.
Stress
Stress er en meget bred og generel term. I min forståelse er det en tilstand, hvor nervesystemet har mistet evnen til at være fleksibelt. Med fleksibilitet mener jeg evnen til automatisk at skifte tilstand/funktion – alt efter omstændighederne. Dét er for mig definitionen af et velfungerende og balanceret nervesystem – at det spontant, frit og uanstrengt formår at tilpasse sig enhver given kontekst, af sig selv.
Hvis nervesystemet ifm et længerevarende stressforløb mister denne evne, arbejder nervesystemet uophørligt videre og formår ikke længere at drosle ned, når situationen byder det. Problemet er egentlig ikke, at kroppen skifter til stresstilstanden. Stress er fra naturens hånd et hensigtsmæssigt overlevelsesprogram, som kroppen aktiverer fra tid til anden og hvor hele kroppen mobiliseres – alle aspekter af kroppen. Problemet med stress opstår først, når nervesystemet ikke længere automatisk formår at regulere sig, og derfor forbliver i dette høj-energiske alarmberedskab.
Stress kan opleves meget forskelligt – nogle oplever det som en ren mental tilstand, mens andre mærker uroen mere kropsligt. I mine øjne kan det slet ikke skilles ad – det er både og! Kroppen er og har aldrig været andet end en helhed – ikke en helhed bestående af mange dele, men en allerede hel og udelelig helhed! Det er slet ikke meningsgivende at tale om, at enten kun psyken eller fysikken rammes. De er to aspekter af samme sag – ganske som en bølge er ét aspekt af havet, og derfor naturligvis ikke separat fra havet.
.
Symptomer stress
Symptomerne ved stress synes uendelige. Med god grund, fordi stress er en så gennemgribende og så opslidende tilstand, at snart sagt hvilket som helst symptom kan tænkes at træde frem. Men der er naturligvis en række symptomer, der går igen ved de forskellige udgaver og variationer af stress. Blandt disse er
træthed, udmattelse
søvnbesvær
indre uro, hvileløshed
koncentrationsbesvær
nedsat overblik
labilitet
hjertebanken
fordøjelsesproblemer
Derudover optræder ofte angst, hovedpine, svimmelhed, nedsat hukommelse, irritabilitet, ubeslutsomhed, forvirring, nedsat vejrtrækning, tristhed mm. Symptomernes intensitet og fylde varierer selvfølgelig fra person til person. Typisk vil bestemte velkendte træk eskalere hos den enkelte ved stress – den mere ængstelige vil typisk opleve elementer af angst, mens en mere ilter person vil være udsat ift at mærke en tiltagende aggresivitet eller irritabilitet.
Stress bringer os i stort og småt ud af balance. Vores i forvejen svage sider males nu op på storskærm, mens vores styrker fortoner sig i det fjerne. Vi mister den naturlige evne til at mærke og værdsætte livet, og i stedet bliver overlevelse omdrejningspunktet for vores liv. Når stress bliver normaltilstanden, ændres det normale til undtagelsestilstand.
.
Behandling af stress
Når jeg lægger hænderne på en stresset krop, mærkes denne stress som sitren/uro/vibreren – det mærkes meget fysisk. Mange klienter kan selv mærke denne hvileløse sitren – at de, selv om de ligger roligt på briksen, slet ikke kan falde til ro indeni. Når jeg har registreret denne uro/sitren, skifter jeg mit fokus – jeg/mine hænder begynder at lytte efter noget andet. Dette betyder ikke, at jeg ikke længere bemærker uroen – det betyder, at jeg orienterer mig mod noget, som har en ganske anderledes kvalitet.
