helt forståelige reaktion har dog den hage, at det kan gøre det svært at finde et rum til virkeligheden, som den nu engang er lige nu.
Så det der ellers er tænkt som omsorg og støtte, bliver i stedet næsten en spændetrøje og en art fornægtelse af den virkelighed, som vedkommende befinder sig i. Vores største ønske er jo at hjælpe og løfte, men hvis vi ikke tillader den anden side af mønten at være der, isolerer vi faktisk vedkommende endnu mere.
Ud over denne given plads og accept af tingenes sande tilstand, kan et stort bidrag fra dig som pårørende ligeledes være at tale med vedkommende om at opsøge læge. Det kan føles som et gigantisk skridt at tage alene, når alt i forvejen er tungt, apatisk og energiforladt. Derfor kan støtte til dette skridt være en meget stor hjælp.
.
Q: Har du erfaring med behandling af depression?
A: Ja. Jeg har gennem mine år som behandler mange gange arbejdet med depression. Det er min erfaring, at depression er så intens og drænende en tilstand, at langt de fleste behøver hjælp fra flere kanter. Derfor ser jeg aldrig mine behandlinger af depression som værende nok alene.
Til gengæld har det været min oplevelse, at behandlingerne har gjort noget meget fundamentalt og støttende. Mange af mine klienter med depression har beskrevet, at disse behandlinger var med til at muliggøre, at de atter kunne mobilisere kraft og optimisme ift livet. Hvilket jo i sig selv kan betragtes som værende en ret væsentlig del af rejsen ud af en depression.
.