.
Følelserne
Vores følelser synes ofte at leve deres eget liv. Som trold af æske kan de pludseligt vise sig, og fuldstændig forvandle vores oplevelse af øjeblikket. Dette gælder såvel de behagelige som de mindre behagelige – de er farverne og smagen af livet. Emotionelle problemer og labilitet kan stå i vejen for vores evne til at være fuldt til stede i vores eget liv.
Følelser har ofte et flygtigt, sælsomt element over sig – vi kan ikke styre dem, mens de synes at styre os. De fleste mennesker har i større eller mindre grad “vænnet” sig til deres følelsesliv. De ved, hvordan det opfører sig, og har således en vis overbærenhed over for det/sig. Dette har absolut nogle meget positive aspekter, da det i sin essens tillader os at være, som vi nu engang er.
Problemet kan være, at denne indre overbærenhed ofte udspringer af en underliggende følelse af magtesløshed. At vi ikke ved, hvordan vi kan være i livet på andre måder. Det kunne være måder, som måske kunne give os større glæde og mere fred indeni. Balancegangen består med andre ord i at acceptere os selv som vi er, og samtidig have en dør åben for forvandling.
En nuance af dette aspekt handler om, at vi pga tidligere følelsesmæssige konflikter eller chok simpelthen har lukket ned for bestemte af livets følelser. Her handler det ikke længere om, hvorvidt vi ønsker at inkludere disse følelser i vores repetoire – disse overvældede følelser er ganske enkelt ikke tilgængelige for os længere. Kroppen og sindet er tvunget til at kompensere rundt om disse aflåste følelser, hvilket naturligvis har sin pris. Dels i form af manglende kontakt til bestemte følelser, og endvidere har denne fastfrysning den konsekvens, at vi/kroppen bruger en masse energi på at holde den slags følelser borte og fra livet.
.
Symptomerne
Emotionelle problemer og tilhørende symptomer er naturligvis et meget bredspektret fænomen. Endvidere kan det være svært at pinpointe præcist, hvorvidt problemerne og symptomerne stammer fra selve følelsesterrænet eller om de snarere har deres ophav i det mentale/psykiske. Uanset kilde, er der visse elementer, som kan siges at gå igen ved emotionelle problemstillinger.
Mange oplever som et gennemgående symptom, at bestemte følelser synes at dominere deres følelsesliv – at de med andre ord føler sig fanget i én eller flere bestemte følelser, og at disse følelser synes at være på evig gennemfart i deres liv. Udover selve ubehaget ved denne vedvarende tilstedeværelse af ofte svære følelser, rammes mange af en række følgesymptomer. Det kan typisk handle om:
søvnen er påvirket
generelle energiniveau nedsat
fordøjelsesproblemer
indre stress / uro
selvbebrejdelser
nedsat overblik
Igen – følelser er så subjektive og individuelle, at det snarere end en bestemt samling symptomer i stedet ofte handler om en indre fornemmelse af, at følelserne i ens liv har taget overhånd. De har ikke længere den naturlige bevægelse over sig – i stedet for at være et afvekslende krydderi, er de nu ved at kvæle smagen.
Labilitet adskiller sig fra et almindeligt følelsesliv ved, at dels er følelsernes intensitet væsentligt forøget og dels skifter følelserne karakter meget oftere og mere abrupt. Følelserne strømmer ikke længere genkendeligt gennem det labile menneske – de rammer i flæng og slår hårdere.
Det er en tilstand, som udtrætter og slider på den labile, og for de fleste er det endvidere en tilstand, hvor de ikke helt kan kende sig selv længere. Mange oplever labilitet som en følge af store omvæltninger – det kan være operationer, sygdomsforløb, skilsmisser, overfald eller chok. De er blevet forandrede efter begivenheden, og mangler den tidligere stabilitet og genkendelighed ift sig selv.
.
Behandlingen
For de fleste af os er det velkendt, at vores følelser har en forbindelse til mave-regionen. Vi mærker simpelthen vores følelser helt fysisk i maven. Og dette gælder ikke mindst de mindre behagelige følelser, som har en tendens til at snøre vores solar plexus sammen. Når jeg behandler et menneske, som lever med følelseslabilitet, arbejder jeg som regel via vejrtrækningen.