Noget, som er roligt, stabilt og balanceret. Dette ”noget” kaldes indenfor biodynamisk kranio sakral terapi for de balancerende kræfter eller de helende kræfter. Det er de mekanismer/bevægelser, som i fosterstadiet sammen med vores dna orkestrerer fostrets udvikling og vækst. De har lidt af samme mystik over sig, som universets sorte huller har haft: Vi ved at de findes, men kan ikke hverken se eller helt forstå dem. Vi ved, at de har kolossal indvirkning på alt omkring sig, men de lader sig ikke indfange. Giver sig til kende, men uden at blive set eller forstået…
Det kan forekomme paradoksalt, men begge tilstande kan faktisk være til stede i kroppen samtidigt – roen, balancen og stabiliteten, og den mere overfladiske sitren/uro. Hvis jeg forbliver ved den sitrende uro og fokuserer ind på den, vil den ofte blot tiltage og intensiveres. Den har et høj-energisk og næsten desperat element over sig – som om den er spærret inde i sig selv og uophørligt søger at finde en vej ud, en vej væk fra sig selv.
.
Synkronicitet forvandler
Hvis jeg i stedet lader mine hænder mærke og følge disse balancerende kræfters bevægelser, vil deres kvalitet og udtryk stille og roligt træde i forgrunden, og deres kraft vil naturligt vinde momentum. Lidt efter lidt vil kroppen blive mere og mere rolig, mere og mere sammenhængende. Det mærkes for mig som om nervesystemet vugges, næres og dæmpes af disse balancerende kræfter – hele nervesystemet ændrer ganske enkelt tilstand på en meget dyb og gennemgribende måde.
Da denne ændring ikke er noget, som jeg inducerer, har den en meget speciel kvalitet. Det er et skifte og en forvandling, som kroppen selv foretager – derfor er skiftet i sin kerne egentlig “kroppens beslutning”. Det er min erfaring, at denne slags beslutninger er meget blivende og radikale – simpelthen fordi kroppen selv har iværksat forandringen.
Effekten af dette skifte på kroppens stresstilstand bliver ved med at forbløffe mig. Det er på én og samme tid meget, meget subtilt og tilsvarende intenst og kraftfuldt. I en vis forstand opleves det, som om det aktiverer en indre opløsningsproces af kroppens indespærrede stress. Den højfrekvente stress, som desperat ledte efter en vej ud, fandt aldrig vejen bort. I stedet fandt kroppen sit eget svar – ikke ved at forvandle stressen, men ved at forvandle sig selv.
.
Q & A
.
Q: Hvad betyder positivt stress?
A: Jeg har aldrig brudt mig om den vending, da den for mig repræsenterer en sammenblanding af to betydninger, der ikke giver mening sammen. Stress er ikke entydigt et negativt ord, men det omhandler en mobiliseret tilstand. Mobiliseret forstået på den måde, at den indebærer et gearskifte op i hele kroppen. Det har sin plads i givne situationer, men ikke på den måde, som vendinger typisk bruges.
Stress er en overlevelsesmekanisme. Vi er ikke skabt til at befinde os i den tilstand fortløbende. Den er beregnet til at hjælpe os gennem livets undtagelsestilstande, og når de er vel overstået, er nervesystemet designet til at regulere sig ned igen – ned til normalfunktion. Da absolut alle aspekter af kroppen påvirkes ved denne reguleren, har det naturligvis store konsekvenser, hvis vi ikke er i stand til at følge den naturlige respons ift konteksten. Dvs, at når omstændighederne atter er i ro, skal nervesystemet ligeledes være i ro.
Fortællingen om positivt stress handler oftest om, at for at kunne performe og udrette noget, skal denne del af nervesystemet aktiveres. Det er simpelthen ikke rigtigt. Faktisk performer vi optimalt, når nervesystemet er balanceret og derved netop ikke stresset. Når elitesportsfolk testes ift deres optimale ydeevne, indikerer deres tilstand ikke stress, men balance.
At performe og udrette indebærer nemlig en række aspekter, som svækkes ved stress-tilstande. Blandt disse er overblik, koordination, timing, beslutningsprocesser og flere andre kvaliteter, som er på deres højeste, når vi ikke er stressede. Så i mine øjne bør man sondre mellem stress og balance – man kan sagtens præstere og performe på høj-intenst i balance, mens stresstilstanden snarere indebærer en begrænset kapacitet til at præstere på højeste niveau.
