Svimmelhed & balancebesvær
Svimmelhed og balancebesvær er meget ubehagelige lidelser – konstant manglende/usikkert ståsted her på jorden vil påvirke alle! Svimmelhed sætter dagsordener – hvis først man virkelig er svimmel, kommer alt andet helt af sig selv i anden række.
Svimmelhed kommer for nogle i perioder, mens andre oplever svimmelhed som en fast del af deres dagligdag. Piskesmæld og hjernerystelser inkluderer meget ofte svimmelhed, mens andre former for svimmelhed synes at komme ud af det blå. Mange oplever, at en massiv svimmelhed starter en tilfældig morgen, hvor der slet ikke har været nogle forvarsler overhovedet.
Balancesansen
Vores balancesans/ligevægtssans er meget sammensat – den involverer både stillingssans, muskelsans og synssans. Sanseindtryk herfra sendes til lillehjernen, som står for bearbejdning og samordning af alle disse inputs. Under normale omstændigheder foregår alt dette helt automatisk. Men bringes blot èn af disse sanser i ubalance, kan det få store konsekvenser – de forkerte/manglende inputs påvirker vores selvfølgelige fornemmelse af balance. Søsyge og køresyge bunder netop i en “skæv” koordination af de forskellige sanseindtryk.
Virus på balancenerven og Meniere`s Syndrom
Ofte vil diagnosen på svimmelhed og balancebesvær være virus på balancenerven eller Mènières syndrom. Begge er lidelser, som ofte med held kan afhjælpes med Kranio-Sakral Terapi. Teknikkerne er meget simple og blide – nogle arbejder på bestemte muskler, som har vist sig at have stor betydning for vores balance (bl.a Sternocleidomastoideus, Splenius Capitis, Erector Spinae og især de sub-occipitale muskler er meget vigtige, da de har direkte relation til vores syn, som er vores primære balancesans).
Andre teknikker drejer som om at sikre optimal funktion i nerver, som har betydning for syn og balance, og endelig er det afgørende at afbalancere Temporalknoglen. Den indeholder vores balancecenter og hørelse, og det er derfor selvsagt vigtigt, at den er velfungerende. Endvidere har Occipitalknoglen vist sig at have stor betydning – ikke overraskende, idet både vores synscenter og lillehjernen ligger her.
For uddybende information om svimmelhed / balancebesvær og deres årsager, symptomer og behandling – læs mere her:
.