Vejrtrækningen og maven er uløseligt forbundet – de sidder samme sted i kroppen, og de afspejler hinanden. Derfor er mit sigte at lade klientens vejrtrækning afslappes – i dets eget tempo. Ofte bruger jeg det meste af en session på bare at hjælpe dette område i bevægelse igen – i bevægelse, fordi vi ofte regulerer svære følelser ved at mindske vores vejrtrækning.
Stille og roligt sidder jeg og afventer, at vejrtrækningen bliver dybere og dybere – roligere og roligere. Det er i reglen meget u-dramatisk – netop fordi at jeg lader klienten bevæge sig gennem de forskellige stadier i deres eget tempo. Intet forceres, og det giver kroppen tid til at afrunde og integrere hvert lag, som den bevæger sig gennem. Meget ofte fortæller klienten bagefter, at det har været intenst, men på en balanceret, rolig og befriende måde – en art rejse, som havde kroppen som stedkendt guide.
I forlængelse af dette helt centrale arbejde med vejrtrækningen, er et andet omdrejningspunkt ved balancering af følelser arbejde med andre af kroppens indre organer. Hvert organ her nogle bestemte følelser, som det er særligt forbundet med. De er forbundne på en måde, hvor der sker en indbyrdes påvirkning – hvis følelsen er i stormvejr, påvirkes organet af dette, og tilsvarende påvirkes følelsen, hvis organet er belastet. Det går med andre ord begge vej!
Dette arbejde med organerne er et fantastisk redskab til en række problematikker, men især vedrørende følelser er det helt unikt og kraftfuldt. Det giver en enestående og meget direkte indgang til at kunne påvirke og balancere følelser udenom bevidstheden. Dvs at der er ikke brug for at skulle italesætte og forstå dette aspekt af arbejdet med følelsen – i stedet går det meget direkte og ufiltreret til essensen af følelsen, og kan på den måde skabe en dybtgående reguleringsproces, der er forankret i kroppen selv.
.
Q & A
.
Q: Jeg har rigtigt svært ved at styre mine følelser. Er dette normalt og kan behandling ændre det?
A: For det første – du er absolut ikke ene om at have det sådan! For det andet – ja, det er min erfaring, at behandling kan hjælpe med at stabilisere vores følelsesliv på en meget fin og mærkbar måde. Jeg kan ikke undgå at bemærke, at du bruger ordet styre ift til dine følelser. Som jeg oplever det, ligger en del af problematikken netop i dette forhold. De fleste af os har et billede af, at vi kan og skal styre vores følelser.
I mine øjne er det ikke naturligt at skulle styre følelserne. Jeg oplever, at når følelserne i vores liv har en vis indre balance, findes der intet behov for at skulle styre dem. De kender selv vejen. Balancerede følelser opstår som en naturlig respons på de omstændigheder, som er til stede i vores liv. Både i det givne øjeblik og også ved et mere samlet billede af vores liv. Følelser er spontane udtryk fra livet selv – de er ikke skabt til at skulle styres.
Mit bedste billede af naturlige følelser er, at de som en vind bevæger sig igennem os. De opstår, er her en stund og drager derefter videre. Hvis ikke de møder modstand på deres vej, vil de ikke skabe tumult på deres færd igennem os. Jeg tror en af de største misforståelser sker, når vi taler om, at vi skal rumme svære følelser. Den vending har aldrig givet mening for mig. Tværtimod oplever jeg, at noget af det mest forstyrrende og drænende er, når vi tvinges til at skulle leve med uforløste, ophobede følelser indeni.
Jeg oplever ofte, at mine klienter beretter om mere balancerede og bevægelige følelser ifm vores behandlinger. De fortæller, at de mærker en større indre stabilitet ift deres følelsesliv. Og mange af dem fortæller endvidere, at de finder det lettere at være med de følelser, som ad den ene eller den anden vej opstår i dem. De føler sig ikke på samme måde tilskyndet til at skulle gøre noget med deres følelser – følelserne får lov at komme, som de nu engang gør.
.
Q: Jeg har siden tabet af min ægtefælle haft svært ved at mærke glæden ved livet. Kan det skyldes, at jeg endnu ikke er kommet mig helt over det store tab?
A: Det kan det sagtens! Når vi udsættes for store omvæltninger i livet, tager det altid en vis tid at komme gennem de følelser, der opstår ved disse forandringer. Især tab af vores nærmeste kræver en relativ lang og ofte intens helingsproces. Det varierer selvfølgelig fra person til person, hvor længe den proces er undervejs, men det drejer sig snarere om år end om måneder. Det kan derfor være godt at huske sig selv på, at der intet forkert eller sygeligt er i at mærke sorg eller tristhed efter store tab.