.
Q: Hvilke konsekvenser har stress for vores sundhed?
A: I forlængelse af ovennævnte – store! Hvis vi med stress mener ophold over længere tid i denne mobiliserede zone, har det store, nedbrydende konsekvenser for vores sundhed. Alle kroppens store systemer skifter til alarmberedskab, når stressresponsen aktiveres i vores nervesystem. Det er simpelthen sådan vi er skabt fra naturens hånd.
Hvis det foregår på en naturlig måde, er der intet problem. For så vil vi automatisk regulere ned, når udfordringen og undtagelsestilstanden er overstået. Problemet for mange er, at deres liv har taget en form, hvor de kun kan overkomme dagligdagen ved at forblive mobiliserede – forblive i stresstilstanden.
Da denne tilstand som nævnt indebærer en opregulering af alle kroppens processer, betyder det på den lange bane, at kroppen slides og faktisk nedbrydes indefra. Nervesystemet, organerne, kirtlerne og hormonsystemet fungerer ganske enkelt anderledes under stress. De stoffer, som de udskiller under stress, er anderledes end de stoffer, som produceres og udskilles i hvile.
.
Q: Hvad kan jeg selv gøre ved stress?
A: Første skridt er at blive klar over, at man befinder sig i en stresstilstand. Når dette er blevet klart, handler næste punkt om at identificere, hvilke elementer i mit liv, som aktiverer og vedligeholder denne stress. Hvis du kan kortlægge disse , står du pludselig med kortene på hånden og har derfor mulighed for at ændre processen.
For idet du begynder at ændre de stressaktiverende aspekter af dit liv, svarer nervesystemet med det samme. Når det ikke længere tvinges til at forblive i en mobiliseret tilstand, vil dets naturlige, iboende mekanisme regulere sig nedefter – ned til normaltilstanden. Der kan dog befinde sig nogle sten på vejen.
For det første kan vi ikke altid lokalisere disse stressaktiverende elementer, og derfor naturligvis heller ikke ændre dem. For det andet kan vi befinde os i nogle livsomstændigheder, der umuliggør en øjeblikkelig ændring af vores omstændigheder. Og endelig er der endvidere det aspekt, at hvis vi gennem længere tid har opholdt i en stresset tilstand, tager det en vis tid for kroppen at geare ned.
Sidstnævnte skyldes bl.a, at opholdet i stresstilstanden kræver så store ressourcer, er der efterfølgende venter et større reparationsarbejde for kroppen. Den er simpelthen blevet slidt og nedbrudt af denne overbelastning, og som ved al anden sygdom gælder det også her, at for at komme ud på den anden side kræves ro, støtte og omsorg. Med andre ord en kontekst, hvori kroppen kan normalisere sig og komme til kræfter igen.
.
Q: Kan behandling gøre en forskel ved stress?
A: Ja, behandling kan både støtte bevægelsen ud af stresstilstanden og støtte den reparations- og restitutionsproces, der venter på den anden side af stresstilstanden. En så dybtgående helingsproces kræver ressourcer og da stresstilstanden netop har drænet kroppen for alle dens ressourcer, kan det for mange gøre en afgørende forskel at få hjælp til at genfinde og opdyrke disse ressourcer.
Noget af det mest kraftfulde ved denne form for behandling er, at man under behandlingen synker ned til et leje, hvor nervesystemet ikke længere skal være aktivt og styrende. Man kommer ned i en så afspændt og afslappet tilstand, at hjernen får mulighed for at iværksætte nogle meget dynamiske og dybtgående processer.
Ud over velbehaget ved selve behandlingen og den medfølgende afspændthed, er det disse effektive reparationsprogrammer, som er den egentlige og mest værdifulde gevinst ved behandlingerne. Man får ganske enkelt hjælp til at synke ned til nogle helingsprocesser, som kroppen i sin drænende, udmattede udgave ikke selv formår at aktivere.
.