Et helt andet aspekt af dette omhandler, i hvor høj grad vi evner at give plads til disse svære, dybe følelser efter tabet. Hos mange er det en automatisk mekanisme, at de for at lindre smerten faktisk lukker ned for disse følelser. Så i stedet for, at de gennem en periode lever med disse smerter og på den måde kommer ud på den anden side, “undgår” de ved denne lukken ned at mærke intensiteten af smerten. På den korte bane er denne vej mindre smertefuld – til gengæld koster den mere på den lange bane.
For én af “omkostningerne” ved at elske andre mennekser er, at vi risikerer at mærke smerte, når disse mennesker enten lider eller ikke er her længere. Det er ganske naturligt, men det gør ikke mindre ondt af den grund! Ved tab af et elsket menneske, vågner følelsen sorg automatisk op. Den er simpelthen indlejret i den kærlighed, som er opbygget mellem mennesker. Hvis ikke denne sorg får lov at træde frem og fylde for en tid, vil den i stedet tage ophold indeni – uforløst og hengemt.
Prisen for denne uforløste sorg er ofte, at vi mister evnen til at mærke glæde og tilfredshed. Sorgen lægger sig som et slør over de lyse følelser og vi kan ikke længere mærke dem så intenst. Hvis du har lyst, kan du prøve med lige dele nysgerrighed og omsorg for dig selv at mærke efter, om det mon kunne være en del af din oplevelse nu. Det kan være en utroligt god støtte og hjælp at vende den slags følelser med andre – hvad enten det drejer sig om en psykolog, en kropsterapeut eller blot en nær ven.
.
Q: Jeg bliver ofte vred og aggressiv over selv helt små ting. Kan man gøre noget ved den slags?
A: I mange tilfælde kan man, ja! Det er ikke nødvendigvis noget, som ændrer sig fuldstændigt fra den ene dag til den næste, men det er min erfaring, at det kan ændre sig. De fleste af os har nogle dominerende følelser, som i en vis forstand er de filtre, som vi oplever livet igennem. For nogle handler de primære filtre om bekymring, hos andre snarere angst, mens det for andre igen sker gennem vrede og irritation. Vi har dem alle og de er forskellige for os hver især.
Man kan tænke på disse filtre som en slags grundskabeloner for den enkelte person. Et aspekt af dette er, at man sagtens kan have et godt liv, selv om man lever med dette filter. For det væsentligste er egentlig ikke selve filtret, men i højere grad intensiteten af forvrængningen gennem filtret. Og lige præcis den del kan ofte bevæges og forandres. der kan være mange måder at gøre dette og én af dem er behandling via kroppen.
Følelsen vrede har ifølge mange traditioner særligt meget med organet leveren at gøre. Dette betyder, at hvis min lever er belastet eller presset, vil det påvirke den følelse, som primært vedrører leveren – nemlig vrede! Dette er en tilstand, som utroligt mange af os er mærket af – den balancerede udgave af følelsen vrede er et sjældent syn. Det er næsten et karakteristika ved de fleste mennekser – at de/vi både har svært ved at udtrykke vrede og tilsvarende svært ved at møde vrede hos andre.
Jeg har behandlet utroligt mange klienter med netop dette mønster. Ved disse behandlinger arbejder jeg meget specifikt med leveren – jeg benytter en række forskellige metoder og søger på den måde at hjælpe organet til en mere balanceret og naturligt afslappet funktion. Og det er min erfaring, at den slags arbejde virkeligt kan mærkes – mange fortæller, at de tydeligt mærker følelser a la vrede og irritation i dagene efter behandlingen. Til gengæld bemærker de også efterfølgende, at deres tendens til netop disse følelser har forandret sig.
At de ikke længere på samme måde automatisk reagerer med vrede, irritation, aggression – som om, at intensiteten af følelsen er aftaget og har fundet et mere naturligt, afbalanceret leje. Et aspekt af dette er også, at en række andre symptomer ofte ligeledes rører på sig. Hvert organ har utroligt mange nuancer og hvis først organet begynder at fungere bedre, vil forskellige symptomer naturligt følge denne bedring – hvad enten de opleves direkte i tilknytning til organet eller som værende helt separate ift organet.
.